Et år er gået og vi tager hul på ét nyt

Det føles som vinden der kom susende, og efterlod alt som før, dog med enkelte tilføjelse og ændringer til det der allerede var.

Året der gik. Vi er her stadig alle sammen. Men året bragte en tilføjelse til familien. Vores underskønne Mathilda. Mathilda med det milde, glade væsen. En smittende latter og et smil ligeså.

Det er sjovt som man tænker tilbage på tingene der er sket. Det første man (i hvert fald jeg) kommer i tanke om er ofte de materielle ting eller i hvert fald fysiske ting der er sket, man kommer i tanke om. Ellers har den ene dag, "bare" taget den anden, og vi har egentligt ikke oplevet det store i år. Men selvfølgelig har vi det. Ellers ville der jo heller ikke have været særlig meget at skrive om.

December har været travl. Meget travlt. Og med en "ny" baby, en hoppende glad dreng og alle traditionerne der er i december, er tiden bare fløjet afsted, hvilket har resulteret i absolut ingen indlæg her på bloggen. Så for at slutte 2014 af, vil jeg lade billederne nedenfor, tale for sig selv.

Farvel 2014, du var et dejligt år. Jeg har grædt og jeg har grinet. Jeg har desværre måtte sige farvel til en rigtig dejlig kvinde, som på trods af den lange afstand, altid haft og stadig har en helt speciel plads i mit hjerte. Heldigvis har jeg også kunne byde nye velkommen. Velkommen til verden, velkommen til at være den del af mit liv, min familie, min verden.

Jeg er ikke så god til det med nytårsforsæt. Man skal gøre noget fordi man gerne vil gøre noget, og ikke fordi ét nyt år starter. Lidt på samme måde som en slankekur eller rygestop (efter min mening) ikke skal starte på en mandag. Hvorfor vente til mandag (eller "imorgen") når man kan starte idag. Du har jo allerede taget beslutningen, så hvorfor udskyde "starten"?

Men det jeg godt kan lide ved nytår, er nytårs-reflektioner. Hvad er der sket, er jeg glad eller tænker jeg, at det kunne jeg godt ønske var sket på en anden måde. Og selvfølgelig, om der er noget jeg godt kunne tænke mig at lære eller blive bedre til.

Jeg vil meget gerne blive bedre til at strikke. Jeg syntes, at det er så hyggeligt og afstressende at strikke. Jeg hækler en del og på det seneste har jeg fået strikke også. 2015 skal byde på flere strikke projekter. For at sikre mig, at det også kommer til at ske, vil jeg lave et 12 months of knitting projekt, med et strikke-projekt om per måned. Jeg vil skrive om månedens projekt her på bloggen, og vise billeder af hvordan projektet skrider fremad, og selvfølgelig det endelige resultat. Jeg har endnu ikke fuldt besluttet mig for alle 12 projekter jeg skal lave endnu, men mon ikke det falder på plads inden for kort tid. Når jeg har besluttet mig for alle 12, så vil jeg præsentere dem for jer.

Jeg vil stadig lave indlæg med ugentligt portrætbilleder af ungerne. Jeg er meget glad for portræt-indlæggene. De viser virkelig den udvikling der sker uge for uge, så dem stopper jeg ikke med.

Og med et godt nytår til jer der læser med, er det nu tid til billed-spam.

"Jule"-hygge med mødregruppen med mænd og alle vores unger

Årets juledekoration in the making

Peberkager skal der til når det er jul

Lauritz hjælper farmor med at drysse flormelis på de hjemmelavede æbleskiver

Lauritz i fuld firspring op på loftet med risengrød og saftevand til nissen på loftet

Et honningkagehus er det også blevet til i år. Dyb koncentration fra  dekoratøren

Nisse-streger på Lauritz værelse

Godnathistorie for husets små nisser

2. advent og juletræet pyntes...i nattøj selvfølgelig

Julekjole blev færdig, og den blev så fin.

