Viser opslag med etiketten Mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mad. Vis alle opslag

lørdag den 8. november 2014

"Mandemad"!

Hvorfor hedder det egentligt "mandemad" sålænge der er tale om store røde bøffer?

Jeg elsker kød. Elsker store røde bøffer. Så herhjemme bliver der ikke sagt noget herfra, når manden min foreslår, at vi skal have røde bøffer.

I aften skal min mand forkæles. Hvorfor?-det skal han bare fordi han er min. Så der er lige åbnet en lækker Barolo og var hos slagteren og købe 2 lækre entrecote(r). Jeg tror at jeg glæder mig ligeså meget som han gør. 

Og så havde vi nogle rigtig gode venner på besøg i går til dinner, hvor Mark havde bestilt creme brulee med lakrids til dessert. Og der var desværre lidt tilovers, så de "sørgelige" rester spiser vi idag. Efter de lækre bøffer.


 

torsdag den 16. oktober 2014

På eget værelse

Den her lille tøse-pige, har sovet inde på sit eget værelse, 4 nætter i træk nu.


Det er bare gået over al forventning. Hun er blevet lagt omkring kl 21. Jeg har givet hende et drømmemåltid, når jeg har været på vej i seng og to gange har hun sovet til næste morgen, omkring 6/6:30. Det er for vildt. I nat var lidt anderledes. Der vågnede hun kl 3, påtrods af at hun havde spist kl 22 (lidt tidligere end de andre nætter) og hun var meget vågen og sulten. Jeg er også begyndt at give hende grød. En gang om dagen, men igår havde hun ikke lyst til andet en mælk fra mig, og tja...så er der jo ikke så meget man kan gøre. Men det har helt sikkert betydet at hun ikke har været lige så fyldt som de andre dage.

Men hun faldt straks i søvn bagefter, og vågnede kl 7:15....på eget værelse. Jeg er meget stolt og mere end tilfreds.

Nu skal vi bare lige blive rigtig gode venner med det det mad..grød..mos. Men det kommer lige pludselig. Hun kan jo ikke få bryst hele livet...altså.

tirsdag den 11. februar 2014

Mere bagning, mere hygge

Et af mine nytårsforsæt var, at jeg skulle bage mere. Jeg elsker at bage. Det er afslappende, hyggeligt og så får man jo noget lækkert ud af det.

Igår prøvede jeg noget nyt. Cookies med mørk chokolade og lakrids. De blev rigtig lækre. Lige tilpas forhold mellem chokolade og lakridssmag. Jeg måtte sige til Mark, at han ikke måtte spise dem allesammen.

Opskriften får I her...

Ingredienser:
150 g Blødt smør
250 g Rørsukker
75 g Brun farin
2 æg
1 tsk salt
300 g Hvedemel
6 tsk lakridspulver (jeg brugte raw lakridspulver)
75 g groft hakkede mandler
120 g hakket mørk chokolade

Rør det bløde smør sammen med rørsukker og brun farin. Sørg for at det er rørt godt sammen. Tilsæt æg, ét af gangen, og rør ægget godt sammen med smør/sukker-blandingen før du tilsætter det sidste æg. Rør igen godt sammen. Tilsæt herefter de resterende ingredienser og rør det hele godt igennem.

Dejen fordeles i "klatter" med to teskeer, på en bageplade med bagepapir. Tryk evt. "klatterne" en smule, hvis du ikke vil have at kagerne bliver for tykke. Bages i en forvarmet ovn på 200 grader i 9 min. Hold øje med dine cookies, at de ikke bliver for mørke, så forsvinder lakridssmagen nemlig. Lad dem køle på en bagerist.

Enjoy!!





mandag den 26. august 2013

Mad-modig

Altså...stille og roligt mad-modig, men lidt er bedre end ingenting.

Vi spiste lækker thai-mad igår og skulle have resterne idag, så vi kogte lidt eksta ris. Lauritz var meget interesseret i hvad det var. Han har set ris før. Flere gange, men har takket pænt nej til at smage. Men idag spurgte han så om han måtte smage de bitte små ris. 

Han spiste og spiste. De klistrede på læberne og på hagen, så han kluk-grinede. Fedt fedt fedt.

Elsker når han udvider sine smagsløg og bliver mad-modig, og glæder mig til at vi forhåbentlig, på et tidpunkt, er tilbage til at bare spiser alt han bliver tilbudt.


tirsdag den 2. april 2013

Påskeæg skal der til...

Man kan altid finde en anledning til at lave god mad og godter. Men højtider kalder ligefrem på godter og lækker mad.

Påske er lig med påskeæg...dem af chokolade med mere choko og meget lade...mmm.

Lauritz og jeg gik i køkkenet og lavede to slags påskeæg. Traditionelle med marcipan og nougat overtrukket med mørk chokolade og så marcipan med lakridspulver overtrukket med mørk chokolade og drysset med lakridspulver. De blev bare SÅ gode.

Det var ikke alle sammen der var lige ægge-runde, men hvad gør det. Man skal jo også kunne se at de er hjemmelavet, ikke!








mandag den 11. februar 2013

Tiden der gik.

