Lang tid siden...

Jeg har ikke været herinde siden den 3. oktober 2013. Det er lang tid siden. Meget længere end jeg egentligt havde tænkt mig.

Det har både været selvvalgt og tvang. Eller tvang og tvang. Manglende overskud til noget som helst overhovedet. Det overskud som jeg normalt syntes, at jeg har masser af, blev tyvestjålet af en lille spunk. En lille spunk der gemmer sig i sin hule. Idag er jeg 21 uger henne. Der er masser af liv og glade dage- Der bliver sparket og hoppet og danset og maven får en masse kærlighed af den kommende storebror. Det er så fantastisk. Han er så kærlig og omsorgsfuld, mit hjerte smelter når han skal kysse lillesøster i maven godnat.

Men, når nu et nyt år er startet, så er det måske en rigtig god ide, lige at få afsluttet sidste år først. Så alle de indlæg og billeder der har kørt rundt inde i hovedet på mig siden 3. oktober, de skal ud i det fri. Ud til jer. Men for at jeg ikke skal bruge de næste mange dage på at skrive og i skal bruge en masse tid på at læse gamle tanker, så har jeg forkortet de sidste 3 måneder til en masser billeder og lidt færre ord.

Vi starter fra hvor vi slap...

Lauritz fødselsdag 5. oktober 2013 - 3 år, stor dag. Hele familien var samlet og selvfølgelig var Lauritz' bedste venner også med. Det var også denne dag, at vi fortalte, at Lauritz skal være storebror.

Pludselig mente Lauritz, at det var tid til at sende sine sutter til Julemanden...en fredag aften 5 minutter til godnat og sov godt. Øh, jamen så er det da bare om at komme afsted til postkassen, før han fortryder. Han var bare mega sej. Han var en smule ked da han skulle sove, men efter 2 minutter sov han. Og det fortsatte de efterfølgende nætter. Pludselig...ingen snak om sutter længere. Han er bare så nem...det må komme igen når han bliver ældre. Det er simpelhent for godt til at være sandt.

Så blev det Halloween. Lauritz skulle være mumie. Jeg var noget spændt på, om han ville have masken på, og om han ville blive bange. Men nix nix. Maske tjek og ingen bangebuks gemt i ham.

Tid til den årlige Hubertusjagt. Lauritz elsker det. Vi, ham og jeg, har været til Hubertusjagt siden han blev født. Det er bare en god måde at komme ud og opleve. Lauritz peger, og kalder på hestene, klapper og griner højlydt. Han bruger al sin energi, og er fuldstændig færdig når vi tager hjem. God kombination af frisk luft, fysisk aktivitet og spænding. Skønt.

Den første scanning af den lille spunk. Da vi var til nakkefoldsscanning med Lauritz fik vi en rigtig høj risiko, 1:11. Jeg skulle derfor have foretaget en moderkagebiopsi og vi var igennem en forfærdelig ventetid. Det var bare ikke noget vi havde lyst til at opleve igen. Det var heldigvis en rigtig god scanning og vi fik en lav risiko, 1:6351. Det var bare så dejligt at se den lille spunk havde det godt.

I december skulle der, traditionen tro, bages brunkager og vaniliekranse, og vi fik bagt en ordentlig bunke. Lauritz valgte hvilket juletræ vi skulle have i år og var også med til at pynte det. Det havde han glædet sig til. Julenissen, som bor på loftet i december, og holder øje med om Lauritz opfører sig pænt og lægger gaver i nissehuen ved pejsen, hver søndag.

Lauritz og jeg holdt fri den 23. december og tog i Tivoli. Lauritz ville bare så gerne møde julemanden og fortælle hvad han ønskede sig til jul, så det måtte vi hellere. Han kunne næsten ikke stå stille da vi stod i kø, men han var meget stille, da han endelig sad ved siden af julemanden. Men han fik stolt fortalt at han ønskede sig en trompet. Han prøvede også karrusellen, flyvemaskinerne og veteranbilerne...helt alene. Han var stolt stolt. Min store dreng. Efterfølgende skulle vi hjem til Lauritz mormor og morfar og spise risengrød- Lauritz fik rigtig hygget med sin lille fætter Marius. Han elsker at give ham kys og kram og sidde med ham. Så dejligt.

Juleaften skulle holdes i Kalundborg. En rigtig dejlig juleaften. Lauritz nød det i fulde drag og lavede en masse ballade med sine kusiner. De var især gode til at lege pirater og lege fangeleg.

 Ventetid kan være forfærdelig når man ikke er særlig gammel. Tiden går så langsomt. Så nytåraftens-dag blev brugt på legeplads og på at lave kransekage, inden vi kunne tage vores fine tøj på og gøre os klar til fest. Rigtig godt nytår.

Portræt 31/52

Vi leger ferie her i weekenden, og har været på stranden og grave i sand og bade i vand. 

Ferie til salg...kun let brugt, men den var rigtig god

Så gik der lige tre uger, BUM.