...jeg tog mere en 150 billeder til årets julekort. Elsker ELSKER digitalkamera og har dyb respekt for min mor, der har taget julebilleder af mine søskende og jeg hvert år, siden jeg blev født

Selvfølgelig knækker der en skrue i klapvognen, nu når der skal købes julegaver

Mathildas første møde med Julemanden, heldigvis uden tårer, men med en masse undren  og stirrende øjne

December (eller hele efteråret faktisk) har budt på et utal af uindbudte gæster i form af lus. Lauritz har åbenbart arvet det fra mig...lus elsker hans hår

Juleaften holdt vi i år, hos mine forældre

Julemanden kom også på besøg i år

Små luffer til Johnsen-tvillingerne i julegave

Årets første sne, var også Mathildas første oplevelse med sne

Lige inden det nye år starter, lærte Mathilda at sidde selv og en lille tand tittede frem i undermunden

Godt nytår

Halloween

I fredags fejrede vi Halloween. Hele dagen. Lauritz fejrede Halloween i børnehaven, og var i fuld udklædning fra morgenstunden og skulle spise "Halloween-mad" til frokost. Så den hjemmesmurte madpakke, blev undladt for en gang skyld.

Alle børnene skulle være med til at lave mad. Det elsker Lauritz, så han var helt i sit es. De lavede græskar pizza, edderkop pizza, spøgelses pizza m.fl. Det var et hit hos dem alle.

Lauritz går meget op i superhelte i øjeblikket, og var derfor klædt ud som Hulk. Jeg har de tidligere år, selv lavet hans kostumer, men jeg fornemmer, at den tid er ved at være slut. Måske. Jeg må se om jeg stadig kan få lov, så længe han stadig er lidt lille.

Til gengæld er Mathilda lille, så hende kan jeg stadig bestemme, hvad hun skal klædes ud som, og dermed også få lov til at være kreativ. Men det er altså lidt svært at finde på noget, når hun nu stadig er så lille. Men, det gik, og hun blev edderkop, for en dag.

Om aftenen var vi, traditionen tro, hjemme og fejre Halloween, hos mine forældre. Der mødes alle der vil være med, på parkeringspladsen og følges i samlet trop gennem bebyggelsen. De der bor der, og gerne vil tage del i festlighederne, hænger en sløjfe, eller lignende, på døren. Børnene er utrolig disciplinerede, og går troligt udenom de døre, hvor der ikke hænger en sløjfe. De venter pænt på, at alle børnene er samlet foran døren, før der bankes på og råbes "slik eller ballade". Det er en rigtig god ide, og det fungere bare så godt.

Mathilda skulle da også ud og rasle og lave ballade. Så hun var "kravlet" op i sit spindelvæv, og havde et godt udsyn. Slikket lod hun dog storebror og fætter Marius om at dele.

Hulk og lille fætter skelet, efter en god omgang ballade og slik-jagt. Marius var hurtig til at forstå hvad det gik ud på, og fik samlet en god portion slik...selvom han ikke spiser det. Men det var sjovt at samle ind. De er allerede klar til næste år.

Tingelingelater undulater

Undulat eller soldat det er vel det samme når man er 3 1/2 år.

Soldaten (eller undulaten) og han makker er på jagt og finder papegøjer i tulipantræet.

Elsker hans (og morfars) fantasi og de eventyr de har sammen.

(Papegøjerne sidder på deres pegefingre det kan du godt se ik'?)

Vi har holdt søndag

En af de gode søndage bestående af lige dele hygge og praktiske gøremål.

