lørdag den 29. juni 2013

Weekend

Så er det weekend og det bliver en dejlig weekend, det kan jeg allerede mærke. Jeg har fået lov til at sove længe...helt til kl 7:30, og har startet morgenen med lækker morgenmad bestående af omelet med ost og parmaskinke, morgenmads-dessert af friske danske jordbær og min uundværlige kaffe. 

Og nu er vi på vej. Første store ting....vi skal hente vores nye bil...min nye bil. Uuh jeg glæder mig så så så. 

Derefter skal vi fejre min søde svigermors fødselsdag, men hele familien. Det bliver bare så hyggeligt. Jeg er så allerede kommet i tanke om, at jeg har glemt gaven fra mine forældre. Altså. 

Stemningsbillede fra bilen...frugtstang skal der til.


torsdag den 27. juni 2013

Godt at det snart er ferie

Man ved det næsten allerede fra man står op, og så alligevel. En gang imellem kan man også bare blive overrasket...det kan komme sådan helt bag på en. Jeg taler om de dage hvor man bare skulle have være blevet i sengen. Ej, det er måske lige at gøre lidt for meget ud af det...meget for meget faktisk. For det har været en god dag. Der har bare lige været et par uheld i løbet af dagen. Den type uheld hvor man skal begynde at overveje om man ikke lige har lidt for meget at se til.

I denne uge har vi månedsluk og halvårsluk. Så der er rigeligt at se til. Samtidig har Mark utroligt travlt på arbejdet, så vi ses til morgenmad, det er sådan cirka det. Så det kræver lige en smule ekstra alt sammen. Og en gang imellem mangler den der smule. Som idag.

God ting: Jeg har været på Hvidovre idag til kontrol. Så de kunne se og hører fra mig, hvordan det står til med min HS. Som jeg fortalte dem, så står det rigtig godt til. Jeg har kun haft et lille udbrud siden min operation, og det gik hurtigt væk. Derudover har der faktisk ikke været noget. Det er bare så skønt. Jeg tager ingen piller mere og smører mig heller ikke med alt muligt, så et eller andet virker. Jeg fortalte også at jeg var begyndt, så vidt muligt, at holde mig fra gluten og stivelse, og hun sagde at det lød rigtig godt. Gluten, stivelse og sukker er bare ikke godt for vores kroppe. Nogle kan klarer mere end andre og jeg...eller min krop kan åbenbart ikke lide disse inflammatoriske produkter. JA. Gluten, stivelse og sukker er inflammatoriske og de er med til at skabe betændelse i min krop. Min krop kan ikke håndtere den inflammatoriske påvirkning som disse ting kan gøre, så hun syntes at det var rigtig godt at jeg havde fundet ud af at det virkede for mig...for det er jo ikke alle det virker for. Min krop er åbenbart bare meget sensitiv og reagere hurtigt på lige nøjagtigt dette. Men de vil ikke se mig igen, ved mindre der sker et eller andet, og det håber vi så ikke at der gør, så det er jo bare helt fantastisk.

Dårlig(e) ting: Starter dagen på kontoret med at knække stroppen på mine elskede brune slingback sandaler. Jeg håber at de kan laves igen, øv. 

Senere på dagen. Efter kontrol på hospitalet nåede jeg lige tilbage til frokost på kontoret. De havde lavet kage idag. Uhh skulle jeg tage et stykke kage og fejre at jeg er færdig med Hvidovre...altså bare et lille stykke. Ja ja, jeg ved godt at der er mel i kage, men jeg er jo ikke allergisk, og så længe det bare er et lille stykke...jeg er jo heller ikke fanatisk. Men men men, nok så fint på vej ned af trappen, får jeg på en eller anden måde tabt/kastet med tallerknen med kage MED glasur og med refleks-reaktion prøver jeg at gribe tallerknen med kroppen, da jeg havde en kop kaffe i den anden hånd, og bum...glasur over hele det venstre bryst. Seriøst. Jeg vil ikke en gang fortælle hvad det lignede. Men nogen prøver åbenbart at fortælle mig noget, for jeg skulle åbenbart bare ikke have et stykke kage. 

Og selvfølgelig var det midt på dagen og ikke sidst på dagen. Jeg følte mig en smule som Michelle Phiffer i den der film, hvor hun bliver nød til at tage sit barn med på arbejde fordi hun kommer for sent til at aflevere ham i skole og hans klasse er på udflugt. Der sprøjter han vidst noget rød saft på hende og hun skal til et vigtigt møde, så hun må tage hans ekstra t-shirt på indeunder sit jakkesæt. Meget ømt. Jeg kan ikke passe Lauritz bluser og havde heller ikke en i tasken, men heldigvis et tørklæde som jeg kunne hænge om halsen og forsøge at skjule klister-pletten.

Sidst men ikke mindst. Til aftensmad spørger jeg Lauritz, som jeg plejer, om han vil have mælk eller vand. Mælk. And mælk it is. "Mor, den her kan mig ikke lide"!! Hvorfor kan han nu ikke lide mælk? Tja, måske fordi mælken havde sidste udløbsdato den 25 og er blevet sur. Sikke en god mor, at servere sur mælk for sit barn.

Godt det snart er ferie. Så skal jeg bare knus-nyde ham her... han er så dejlig når han sover, den lille kanalje.






mandag den 24. juni 2013

Chicken cashewnut...som at være i Thailand igen.