Vi har ikke været ud og rejse, men har over-totalt-mega-ultra-super hygget os herhjemme. Vi har lavet lige nøjagtigt det vi har haft lyst til. Hovedsageligt bare at være sammen. Sammen med os selv, sammen med vores familier, sammen med vores venner. Både her, der og alle vejene. Vi har været på Bakken og i Sommerland Sjælland. Vi har været på stranden, i havnen og i skoven. Vi har vasket, pudset og malet. Vi har danset, gået og løbet. Vi har fejret fødselsdage, både som i den første fødselsdag og den 32. af slagsen.

Lauritz skulle lige finde ud at det der med ferie, og spurgte hver dag, i den første uge, om han skulle i vuggestue. Og begejstringen var stor når vi kunne fortælle ham, at nej, vi holder ferie så du skal ikke i vuggestue. Når vi kørte forbi hans vuggestue, vinkede han til den og råbte "hej hej, vuggestue".

Vi har spist en masse dejlig mad, pandekager, frugt og is og drukket en masse smoothies, vin ... og dansk vand (eller sodavand som Lauritz kalder det).

Det har været en skøn-herlig ferie. Den slags man gerne vil have flere af. Men jeg tror, at jeg vil lade den efterfølgende billedstorm, tale for sig selv.

De søde ænder fik lidt mad

Lauritz er klar til sol og vand i haven

Rasmus Klump pandekager

Der vaskes og spules

Creme Brulee - premiere

Morgen-hygge

Mikkelborg strand med hele familien

Ude og gå med morfar

Sommerland Sjælland med kusinerne

Sommerland Sjællands store vandrutchebane

Kusine Sofie i fuld firspring

Hvem hopper højest

Bio-tur for første gang 

Løb igennem springler

Lauritz og far på morgen-løbetur

Smoothies

Mors lille køkken-hjælper

Hygge med skønne venner 

Billedlotteri med en lille snydepels

Hvis man ikke kan nå, må man jo vokse/klatre 

Gåtur med farmor og farfar

Portræt 30/52

Lauritz hjælper med at bage til brunch med skønne venner. 

Det er bare skønt at holde ferie...nyder de sidste par dage, inden job atter kalder. 

Portræt 28/52

Vi har sommerferie og vi nyder det i fulde drag. 

Vi sover længe og ser god morgen tegnefilm mens vi spiser morgenmad. Det er ferie. 

Pottetræning

Sidder og spiser morgenmad på en fredelig solfyldt fredagmorgen her i vores ferie, da Lauritz udbryder..."jeg har lavet lort!" Mark siger "har du lavet gaver?" Lauritz "Ja, jeg har lavet gaver far." Mark "Jamen Lauritz du skal jo sige til når du laver gaver." Lauritz " Ja, selvfølgelig...det gør jeg også" . Og drengen har jo ret...det var bare lidt forsent.

Og lige et sommerbilled af en pandekage-spisende Lauritz 

Portræt 19/52

I Zoo med kusinerne og farmor og farfar.

Det har bare været en fantastisk mini-ferie Lauritz og jeg har haft, her de sidste 4 dage. Og vejret har virkelig været med os.

Lørdag var vi i Zoo med farmor og farfar og kusine Julie og kusine Sofie. Allerede fra da vi kunne se tårnet i Zoo begyndte Lauritz at kalde på Julie og Sofie. Det er bare så skønt så glade de er for hinanden de tre unger. De spænede rundt og legede og snakkede og helt igennem hyggede sig.

Jeg fik dem til at stå stille i bare 2 sekunder og nåede lige at få dette billed, inden Lauritz allerede var på vej videre...

For man kunne jo hoppe ned fra den træstub...mange gange...

Kort uge

Idag arbejde, imorgen fri. Det bliver en hel lille mini-ferie Lauritz og jeg skal have. Vi skal sove længe og på udflugt i skoven og udforske naturen og i zoo med farmor og farfar og de to skønne ynglings kusiner, og måske faster Rikke kommer forbi. Kunne det blive meget bedre, det tror jeg ikke. Så skulle det da lige være høj solskin fra en skyfri himmel, nu må vi se.

På vej hjem fra vuggestue så vi nogle kæmpe snegle idag. De havde meget travlt.

Ferie

Så er vi hjemme igen. Hjemme efter 14 dage i Hua Hin i Thailand, 34 graders varme, høj sol og total afslapning.

Det er den første ferie vi har været på siden jeg var gravid. Altså første sådan rigtige udenlandsferie, med fly med pakkede kufferter og hvad der ellers hører til rigtige ferier.

Man kan måske sige at vi var en smule vovede ved at lade Lauritz første flyvetur, være en tur på 10 timer, efterfulgt af 3 timers bustur. Flyturen gik bare super godt. Busturen gik mindre godt. Lauritz blev køresyg og kastede op flere gange...ud over Mark. Skønt at sidde 3 timer i en bus, våd af bræk. Det er jo ikke lige det man regner med sker...det er aldrig sket før i hvert fald, så vi havde ingen poser af nogen art, så efter anden gang, tog Mark sin bluse af, så Lauritz kunne kaste op i blusen. Den var jo allerede fedtet ind i forvejen.

Ellers vil jeg lade billederne tale for sig selv. En ting er sikkert...vi skal til Hua Hin igen.