Viser opslag med etiketten strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten strik. Vis alle opslag

tirsdag den 31. marts 2015

Første bluse til Lauritz

Så blev den færdig. Den første hjemmestrikkede trøje til Lauritz. Ret nem raglan fra Lene Holme Samsøe. Og den var nem. Eller...jeg skulle lige læse opskriften nogle gange for at være sikker på, hvad det egentligt var der stod jeg skulle gøre, og det var altså ikke hele tiden lige nemt. Nu er jeg jo stadig lidt en novice når det kommer til strik, så det kan jo sagtnes have noget med det at gøre. Men øvelse gør mester, ik'?

Der er en lille fejl i bunden af mønstret på brystet, men det er altså en skønhedsfejl som jeg har "pyttet" (læs:pyt med det). Jeg opdagede det først da jeg var ved at være færdig med kroppen på blusen, og da den strikkes oppefra og ned...jamen så var der lige en kende for meget der skulle trævles op igen, så jeg pyttede.

Den er lidt stor til ham, selvom at det er en størrelse 4 år, men han er jo heller ikke den største, men jeg er ret tilfreds med den. Klapper mig selv på skulderen. Det er faktisk også det første større projekt, som jeg har strikket. (Altså hvis vi ser bortfra Cille-blusen som stadig ikke er færdig). Men bestemt ikke sidste og jeg har allerede planer om de næste projekter. Så måske jeg snart skulle få opdateret min 12 months of knitting. Det er vidst på sin plads.

Og nu til billederne.












tirsdag den 10. marts 2015

Når man pludselig bliver i tvivl og alt går i stå

Det er hvad der er sket med min Cille-bluse. Jeg er gået fuldstændigt i stå. Jeg har lavet hele rygstykket og over halvdelen af forstykket, så det er ikke fordi, at man kan sige, at jeg ikke har lavet noget. Men jeg er pludselig blevet helt vildt i tvivl om farverne på det garn jeg har valgt at bruge.



Jeg ved ikke hvorfor jeg pludselig er blevet i tvivl. Jeg elsker farverne. Begge to. Men er begyndt at tænke, at jeg måske bare skulle have lavet blusen i en af farverne, og så en anden bluse i den anden farve. Jeg er pludselig blevet bange for, at den ender inde i skabet, og aldrig bliver taget ud igen. Og det er da noget af det mest ærgerlige, når man nu har brugt så meget tid på at strikke en flot bluse, i noget lækkert garn.

Jeg går virkelig, at overvejer, om jeg skal pille det hele op igen, og så starte forfra...i en farve. Hvad syntes du, at jeg skal gøre?

En ting er helt sikkert, der går lang tid før jeg kommer videre med den, sådan som det er nu. Jeg kigger på garnet og det igangværende forstykke, tæt på hver dag. Det er ikke pakket væk. Men jeg tager fat i noget andet i stedet for. Om det er en hurtig lille hue til Mathilda eller en anden lille ny, eller et væld af suttesnore, bare ikke blusen. Så derfor må jeg nok også lige tage mine 12 months of knitting projekter op til revision, i og med at vi skriver midt marts, og januar-projektet endnu ikke er færdigt. Men det må jeg lige tænke lidt mere over.

Jeg har f.eks. lige gået igang med en trøje til Lauritz. Jeg har i lang tid, gerne ville lave en hjemmestrikket trøje til ham. Det skal ikke kun være lillesøster der får hjemmestrik, selvom han dog også har fået flere hæklede tøjdyr. Men det er bare ikke det samme.

Så nu er jeg startet på at strikke "Ret nem raglan" fra Lene Holme Samsøes "Børnestik på pind 3,5-4.

Der er to forskellige udgaver af den. En med striber og en med en trekant på brystet og en stribe nedad ryggen. Jeg havde lidt svært ved at vælge hvilken jeg skulle starte med, da de begge er ret lækre. Men det blev den med trekanten først.




