Viser opslag med etiketten hjemme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hjemme. Vis alle opslag

mandag den 29. juli 2013

Ferie til salg...kun let brugt, men den var rigtig god

Så gik der lige tre uger, BUM.

Vi har ikke været ud og rejse, men har over-totalt-mega-ultra-super hygget os herhjemme. Vi har lavet lige nøjagtigt det vi har haft lyst til. Hovedsageligt bare at være sammen. Sammen med os selv, sammen med vores familier, sammen med vores venner. Både her, der og alle vejene. Vi har været på Bakken og i Sommerland Sjælland. Vi har været på stranden, i havnen og i skoven. Vi har vasket, pudset og malet. Vi har danset, gået og løbet. Vi har fejret fødselsdage, både som i den første fødselsdag og den 32. af slagsen.

Lauritz skulle lige finde ud at det der med ferie, og spurgte hver dag, i den første uge, om han skulle i vuggestue. Og begejstringen var stor når vi kunne fortælle ham, at nej, vi holder ferie så du skal ikke i vuggestue. Når vi kørte forbi hans vuggestue, vinkede han til den og råbte "hej hej, vuggestue".

Vi har spist en masse dejlig mad, pandekager, frugt og is og drukket en masse smoothies, vin ... og dansk vand (eller sodavand som Lauritz kalder det).

Det har været en skøn-herlig ferie. Den slags man gerne vil have flere af. Men jeg tror, at jeg vil lade den efterfølgende billedstorm, tale for sig selv.

De søde ænder fik lidt mad

Lauritz er klar til sol og vand i haven

Rasmus Klump pandekager

Der vaskes og spules

Creme Brulee - premiere

Morgen-hygge

Mikkelborg strand med hele familien

Ude og gå med morfar

Sommerland Sjælland med kusinerne

Sommerland Sjællands store vandrutchebane

Kusine Sofie i fuld firspring

Hvem hopper højest

Bio-tur for første gang 

Løb igennem springler

Lauritz og far på morgen-løbetur

Smoothies

Mors lille køkken-hjælper

Hygge med skønne venner 

Billedlotteri med en lille snydepels

Hvis man ikke kan nå, må man jo vokse/klatre 

Gåtur med farmor og farfar

torsdag den 15. november 2012

Det lille skind

Man bliver så øm om hjertet når ens lille pusling bliver syg og har feber.

Da jeg kom for at hente Lauritz i vuggestuen igår mødte jeg på vej ind, en af pædagogerne. Hun fortalte at Lauritz havde feber og lå inde på sofaen. Det var kommet lige pludselig og først til eftermiddag hvorfor de ikke havde ringet efter mig, da de vidste jeg mere eller mindre var på vej. Og ganske rigtigt. Inde på stuen lå han på sofaen, i sin body uden ærmer og i joggingbukser. Helt stille og knugede en lille ællingebamse. Han kiggede op på mig med små våde øjne og så bliver man så øm om hjertet. Lille pusling. Han var helt slap og meget meget træt. Han havde ikke Mega feber men 38.7, og rigeligt til at påvirke den lille krop.

Hjem på sofaen og ligge og der gik ikke længe inden han faldt i søvn. Og han sov og sov. Vågnede kort et par gange for at falde i søvn igen. Han drak en smule juice og spiste en my yoghurt, og hans feber steg til 40.

Han er vågnet flere gange i nat og bare gerne lige ville mærke os og holde i hånden eller nusses på ryggen, så faldt han i søvn igen.

Jeg er hjemme idag og haft mulighed for at arbejde mens han har sovet. Det er altså det godt ved mit job, heldigvis dejlig fleksibelt.

Han er mere frisk idag og feberen er faldet godt, så nu skal han bare helt på højkant og spise lidt mere.






fredag den 9. november 2012

Kriller...

Det kilder og kriller i min hals. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind..velkommen efterår og hvad dertil hører. Jeg håber at jeg bare kan holde det til halsen og de lidt ømme led man, læs jeg, nu engang får af at hoste.

Det gode er, at jeg har taget mig en hjemmearbejds dag, så jeg kan futte rundt i hyggeligt tøj og være grim og forhåbentligt få det bedre i en fart.

Hvornår er det egenligt tid til at pynte op til jul? Er det for tidligt at gøre det nu? Mange er begyndt at købe julegaver allerede, dog ikke mig,  men kan man så ikke også begynde at pynte op til jul? Nogle gange føles det som om man, igen læs jeg, lige har fået pyntet op, så skal hele molevitten pakkes ned igen.

I år er første gang der skal pyntes op til jul her i huset. Sidste jul boede vi en fremlejet lejlighed, med kun lige de mest nødvendige ting. Tøj, en madres at sove på og rejseseng til Lauritz, en sofa, klap bord og 2 klapstole, 2 tallerkner og 3 skåle, bestik og lide legetøj. Vi var der stort set ikke, men det var rart ikke at skulle bo midt i flytterod og et hus der manglede gulv og varme. Man sætter pris på de små ting og det var faktisk rart ikke at have fjernsyn den måned det varede.

lørdag den 1. september 2012

For lang tid siden..

Så gik der dage...mange dage igen. Det er ikke godt nok, så jeg bliver nød til at lave en plan. Mon man kan sætte timerne lidt på stand by, så de ikke drøner så hurtigt forbi, så man ikke står tilbage og tænker...hvad har jeg brugt tiden på?!

Den kortsigtede plan er at der i den e weekend kommer spam på bloggen her, om alt det jeg har oplevet soden sidste indlæg... Har blandt andet været til Coldplay koncert, hvilket fortjener et indlæg for sig selv... Suveræn oplevelse siger jeg bare.

Lige nu sidder jeg på vores lille terrasse og kigger på Lauritz der ikke kan vælge imellem om han skal slå græs, kæmpe med vandkander eller lege med sand... So many choices :) vi skal først noget i aften, til min mors fødselsdag, så vi har rigelig med tid til at han kan hygge sig med det hele, lige i den rækkefølge han selv syntes er bedst.

søndag den 19. august 2012

Ud i solen...

Så gik endnu en uge og endnu en weekend, eller weekenden er næste slut.

Sidder i haven og nyder solens, utrolig varme, stråler og kigger på badesmølfen Lauritz. Der kan gå lang tid med at hælde vand fra kop til spand og tilbage igen, når han ikke ind imellem vander de stakkels blomster der lider i varmen. Den ene er nok ikke så stakkels mere, den får i hvert fald meget mere end nogle af de andre. Eller også er den stakkels fordi den snart drukner...

Kender i det, når ugen bare er gået og man ikke har en ide om hvad man har brugte tiden til? Altså, jeg ved godt hvad jeg har lavet, men at der allerede er gået en uge og der kun er lidt mere end 4 måneder tilbage af året...det forstår jeg ikke.

Bliver ved med at tænke at solen og sommeren snart "forlader" os for i år, så denne weekend er tilbragt udefor, i meget roligt tempo. Jep, indrømmet. Jeg har ikke lavet noget der kan betegnes som aktivt eller som jeg måske burde have lavet noget herhjemme i huset eller haven. Ingenting... Har haft lyst og behov for bare at være sammen med mændene i mit liv. Hygge, dase, spise og nulre. Så det har jeg gjort.