mandag den 11. marts 2013

Kom forår...vi fryser

Jeg havde lige fundet den lidt lettere vinterjakke frem. Den i uld uden alt for meget for. Det holdt ikke længe...den er nu atter bag i skabet og den store varme Michelin-lignende vinterjakke er fundet frem igen. Det er simpelhent for koldt.

Det er vidst rigtig godt at vi skal på ferie lige om lidt og blive godt gennem varm.

Men det er næsten fra den ene yderlighed til den anden. Hvad i al verden tager man på af tøj på vej til lufthavnen, når man ikke har den store lyst til at slæbe sin kæmpe vinterjakke med til Thailand???

Som om vi ikke har nok at se til her før vi skal på ferie, så er håndbremsen på bilen gået. Jeg ved ikke hvor den er gået hen, hvilket jeg ellers blev spurgt om da jeg indleverer bilen på værkstedet, haha. Men så fik Lauritz og jeg en hyggelig gåtur hjem, og kunne kigge på toge, sparke til sten og visne blade.







Portræt 10/52

I vores familie står vi på hoved for hinanden...også når vi sover.



onsdag den 6. marts 2013

Weekendens høst

Har været på designer messe i Forum i weekenden og kom hjem med nogle fantastiske gaver til mig selv, hvis jeg selv skal sige det. Må dog indrømme, at jeg syntes ikke at messen var så god som den tidligere har været. Eller også var jeg bare umådelig ubeslutsom, hvilket jeg har en tendens til at være, når det kommer til tøj-shopping til mig selv.

Det har ikke altid været sådan. Jeg har altid været meget bevidst og vidste direkte hvad jeg ville købe og ikke købe. Her på det sidste kan jeg slet ikke beslutte mig, når jeg finder noget. Så bliver jeg lidt nærig og "har jeg nu brug for det" osv. Det er i det hele taget nok lidt sundt, men også død irriterende må jeg lige sige.

Nå men selvfølgelig også et lille billed af mine køb.

Skjorte fra Samsøe Samsøe, tre tørklæder fra Kudibal og et fra Munthe+Simonsen, taske fra Decadent (i luv it) og sko fra Phigo.

mandag den 4. marts 2013

Portræt 9/52

Dejlig søndag, dejlige forår, dejlig far-søn dag startede med en tur i svømmehallen.

Tasken blev hurtigt pakket og Lauritz fløj ud af døren. Han er en rigtig vandhund.