Jeg har valgt at bruge garn fra Permin. Det er ikke et mærke jeg kender, eller har strikket i før, men det var en rigtig fin farve, og det føltes ret lækkert. Garnet består af 50% uld, 30% silke og 20% nylon. Det er måske ikke det klogeste med silke til et drengebarn i børnehave alderen, men det vælger jeg at lukke øjnene for. Han er som udgangspunkt, faktisk ret god til, at passe på sit tøj. Og hvis det går helt galt, jamen så har jeg da lært det, til når jeg strikker udgaven med striber.



Jeg er allerede i fuld gang, så den er klar til at komme med til Strikketræf på Cafe Retro, på onsdag. Skal du med? Strikketræffet er arrangeret af Katharina Müller, der har bloggen Woollenaffairs, og afholdes den 2. onsdag i hver måned. Det er super hyggeligt og der bliver udvekslet en masser erfaring, mærket på garn og så er det hyggeligt, at se fremgang i de projekter folk har med. Du kan tilmelde dig her




tirsdag den 24. februar 2015

Strikkebio på Frederiksberg

Endnu en gang har Rock & Roll HausFrau arrangeret strikkebio. Denne gang var det i Falkoner Bio, og der blev vist "Teorien om alting"(som ellers først har præmiere på torsdag). Eddie Redmayne, som spiller hovedrollen Steven Hawkings, vandt en Oscar for sin helt fantastiske fortolkning og fremstilling af Steven Hawkings. Det var en helt fantastisk film.

Lyset blev dæmpet og strikketøjet blev fundet frem. Der er altså en helt speciel stemning til strikkebio. Det er ikke fordi folk snakker og sludre løs under filmen, nej, på den måde er man i biografen, og man er tys tys. Dog kan man høre en klikken af strikkepinde der arbejder der ud af, og i ny og næ en sagte visken, fra en nabo-strikker til en anden, om lån af målebånd mv.

Jeg må sige det igen. Det var en helt fantastisk film, og jeg er fuldstændig sikker på, at det er jeg ikke den eneste der syntes. Uden at afsløre noget om filmen, kan jeg sige så meget, at på et bestemt tidspunkt i filmen, ophørte strikkepindendes klikken...et ret intenst øjeblik i filmen og vi var ramt. Og så startede klikken igen.

En ting der dog er at foretrække når man er til strikkebio, er et relativt nemt strikketøj. Så man, mere eller mindre, kan slå hjernen fra, og strikke mens man ser filmen. Jeg havde derfor, med vilje, valgt at strikke Lune striber af Lene Holme Samsøe, til Mathilda. Som om hun ikke har huer nok, tænker I nok, men ja, det er nemt og hurtigt strikket. Og jeg nåede da også at strikke de sidste masker sammen, ligesom rulleteksterne startede på lærredet. Snorene er fik jeg lavet hertil morgen.

Billed venligst lånt af Rock & Roll HausFrau - en næsten fyldt biografsal 


Woollenaffairs gik igang med hendes skønne Daisy vanter

Begyndelse af Lune Striber, og der tælles omgange

Et styk færdig lille hue - Lune striber til Mathilda





mandag den 23. februar 2015

Djævlehue med pelspompon

I efteråret lavede jeg denne djævlehue med pelspompon til Mathilda. Den har fået mange komplimenter på sin vej, og jeg har været rigtig glad for den. Jeg har også lavet en del af dem, til veninders nye små og solgt et par stykker også.

Jeg har nu videreudviklet lidt på den..eller prøvet noget nyt, så i stedet for at strikke frem og tilbage, i retstrik, så har jeg nu lavet en der strikkes rund i glatstrik og ud i et. Et hit for den der ikke er glad for montering og at sy i strik.

