tirsdag den 25. november 2014

Portræt 47/52

En lille ny fætter. Endnu en dreng til fætter/kusine-flokken. 



Denne lille trunte er allerede 6 måneder. Det går alt for stærkt. Det er slet ikke til at forstå hvor tiden bliver af. Hun er stadig lille, men samtidig så stor. Jeg nyder hende i fulde drag. Hendes glade milde væsen. Hendes runde baby-kinder og hendes klukkende latter, når hun blandt andet leger med sin storebror.




onsdag den 19. november 2014

Portræt 46/52

Helt klar til gymnastik. "Hej Hej mor, vi ses". Og væk var han. 

Jeg syntes altså, at det er super sejt, at han går til gymnastik. Alene. Altså...han er i gymnastiksalen alene, med de andre børn og trænerne. Ikke noget med at holde i hånden eller noget der ligner. Vi kan få lov til at vente udenfor, sammen med de andre forældre.

Store dreng. Kan selv. Vil selv.



Så sidder man da bare lige her og venter på at skulle ind og svømme. Genialt, at man kan låne en klapvogn i svømmehallen. Så kan jeg klæde om og bade først, trille klapvogn og Mathilda til børneområdet hvor Swimmix holder til, hvor der er varmt som i troperne, før hun skal klædes om og i vandet. Hun bliver på intet tidspunkt kold. Igen. Genialt. 

Og hun elsker det. Alt sammen. Trille tur, badet og svømning. 



Hygge med fætter Marius. 





torsdag den 13. november 2014

Lægeundersøgelse og vaccinationer x 2 børn

Lægeundersøgelser og vaccinationer skal der til. Jeg er stor tilhænger af at børn får de almindelige børne vaccinationer og kan slet ikke forstå, at der er nogle der ikke vil have er deres børn vaccineres mod f.eks. mæslinger. Men det er ikke en debat jeg har tænkt at starte nu.

Jeg har været så heldig, at være til læge med begge unger idag. Til lægeundersøgelse og vaccination, 5 måneder for Mathilda og 4 år for Lauritz.

Jeg har været et stykke tid om at få bestilt tid til lægen. Jeg har ikke helt kunne finde ud af, om jeg skulle tage en dag et barn og så lige vente lidt og så et barn en ny dag. Faktisk plejer ingen af ungerne at reagere på at blive vaccineret. I hvert fald ikke på en måde så jeg kan huske det. Men man ved jo aldrig, om lige nøjagtigt denne vaccine skulle være den, der fik det hele til at skride, bare fordi, at de blev vaccineret samme dag. Nå, men den bekymring valgte min læge at tage fra mig da jeg ringede. Hun gav mig en tid. Idag. Imorges. Til begge børn. Intet problem sagde hun.

Så afsted med os tre. Lauritz først. Han har faktisk talt om det i lang tid. At han skulle til lægen og stikkes. Han glædede sig. Han var en stor og stolt dreng, lige indtil hun begyndte at trykke vaccinen ind i armen på ham. (stikket tog han fint og sad og kiggede på nålen, stille glide ind i armen på ham). Uuuuh en knugen om mit moder-hjerte, hvor kunne han græde. Min stakkel lille kanalje. Åh han blev så ked. Han havde fuldstændig glemt hvor ondt det gjorde. Han kunne slet ikke vælge en gave i legetøjskurven bagefter, så jeg valgte en lille dinosaur til ham.

Så var det lillepigens tur. Måles og vejes og kigges på hofterne. Sundhedsplejersken var lidt usikker på om der var en smule skævhed, men lægen mente at det var minimalt og ikke vil komme til at gøre en forskel. Så det er jo dejligt. Også til stik. To styk. Et i hvert lår. Til en lille trold, der i forvejen var godt træt. Åh igen...mit moderhjerte. Hvor kunne hun græde. 