Lauritz og jeg lod farmand sove længe idag, og hyggede os med boller med ost, yoghurt, juice og en kop kaffe til mig ved det lille bord (læs: ved sofaen). Det er ultimativ hygge for Lauritz. Han ELSKER at spise ved det lille bord. Hvis han kunne vælge, ville han indtage alle sine måltider ved det lille bord. Det er også rigtig hyggeligt,  med ild i pejsen, stearinlys, dæmpet belysning og helt tilbagelænet. Hvis vi stod tidligt nok op om morgenen, så vi kunne bruge lidt over en time på at spise morgenmad..hver morgen, jamen så er jeg sikker på at vi ville spise meget mere ved det lille bord. MEN både Mark og Lauritz kan godt lide at sove, så det med at stå alt for tidligt op...det sker ikke. Altså ved mindre at de virkelig skal.

Marks sengelampe har været i stykker i alt for lang tid. Eller det vil sige, ikke lampen, den fejler ikke noget, men den lysdæmper der sad på ledningen havde dæmpet lyset for altid, og skulle skiftes. Jeg har simpelhent ikke taget mig sammen til at købe en ny lysdæmper til at sætte på...og jeg har også glemt det 100 gange. Det er kun når jeg så gerne har ville tænde hans lampe, at jeg er kommet i tanke om det. SÅ, idag var dagen, hvor lysdæmper blev købt og erstattede den gamle. Lille praktisk ting af stor værdi.

Eftermiddags-hygge skulle også til, så mens Lauritz og Mark kørte til genbrugsstationen, så gik jeg igang med at bage Bedstefar med Skæg. Min mor har spurgt mig for længe længe siden, om jeg ville bage den, og da mine forældre havde sagt de ville komme forbi til eftermiddag, jamen så var det da en god anledning. Jeg har faktisk ikke bagt den før, men en gang skal jo være den første, så igang med mig. Opskriften var meget nem, og den blev rigtig god, så den giver jeg gerne videre. Den kommer dog i et andet indlæg.

Vi skal have tømt lidt ud i fryseren, så der er lavet madplan for hele næste uge, og dagens middag stod på Thaimad. Kylling i kokosmælk med rødkarry og dertil nudler. Lauritz er stadig ikke til alt for meget kød så han ville bare have nudler. OG de skulle spises med pinde. Ligesom mor og far. Det gik faktisk ret godt, dog måtte højre hånd hjælpe til i ny og næ, men det må man også godt.

Lang tid siden...

Jeg har ikke været herinde siden den 3. oktober 2013. Det er lang tid siden. Meget længere end jeg egentligt havde tænkt mig.

Det har både været selvvalgt og tvang. Eller tvang og tvang. Manglende overskud til noget som helst overhovedet. Det overskud som jeg normalt syntes, at jeg har masser af, blev tyvestjålet af en lille spunk. En lille spunk der gemmer sig i sin hule. Idag er jeg 21 uger henne. Der er masser af liv og glade dage- Der bliver sparket og hoppet og danset og maven får en masse kærlighed af den kommende storebror. Det er så fantastisk. Han er så kærlig og omsorgsfuld, mit hjerte smelter når han skal kysse lillesøster i maven godnat.

Men, når nu et nyt år er startet, så er det måske en rigtig god ide, lige at få afsluttet sidste år først. Så alle de indlæg og billeder der har kørt rundt inde i hovedet på mig siden 3. oktober, de skal ud i det fri. Ud til jer. Men for at jeg ikke skal bruge de næste mange dage på at skrive og i skal bruge en masse tid på at læse gamle tanker, så har jeg forkortet de sidste 3 måneder til en masser billeder og lidt færre ord.

Vi starter fra hvor vi slap...

Lauritz fødselsdag 5. oktober 2013 - 3 år, stor dag. Hele familien var samlet og selvfølgelig var Lauritz' bedste venner også med. Det var også denne dag, at vi fortalte, at Lauritz skal være storebror.