Jeg ville stadig gerne have en pelspompon på, men har ikke kunne finde nogen, i den rigtige farve. Jeg kom da i tanke om, at jeg for mange år side, (læs; over 10 år) købte en masse kaninskind, da jeg gerne ville have min mor skulle lave mig en kaninstola, eller kanintørklæde. Lige da, gik hun nemlig på et læder- og pelskursus, hvor hun lærte hvordan man behandler læder og pels, og ikke mindst, hvordan man syer i det. Dog havde jeg ikke fået købt nok kaninpels, så pelsstykkerne har bare ligget og ligget. Tænk sig. De var nøjagtigt den farve de skulle være, i forhold til garnet, så det var da bare om at prøve selv at lave en pompon. Så det gjorde jeg, og vupti, et styk kaninpompon.



Se, den passer bare perfekt til farven på garnet til huen. Hvor heldig har man lov at være.

Jeg skal lige finde ud af det med en opskrift på huen, og så kan det da være, at jeg lægger den her på bloggen, så andre også kan strikke djævlehuer til små djævleunger. Men lidt information kan i godt få. Den er strikket på pind 3,5 og jeg har brugt Sandness SMART garn. Jeg tror at jeg har brugt ca. 60 gram garn, til en hue i størrelse 9 mdr (den kan nok bruges til hun er 15-18 måneder, men nu må vi se).








Kanin-hue og kostume

Min veninde sendte mig, for et godt stykke tid siden, et billed af den sødeste lille kanin-hue, og spurgte om det ikke var noget for Mathilda. Jeg faldt pladask for den. Den var lige tilpas nuttet og enkel som den skulle være. Med en lille detalje af sløjfer omkring ørene.

Med ét var et fastelavnskostume allerede skabt inde i hovedet og jeg kunne knap vente med at komme igang.

Den var utrolig nem at hurtig at strikke. Det tog mig en fredag aften, mens fredagsfilmen kørte i fjernsynet, og afslutning tidlig lørdag morgen, hvor Mathilda valgte at vi (læs: hende og jeg) skulle stå op kl 5. Lige en times tid tidligere end hun plejer. Hvilket så også resulterede i, at hun allerede faldt i søvn kl 7:15 igen. Altså jeg er ikke typen, der bare kan gå i seng igen og sove. Især ikke når jeg allerede har været oppe i noget tid. Så hvad andet end at fatte strikkepindende, brugge en kop god kaffe, og nyde stilheden og ildens knitren i pejsen. Oh jo, hvis der skal nydes, så skal der nydes.

Så de sidste par omgange på ørene blev strikket, snorene hæklet og enderne hæftet.

Jeg er overordentlig tilfreds med resultatet. Jeg valgte en lidt tyndere garn, Baby merino uld, end i opskriften, så huen blev knap så tæt som i den oprindelige opskrift, men det syntes jeg bestemt ikke gør noget.

Huen forfra

Huen bagfra, hvor man kan se ind- og udtagninger


Og lidt modelbilleder selvfølgelig.





Opskriften er lavet af Grumperina, og du kan se huen og købe opskriften på den her, via Ravelry.

Kostumet blev til på nok den nemmeste måde, uden brug af symaskine, eller nål og tråd.

Hvid body og gamasher købt i H&M (de havde 2 for 3 af deres baby basis), lyserød filt, stoflim og en pompon i garn. Pomponen er lavet af hvid akrylgarn fra Panduro.



 Tegn en oval på filten, og mål størrelsen på ovalen i forhold til bodyen. Den skal helst fylde det meste af kroppen. Klip ovalen ud, og lim filten fast på bodyen. Det er en god ide, at lægge noget ind i bodyen, når filten limes fast, så limen ikke går igennem forsiden af bodyen, og limer sig fast på bagsiden. Så er det en smule svært at få den over hovedet på barnet ;)

Tilslut syes pomponen på numsen af bodyen. Når barnet så har kostumet på, skal bodyen så lukkes uden på gamasherne, så hele den lyserøde mave og pomponen kan ses. På den måde kan gamasherne også genbruges.