Lauritz og jeg havde besluttet, at han skulle i børnehave efter at han havde været til lægen, så vi kørte derned bagefter. Mathilda faldt i søvn med det samme bilen startede. Og Lauritz han havde, næsten, glemt alt om at det gjorde ondt i armen, og skulle vise plaster og fortælle om hans oplevelse hos lægen. "det gjorde lidt ondt og så græd jeg, men nu er det okay". Skøn unge.



lørdag den 8. november 2014

"Mandemad"!

Hvorfor hedder det egentligt "mandemad" sålænge der er tale om store røde bøffer?

Jeg elsker kød. Elsker store røde bøffer. Så herhjemme bliver der ikke sagt noget herfra, når manden min foreslår, at vi skal have røde bøffer.

I aften skal min mand forkæles. Hvorfor?-det skal han bare fordi han er min. Så der er lige åbnet en lækker Barolo og var hos slagteren og købe 2 lækre entrecote(r). Jeg tror at jeg glæder mig ligeså meget som han gør. 

Og så havde vi nogle rigtig gode venner på besøg i går til dinner, hvor Mark havde bestilt creme brulee med lakrids til dessert. Og der var desværre lidt tilovers, så de "sørgelige" rester spiser vi idag. Efter de lækre bøffer.


 

fredag den 7. november 2014

Portræt 44/52

Efterårs-hygge i skoven. Når man ikke kan ridde på en rigtig hest, så må man finde en træ-hest og ride en tur i skoven.


En lille trut har nu fundet sine fødder, og de er noget så sjove at lege med.


Hubertus-jagt

Den årlig Hubertus-jagt i Dyrehaven. 

Jeg har været afsted med Lauritz siden han blev født, og var kun få uger gammel. Det var bare SÅ koldt, men han lå godt og lunt i sin barnevogn, i stor fleecedragt og i sin sovepose. Det eneste tidspunkt han var oppe i kulden, var da jeg ammede ham...siddende på en træstub, samtidig med at jeg forsøgte at balancere med ammebrik, undgå kulde på brystet og stadig svøbe ham, så han ikke blev kold. Det lykkedes og det var en oplevelse...en god oplevelse.

Den gang var vi afsted med to gode veninder jeg har læst sammen med, og vi besluttede, at det skulle være en tradition fremover. Som sagt, så gjort. Et enkelt år, har vi ikke holdt traditionen ved lige og været afsted sammen. Lauritz og jeg har dog stadig været til Hubertus-jagt. Det var også det eneste år, hvor Mark blev lokket med. Han syntes faktisk at det var rigtig hyggeligt, så ikke så slemt at skulle i skoven i kulden.

Vi går det samme, hvert år, så jeg vil lige give jer en kort beskrivelse af, hvad er det egentligt vores tradition går ud på.

De samme mennesker bliver inviteret hvert år, dem jeg har læst min Bachelor på CBS sammen med, og flere gange har der været inviteret flere "udefra" med. For et par år siden var min svigerinde Rikke med. Det var hendes første og indtil videre eneste oplevelse af Hubertus-jagt. Og det var strålende solskinsvejr, så intet mindre end perfekt. Nå, tilbage til traditionen.

Vi har prøvet at stå forskellige steder, siden vi startede traditionen. Jeg tror at vi er ved at have snævret os ind på, hvor det er bedst for os at stå. Nu er der også kommet flere børn til, både med og uden barnevogn eller klapvogn, så det skal jo også være nemt for dem at se hestene.




Vi parkere altid ved Trepile-lågen, ved Strandvejen, så de små ben ikke skal gå så langt op til slottet. 

I år stod vi ved Magasin-dammen, på siden mod Strandvejen. Vi stod rigtig godt, men blev invaderet af folk, der syntes at de skulle stå nærmest ovenpå os og vores små poder, så der må lægges en anden strategi for det, næste år. Lauritz endte med at stå helt forrest ved Magasin-dammen. Jeg stod 3-4 rækker bagved ham, men havde heldigvis arrangeret med en dame af hun holdt ham i hånden hele tiden, og hendes datter holdt ham på skuldrene, så han ikke pludselig skulle falde i dammen. Og der stod han så i en times tid, og holdt en fremmed dame i hånden. Ja ja. Det gik jo fint, og jeg kunne se hende hele tiden, så jeg følte mig meget tryg. Og Lauritz, ja, han var lykkelig. Han fik set hestene helt tæt på. Det var lige så de sprøjtede på ham, når de løb forbi nede i dammen.