Jeg elsker thai-mad. Især Chicken cashewnut. Men jeg har aldrig kastet mig ud i selv at lave det. Men en gang skal jo være den første, and so it is.

Og det var intet mindre end fantastisk. Fuldstændig som at være i Thailand igen...dog manglede der lige et par grader (eller 10), for at følelsen var der 100%.

Det var virkelig nemt at lave, så jeg er ikke helt sikker på hvorfor det er, at jeg ikke har lavet det før. Lauritz spiser ikke kylling (eller ikke det meste kød) og Mark arbejde længe, så jeg fik det HELE for mig selv..hehehe.

Opskrift:
Ingredienser:
600 g kyllingebryster eller inderfilet
3 røde peberfrugter
1 bundt forårsløg
3 skalotteløg
3 fed hvidløg
4 spsk fiskesauce (østerssauce)
2 spsk brun farin (eller sukrin gold hvis man ønsker et stabilt blodsukker)
75 g cashewnødder
1 spsk olie
evt. 1-2 tsk marizena


Sådan gør du:
Skær kyllingen i tynde strimler. Skær forårsløgene groft, skær skalotteløgene i både og peberfrugterne i strimler. Hak hvidløgene groft.

Varm olien i en wok og stir fry kyllingen ved høj varme i et par minutter. Tag kødet op. Steg peberfrugterne, hvidløg og skalotteløg i 2 minutter. Hæld fiskesaucen og brunfarin over grøntsagerne og rør rundt. Kom kødet tilbage i wokken og tilsæt cashewnødderne. Varm det hele igennem. Brug evt. marizena til at jævne med, hvis du ønsker.

Serveres evt. med ris (eller spises som det er...det elsker jeg - luksus).







En dansk klassiker til fødselaren imorgen

Imorgen har min skønne mand fødselsdag, og i den anledning har Lauritz og jeg været igang i køkkenet, siden jeg hentede ham fra vuggestuen.

Vi har bagt boller og en god gammel klassiker og en af de kager Mark rigtig godt kan lide...kanelstang.

Det er første gang jeg laver kanelstang. Den kræver lige lidt øvelse kan jeg mærke, men næste gang, så sidder den lige i skabet. Altså, det er udseendet vi taler om her. Smagen er HIMMELSK. Intet mindre. Men det der med at flette siderne så den kommer til at se rigtig fin ud...det virkede altså ikke...på ingen af de tre stænger.

Men næste gang, så ved jeg at de skal være længere og en smule tyndere, så tror jeg at de er nemmere at folde.











søndag den 23. juni 2013

Portræt 25/52

En drengedrøm er gået i opfyldelse. Jeg vil lade billedet tale for sig selv...Lauritz har ikke talt om andet siden. Skønne unge. 



torsdag den 20. juni 2013

Man skal fejre de små glæder

Og det gør vi også i vores lille familie. Mark har fødseldagen i næste uge, men han ligger næsten vandret i arbejdets masser og i år har han derfor meddelt at han ikke har overskud til den helt store familie komsammen. Så det bliver bare os tre.

Men inden vi kommer til Marks fødselsdag, så skal vi fejre Lauritz. Jamen han har jo først fødseldag til oktober...ja ja, men derfor kan man da godt fejre ham alligevel. Vi har trænet lidt med toilettet og det at være uden ble. Det går lidt op og ned må jeg indrømme. I Thailand var han vild efter at komme på toilettet, efter at vi er kommet hjem...not so much...suk. 

Men det har nok også noget at gøre med at vi ikke haft købt et toiletbræt til ham derhjemme, og hans lille numse kan jo ikke holde fast i brættet, så det er vel forståeligt at han er en lille smule usikker på det at sidde på toilettet. På et eller andet tispunkt så svigter armkræfterne jo også. 

Nå men, i morges var først gang han lavede stort på toilettet. Jep, du læste rigtigt og jep det var det jeg skrev. Det er et skridt i den rigtige retning. Til et liv uden ble. Han påstod dog hårdnakket, at det havde han ikke. Sådan er det. Måske han vil indrømme det næste gang.

Jeg skal spare jer og Lauritz for billeder...jeg har ikke foreviget hans præstation. Dog så jeg lidt "kunst" på vej til arbejde som symboliserede morgenen meget godt, så det får I istedet.


onsdag den 19. juni 2013

mandag den 10. juni 2013

Portræt 23/52

Så fløj ugen forbi igen. Men det har været en dejlig uge og jeg fik lov til at være mor til 2 skønne unger på 2 år. Lauritz veninde Selma skulle nemlig være storesøster, og mens mor og far var på hospitalet, hyggede vi hjemme hos os. Der blev danset med balloner, vandet blomster (og sko og bukser) rutschet og spist en masse mad og hygget.









tirsdag den 4. juni 2013

Der er drøn på

...lige fra morgenstunden. 

Lauritz har selv cyklet til vuggestue i dag. Han har kørt pænt ved siden af mig, med god fart på. Kun afbrudt af de enkelte gange der har været modkørende cykellister på stien...så skal man (læs han) nemlig kigge. 


mandag den 3. juni 2013

Portræt 22/52


Vi har haft en rigtig dejlig weekend med sol og skønne venner. Søndag var vi i Oxford have og besøge Trine, Heddo, Sylvester og Sally. 

Lauritz og Sylvester cyklede om kap, legede fangeleg, rutschede og spillede fodbold.