Og selvfølgelig lige et par modelbilleder, hvor Ninja Turtle vogter over den lille kanin




tirsdag den 3. februar 2015

Januar 12 months of knitting

Ja, det blev så februar, og jeg har stadig Cille-blusen på pindene. Vi har været lidt uvenner. Eller det vil sige, jeg har været øv og ærgerlig over det jeg har lavet. Jeg har lavet en fejl. Et eller ander sted, i det jeg strikkede, da jeg var til strikkeaften hos min søster. Jeg har været ret god til at holde styr på mit maskeantal hele vejen igennem, indtil den aften. Da jeg skulle til at pakke sammen, ville jeg lige tælle masker for en god ordens skyld...der var to for meget. Midt i mønstret. Åh! Jeg tror at jeg talte 6 gange OG jeg fik en veninde til at tælle også. Ja...to masker for meget, lige midt i det hele. Så den har ligget og ventet på, at jeg skulle tage mig sammen til at få rettet fejlen og komme videre.



Derudover, er Mathilda midt i et tigerspring, forkølet og jeg tror også, at hun er ved at få en tand. (Tre-i-en...En kinder-overraskelse). Hun er enormt mor-syg, sover ikke særlig meget i løbet af dagen, og spiser intet i forhold til hvad hun plejer. Heldigvis har hun rigeligt på sidebenene, så det med maden er jeg ikke så urolig for. Men jeg gad godt at hun sov lidt længere, så hun var knap så pirlig og ikke var på mig størstedelen af sin vågne tid. Det er lidt hårdt ikke at kunne lave noget andet, uden at hun vil hænge på armen. Og hun er jo også blevet en tung lille trut på 9,6 kg, så det gør det jo ikke lettere.

Idag skal vi til svømning, så jeg satser på, at hun tager sig en god lur efterfølgende. Så kan jeg få gjort rent, vasket tøj osv. og bare måske, få strikket en pind eller to. Vi må se.

mandag den 2. februar 2015

AOH messe

Det er første gang, at jeg har været på håndarbejdsmesse, men det er bestemt ikke den sidste.

Jeg havde fået nogle rabatbilletter til Alt Om Håndarbejde-messen i Rødovre i denne weekend, og havde derfor aftalt med mine gode veninde og strikke-partner-in-crime, at det var da noget vi skulle. I sidste øjeblik, var hun så heldig, at vinde to billetter til messen, og en af vores fælles veninder ville også gerne med, så afsted til Rødovre med os. Messen varede 3 dage, fredag til søndag. Da der er noget det hedder arbejde når det er hverdag, og jeg helst ikke ville have en stor barnevogn med, havde vi valgt at tage afsted lørdag. Jeg tror vi var der i knap 5,5 timer. Der var så meget garn der skulle gramses på og ses på. Vi havde næsen og hænderne i kurve og hylder med garn.

Særligt var jeg, vi, helt vilde med standen hvor garnpusher.dk hørte til. Det var meget overskueligt. der var god plads at komme rundt (mellem alle de andre der også skulle gramse garn) og der var nogle ret gode priser. Der kan jeg sagtens anbefale at man køber fra, hvis man skal købe garn online.


De solgte også æsker med lækkerier. Normalt ville man straks tænke på chokolade eller slik, men det her, var små "smagsprøver" af deres garn, man kunnne købe. Det var meget fristende, og jeg skulle virkelig holde mig selv i nakken, for ikke at købe en omgang lækkerier. (Og ja, kaktussen er strikket).



Vi hørte også Charlotte Kaae, der har bloggen knittingbykaae, fortælle om hvordan man laver grafisk gobelinstrik, og Annette Danielsen fortælle om hendes kreative process, fra hun oplever noget, får lysten til at strikke om det (som andre fortælle en historie) og hvordan hun kommer til det endelige resultat. Hun viste blandt andet processen bag bogen "Grønland", "Østen for Solen" og den bog hun nu er igang med, at lave opskrifter til. Det var fascinerende, spændende og sjovt at høre dem begge fortælle.


Mens vi lyttede var der tid til at strikke og hækle.