Jeg var ret glad for, at jeg i sidste øjeblik, havde taget nogle stykker af et gammel liggeunderlag med, som vi kunne sidde på, mens vi ventede på hestene og ikke mindst da Mathilda blev sulten og jeg skulle amme. Det var der til gengæld nogle fra Singapore der syntes var ret spøjst/sjovt, at jeg sad der, mellem alle benene og ammede. Tja, når barnet vil have mad, så vil hun have mad, og der var jo ikke rigtig andre steder jeg kunne sætte mig, uden at skulle forlade Lauritz med de andre og så skulle forsøge at mase mig igennem efterfølgende. Jeg havde det fint, og det havde Mathilda også, og jeg tror faktisk ikke at der var andre der rigtig lagde mærke til at jeg ammede.



Alle der kommer med, skal medbringe noget mad eller drikkelse til deling, som vi kan spise efter jagten er slut. Menuen står normalt altid på det samme...Hjemmebagte boller, smør, ost, pålægschokolade, kaffe og te. Evt. lidt sødt eller andet lækkert, der nemt kan spises med fingrene og uden tallerken.

Da jagten var slut og Lauritz havde spiste sin andel af bollerne, syntes han, at han skulle hjælpe de Officials der gik rundt og fjernede afspærringerne.


De syntes at han var en sjov lille en...en hårdtarbejdende lille knægt. Så han skulle da også have noget for sit hårde arbejde, syntes den ene af dem, og gav ham sin kasket. Kistestolt Lauritz. Han er meget glad for sin kasket. Hårdt arbejde betaler sig, ligemeget hvor gammel man er.



Totalt efterår i skoven. Så er det da kun på sin plads at kaste med de flotte nedfaldne blade.


søndag den 2. november 2014

Halloween i Tivoli

Mathilda og jeg, har i denne uge faktisk også været i Tivoli og hygge. Vi mødtes med en fra mit arbejde, som er på barsel med sin søn, der er 2 måneder ældre end Mathilda.

Turen derind foregik med toget, hvor jeg selvfølgelig havde strikketøjet i tasken. Man kan jo ligeså godt udnytte tiden, og Mathilda, tja, hun sov.



Det er sjovt. De kan simpelthen glo på hinanden. De kigger ikke. De ser ikke på hinanden. De glor. De har stirre-konkurrence og charmere hinanden.



Og de hygger sig sammen...eller ved siden af hinanden. Han sidder selv, så fint, og havde heldigvis slet ikke noget imod, at Mathilda lige skulle læne sig om af ham engang imellem.



Edderkop-kostume til babyer

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, lavede jeg et edderkop-kostume til Mathilda.

Det var lidt i sidste øjeblik, så derfor tyede jeg til en semi-selvgjort udgave.

Jeg brugte en sort body, tre par sorte strømpepukser, bamsefyld, gult garn og et par sorte vanter

De to af strømpebukserne klippede jeg benene af, og fyldte med vat. Derefter syede jeg to ben på hver side af bodyen. På ryggen af bodyen syede jeg det gule garn fast, som i et kors.

Toppen af det ene par afklippede strømpebukser, brugte jeg som hue/hjelm til hende, ved at binde de afklippede benstumper sammen og voila, hue.

Meget nemt, og hurtigt edderkop-kostume. Jeg valgte at sy en snor mellem de ekstra ben og til armene på bodyen, så de bevægede sig, når hun bevægede armene. Efterfølgende, kunne jeg se, at de ekstra ben, var en smule for lange og tunge, så de bevægede sig ikke så meget som jeg havde tænkt de ville. Men hun laver jo heller ikke de store bevægelser, så det fungere nok bedre, ved et større barn eller en voksen.