Pludselig mente Lauritz, at det var tid til at sende sine sutter til Julemanden...en fredag aften 5 minutter til godnat og sov godt. Øh, jamen så er det da bare om at komme afsted til postkassen, før han fortryder. Han var bare mega sej. Han var en smule ked da han skulle sove, men efter 2 minutter sov han. Og det fortsatte de efterfølgende nætter. Pludselig...ingen snak om sutter længere. Han er bare så nem...det må komme igen når han bliver ældre. Det er simpelhent for godt til at være sandt.

Så blev det Halloween. Lauritz skulle være mumie. Jeg var noget spændt på, om han ville have masken på, og om han ville blive bange. Men nix nix. Maske tjek og ingen bangebuks gemt i ham.

Tid til den årlige Hubertusjagt. Lauritz elsker det. Vi, ham og jeg, har været til Hubertusjagt siden han blev født. Det er bare en god måde at komme ud og opleve. Lauritz peger, og kalder på hestene, klapper og griner højlydt. Han bruger al sin energi, og er fuldstændig færdig når vi tager hjem. God kombination af frisk luft, fysisk aktivitet og spænding. Skønt.

Den første scanning af den lille spunk. Da vi var til nakkefoldsscanning med Lauritz fik vi en rigtig høj risiko, 1:11. Jeg skulle derfor have foretaget en moderkagebiopsi og vi var igennem en forfærdelig ventetid. Det var bare ikke noget vi havde lyst til at opleve igen. Det var heldigvis en rigtig god scanning og vi fik en lav risiko, 1:6351. Det var bare så dejligt at se den lille spunk havde det godt.

I december skulle der, traditionen tro, bages brunkager og vaniliekranse, og vi fik bagt en ordentlig bunke. Lauritz valgte hvilket juletræ vi skulle have i år og var også med til at pynte det. Det havde han glædet sig til. Julenissen, som bor på loftet i december, og holder øje med om Lauritz opfører sig pænt og lægger gaver i nissehuen ved pejsen, hver søndag.

Lauritz og jeg holdt fri den 23. december og tog i Tivoli. Lauritz ville bare så gerne møde julemanden og fortælle hvad han ønskede sig til jul, så det måtte vi hellere. Han kunne næsten ikke stå stille da vi stod i kø, men han var meget stille, da han endelig sad ved siden af julemanden. Men han fik stolt fortalt at han ønskede sig en trompet. Han prøvede også karrusellen, flyvemaskinerne og veteranbilerne...helt alene. Han var stolt stolt. Min store dreng. Efterfølgende skulle vi hjem til Lauritz mormor og morfar og spise risengrød- Lauritz fik rigtig hygget med sin lille fætter Marius. Han elsker at give ham kys og kram og sidde med ham. Så dejligt.

Juleaften skulle holdes i Kalundborg. En rigtig dejlig juleaften. Lauritz nød det i fulde drag og lavede en masse ballade med sine kusiner. De var især gode til at lege pirater og lege fangeleg.

 Ventetid kan være forfærdelig når man ikke er særlig gammel. Tiden går så langsomt. Så nytåraftens-dag blev brugt på legeplads og på at lave kransekage, inden vi kunne tage vores fine tøj på og gøre os klar til fest. Rigtig godt nytår.

Barnedåb

Vi har været til barnedåb hos nogle fantastiske gode venner og Marks skønne kusine og hende søde forlovede. 

Den først dåb sov Lauritz igennem. Det kan være hårdt at gå i kirke.

Men han var meget vågen til sin lille kusines dåb. Han ville godt op til døbefonden og se hende få vand i håret. Han gik selv derop og stod sammen med faddere og gudmor og hans to store kusiner. Han stod så fint. Jeg frygtede ellers lige et kort øjeblik, at han kunne finde på at stikke af og gå helt op til alteret eller lignende. Men han er bare så god, så hvorfor skulle han dog det. 

Ikke det bedste billed, men se hvor fint han står sammen med de andre. 

Den ulidelige ventetid

Jeg er på Hvidovre hospital, og sidder i skadestuens ventesal. Jeg er ikke kommet til skade, det er ikke derfor at jeg er her. 