Jeg holdt mig i skindet, og købte ikke noget garn. Det var ellers lige ved. Men jeg fandt nogle bøger, som jeg har kigget efter nogle gange, og sukket lidt efter. Så da jeg så dem og de endda var til en fabelagtig messepris, jamen så skulle de da med hjem. Jeg fik også købt et par wire, til kun 20 kr. stykket, til mine elskede knitpropinde som jeg fik i julegave af mine svigerforældre. Så fandt jeg også noget "lakrids" til at dutte under ungernes strømper, så de ikke glider. Det er nok mest Mathilda der har brug for det, hun vi så gerne kravle og op og stå, så hun mangler lidt "lakrids" under sokkerne.


Bøgerne er Babystrik på pind 3,5 -4, det er babystrik fra 0 til 2 år, og Børnestrik på pind 3,5-4, i alderen 2-8 år, begge er af Lene Holme Samsøe og Strik til Banditter, alder 2-10 år, af Signe Strømgaard. Så er der lidt til både Mathilda og Lauritz, til de næste år. Der er flere af modellerne jeg er helt vilde med, og jeg kan slet ikke vente med at kommer igang. Så nu er der sikret projekter til resten af året og mine 12 months of knitting. I kan se dem her nedenfor.




 






mandag den 12. januar 2015

At vinde garn

Det er ikke en konkurrence. Jeg har ikke deltaget i en konkurrence og vundet garn. Nej, jeg har vindet garn.

Altså. Man lære noget nyt (næste) hver dag, og mit nye var så at vinde garn.

Jeg har flere gange, mange gange, "rullet" garn op til eller tilbage til en nøgle, og har aldrig tænkt over, at det kunne gøre på flere måder, end jeg gjorde. Jeg lærte noget nyt. Og man kan ligefrem købe en garnvinde og en vindestok til at lave de fineste garnnøgler.

Jeg har dog hverken en garnvinde eller en vindestok, men da jeg så, hvordan man kunne lave disse smarte garnnøgler, hvor man kan tage tråden fra midten og ikke "udefra" så nøglen hele tiden triller. Jamen, så skulle jeg helt klart vinde mit garn.

Jeg kunne godt gøre det på min tommelfinger, men med en baby hjemme (hvilket jo er klart når man nu ER på barsel) så kunne jeg jo ikke lige være helt sikker på, at hun nu også lige syntes at hun skulle tage sig en lang lur, bare fordi at jeg skulle vinde garn. Så tænke tænke...hvad havde jeg som jeg kunne vinde garn på, som jeg kunne lægge fra mig hvis hun vågnede, og hvor garnet samtidig var nemt at vinde på og få den færdige nøgle af. Hullet i midten skulle jo også helst være den rigtige størrelse. Hvad det så end er. Et piskeris blev det til.

Første nøgle. Jeg startede med at have garnet på fødderne...det gik ikke så godt. Mine fødder ville ikke rigtig hjælpe til, med at få garnet til at falde fint og nemt af, så jeg kunne rulle det op. Så jeg lagde garnet fint på gulvet. Ak ak...en kæmpe uldtot endte jeg med. Det tog mig en halv krig, at løse den store filter knude jeg havde fået lavet.

Anden nøgle. Så måtte det blive det stolens tur. Det gik meget bedre, men stadig i et roligt tempo, dog uden en stor uldtot som ved første nøgle. Men Mathildas middagslur var brugt, så da Mark kom hjem og ungerne var lagt i seng, blev aftenen brugt på samarbejde. Han holdt garnet og jeg rullede det omkring piskerisets håndtag.

Det blev til 4 fine garnnøgler. Jeg er SÅ stolt, så det kan vi godt gøre igen. Dog med lån af Marks hænder og samarbejde. Det tog ingen tid med de to sidste to nøgler.

Jeg fandt den gode beskrivelse og video på bloggen PaaPinden.dk. Du kan også få hjælp her.

Det var garnet, fra Isager, til først strikkeprojekt for 12 months of knitting, Cille-bluse, det skulle vindes til garnnøgler. Så nu er jeg klar.