Halloween

I fredags fejrede vi Halloween. Hele dagen. Lauritz fejrede Halloween i børnehaven, og var i fuld udklædning fra morgenstunden og skulle spise "Halloween-mad" til frokost. Så den hjemmesmurte madpakke, blev undladt for en gang skyld.

Alle børnene skulle være med til at lave mad. Det elsker Lauritz, så han var helt i sit es. De lavede græskar pizza, edderkop pizza, spøgelses pizza m.fl. Det var et hit hos dem alle.

Lauritz går meget op i superhelte i øjeblikket, og var derfor klædt ud som Hulk. Jeg har de tidligere år, selv lavet hans kostumer, men jeg fornemmer, at den tid er ved at være slut. Måske. Jeg må se om jeg stadig kan få lov, så længe han stadig er lidt lille.


Til gengæld er Mathilda lille, så hende kan jeg stadig bestemme, hvad hun skal klædes ud som, og dermed også få lov til at være kreativ. Men det er altså lidt svært at finde på noget, når hun nu stadig er så lille. Men, det gik, og hun blev edderkop, for en dag.



Om aftenen var vi, traditionen tro, hjemme og fejre Halloween, hos mine forældre. Der mødes alle der vil være med, på parkeringspladsen og følges i samlet trop gennem bebyggelsen. De der bor der, og gerne vil tage del i festlighederne, hænger en sløjfe, eller lignende, på døren. Børnene er utrolig disciplinerede, og går troligt udenom de døre, hvor der ikke hænger en sløjfe. De venter pænt på, at alle børnene er samlet foran døren, før der bankes på og råbes "slik eller ballade". Det er en rigtig god ide, og det fungere bare så godt.

Mathilda skulle da også ud og rasle og lave ballade. Så hun var "kravlet" op i sit spindelvæv, og havde et godt udsyn. Slikket lod hun dog storebror og fætter Marius om at dele.




Hulk og lille fætter skelet, efter en god omgang ballade og slik-jagt. Marius var hurtig til at forstå hvad det gik ud på, og fik samlet en god portion slik...selvom han ikke spiser det. Men det var sjovt at samle ind. De er allerede klar til næste år.




Julestue hos Høsterkøb GardenShop

Torsdag den 23. oktober, var jeg til julestue hos GardenShop i Høsterkøb, sammen med min mor. Jeg elsker den planteskole. De er så flinke dem der arbejder der, og deres planter er altid helt i top. Derudover har de også ofte nogle ret gode tilbud. De har f.eks. én uge i oktober haft græskar til den nette sum af 10 kr. Uanset størrelse. Og det betød ikke, at det var nogle små fedtede græskar, og der kun var et begrænset antal. Næh nej, der var helt ufatteligt mange, og de var i alle størrelser. Så jeg fik da også købt min andel. 6 stk. blev det til i år.

Hvert år, har jeg skåret græskar, og i år skulle da ikke være en undtagelse. Men men men...af en eller anden årsag, så fik vi kun lavet et. Tiden har bare ikke passet til det. Tiden er seriøst fløjet afsted. Igen. Men de ser også pæne og dekorative ud, sådan stående i en stor pærevælling. Men I skal da ikke snydes for et billed, af det ene græskar Lauritz og jeg fik lavet.



Nå, men det var så slet ikke det, at dette indlæg skulle handle om.

Jeg havde været til julestue. Jeg kom total i julestemning og jeg er sikker på, at det gjorde alle der var med. Der var lidt for en hver smag. Det traditionelle røde. Årets farve: kobber. Hvid, sølv og glimmer Natur, med træ, fjer og skind osv.

Jeg tog nogle billeder for inspiration, til jer, og mig selv, til når julen kommer bare en smule nærmere, og der skal pyntes op.

Natur med træ, fjer og skind.



...over til årets julefarve - kobber.



Den traditionelle røde jul.




 Nisselandskab hører vidst til det traditionelle.


Og så til hvis, sølv og en masse glimmer.







Vi var så heldige, at få en lille goodie-bag, da vi skulle til at hjem. Kald det en forskuds-julegave.
Krokus, skal ud og plantes nu, før frosten kommer, så de er kan blomstre til foråret.