Min søster er i fødsel. Jeg er så spændt. Om ikke særlig lang tid, får jeg en ny titel. Moster. Jeg glæder mig helt utroligt meget. 

Jeg har været inde og sidde og hygge lidt. Men de skal have lov til at have selve fødselen for sig selv. Det er en oplevelse for deres lille familie. 

Hun er skide sej min søster. 

For under 3 år siden fik hun piskesmæld, og hun har været helt nede med nakke. Bogstavlig talt. Og nu kæmper hun for at føde sit barn. En stor kamp, der kræver det ypperste af hendes krop. 

Jeg er så stolt af hende. Hun er en fighter. Hun springer ikke over hvor gærdet er lavest. Hun tager livets modgangen i stiv arm og kæmper sig igennem. Hun er en kriger. Hun er sej. Hun er min søster, og jeg elsker hende.

Stemningsbilled...er hun ikke sej!!

Første dag i børnehave

Puha. Det går lidt for stærkt. Slut med vuggestue. Slut med at være baby. Slut med at være tumling. Lige om hjørnet, slut med sut (frygter) og ble (dejligt). 

Men heldigvis kan han stadig være lille nær han bliver genert, og gemme sig i mors skørter, og have lyst til og brug for krammer og kysser og holde i hånden. Der er næsten ikke noget bedre end når man mærker han sniger sin lille lune (stadig buttede) hånd ind i sin. Eller midt i en leg, stopper for at komme hen og give en krammer eller et kys. Amen altså...mit hjerte smelter af lykke.

Jeg har nogle dejlige, betænksomme og kærlige mænd. Jeg føler mig meget heldig. 

Selvfølgelig lige et par billeder fra idag - første dag i børnehave. Puh!!

Ferie til salg...kun let brugt, men den var rigtig god

Så gik der lige tre uger, BUM.

Vi har ikke været ud og rejse, men har over-totalt-mega-ultra-super hygget os herhjemme. Vi har lavet lige nøjagtigt det vi har haft lyst til. Hovedsageligt bare at være sammen. Sammen med os selv, sammen med vores familier, sammen med vores venner. Både her, der og alle vejene. Vi har været på Bakken og i Sommerland Sjælland. Vi har været på stranden, i havnen og i skoven. Vi har vasket, pudset og malet. Vi har danset, gået og løbet. Vi har fejret fødselsdage, både som i den første fødselsdag og den 32. af slagsen.

Lauritz skulle lige finde ud at det der med ferie, og spurgte hver dag, i den første uge, om han skulle i vuggestue. Og begejstringen var stor når vi kunne fortælle ham, at nej, vi holder ferie så du skal ikke i vuggestue. Når vi kørte forbi hans vuggestue, vinkede han til den og råbte "hej hej, vuggestue".

Vi har spist en masse dejlig mad, pandekager, frugt og is og drukket en masse smoothies, vin ... og dansk vand (eller sodavand som Lauritz kalder det).

Det har været en skøn-herlig ferie. Den slags man gerne vil have flere af. Men jeg tror, at jeg vil lade den efterfølgende billedstorm, tale for sig selv.

De søde ænder fik lidt mad

Lauritz er klar til sol og vand i haven

Rasmus Klump pandekager

Der vaskes og spules

Creme Brulee - premiere

Morgen-hygge

Mikkelborg strand med hele familien

Ude og gå med morfar

Sommerland Sjælland med kusinerne

Sommerland Sjællands store vandrutchebane

Kusine Sofie i fuld firspring

Hvem hopper højest

Bio-tur for første gang 

Løb igennem springler

Lauritz og far på morgen-løbetur

Smoothies

Mors lille køkken-hjælper

Hygge med skønne venner 

Billedlotteri med en lille snydepels

Hvis man ikke kan nå, må man jo vokse/klatre 

Gåtur med farmor og farfar