De sidste par uger er fløjet afsted. Jeg har haft så utrolig travlt på jobbet. Jeg har slet ikke nået at være mig selv de 5 minutter om dagen jeg har haft mulighed for det. Kender I det? At alt skal gøres og man kan slet ikke følge med timerne der går. Der mangler simpelthen timer i døgnet. Og de 5 minutter som man har til at pleje sig selv, og gøre lige nøjagtigt det som man selv vil HELT SELV FOR SIG SELV...de ender med at man sidder og stirrer tomt ud i luften - helt tom i hovedet, med tankerne farende rundt i baghovedet. Tanker om ting der skal gøres og nåes, og om ting der er gjort og nået...har man nu husket det hele, eller glemte man noget i mængden af alle tankerne?

Det er heldigvis meget lang tid siden at jeg har haft det sådan, og jeg ved at det kun er for en kort periode, hvilket hjælper en del.

Det er underligt som alt bare falder oven i hinanden, og skal være klaret på samme tid. Hvad er det der gør det?

Nå, men i den tid der er gået har jeg så også nået at være på kursus i London i 2 dage (eller nærmere 3 dage). Dagene blev brugt på et ledelseskursus og et medarbejderudviklingskursus, og heldigvis også et møde over Tapas med søde Astrid, som jeg har læst sammen med, men som nu bor i London.

Jeg tog derover aftenen før kurset startede, og havde planlagt at forberede mig lidt til kurset og se på lidt arbejde om aftenen, men fik en fin blå skærm da jeg tændte min PC. Harddisken var brændt sammen. Er det bare typisk eller er det bare mig. Jeg kan arbejde, næsten, fra alle steder jeg befinder mig, bare jeg har min laptop og Internetadgang. Ikke enten eller, men begge dele.

Sidste gang jeg var derovre havde jeg problemer med at komme på internettet på hotellet, så det var det første jeg sørgede for da jeg checkede ind. Gad vide hvad der sker næste gang jeg skal til London på kursus...

Den fritid jeg ville have haft mens jeg var i London, skulle have være brugt i karbadet på hotellet, og med med at nusse og pleje og være god mod mig selv. Men endte i stedet med at stå tidligt op, spise morgenmad på kontoret derovre, mens jeg sad og ventede på IT afdelingen mødte ind (ventede 1 time), og efter kursets første dag sluttede, tilbage på kontoret og hente pc, der nu havde fået ny harddisk.

Forsøgte febrilsk at få fat i Mark, men vi blev ved med at ringe forbi hinanden. Så timerne fløj og min mave skreg på mad, så jeg hentede noget mad og tog med tilbage til hotellet. Spiste, fik endelig fat i Mark og gik omkuld med The Iron Lady på iPaden...when in London...

Ud over travlhed på jobbet og en smuttur til London, så har jeg også fået lavet fastelavnskostume til Lauritz. Han skulle være løve. Jeg spurgte ham hvad han havde lyst til at være ...han legede bare videre. Mig "skal du være løve til fastelave" Lauritz "ja"! Det et okay for mig. Jeg er ikke mega krea, men vil gerne og kan godt lidt, og sidste år så jeg at Ulla, fra Lullaby & La La havde lavet et rigtig fint løvekostume til sin ældste søn, og fået strikket en fantastisk manke. Men hun er også helt fantastisk krea mor, og jeg kan lige så godt indrømme, at det bliver jeg aldrig. Men lidt er bedre end intet.

Manken, den skulle han altså have. Men ikke helt den samme som Ulla havde fået strikket. Jeg tog en af Lauritz gamle elefanthuer, og hæklede garn på den, i 10 cm totter, i gul, rød, orange og brun. Den blev ret god, hvis jeg selv skal sige det.

Jeg kom lidt sent igang, men heldigvis tager jeg ofte toget på arbejde. Og selvom at det er en kort tur, så var der stadig rigeligt tid til at hækle totter på huen. Jeg nåede dog at blive en smule stresset, da Mark tirsdag aften, efter nogle af vores venner der havde været til middag, var gået og han fortalte, at en af pædagogerne havde sagt at Lauritz gerne måtte være klædt ud om onsdagen, for der skulle de slå katten af tønden. Jeg havde i mit hoved overbevist mig selv om at de holdt fastelavn om fredagen. Så det blev en sen aften, men jeg nåede at hækle manken færdig og sy halen på dragten, slut.

Jeg har også lavet min første Risotto. Risotto med svampe mums siger jeg bare. Det var super nemt, men tog noget tid. Men helt sikkert ventetiden værd, og det skal vi snart have igen, hvis det står til mig.

I weekenden var vi til fastelavn i vores gamle hood, og hyggede med vores skønne venner og deres ligeså skønne børn. Der blev slået katten af tønden, spist kage, drukket kaffe, børnene legede og de voksne sladrede, som vi gør bedst.

Efterfølgende vendte vi snuden på Kalundborg, da Julie fyldte 7 år i mandags, og hun skulle selvfølgelig fejres med maner.

Søndag var i familiens tegn og der var ingen planer. Mark og Lauritz ville i svømme hallen, men måtte vende skuffede hjem, da pumperne var i stykker. Så lærte Lauritz et nyt ord, ærgerligt. Svømme ærgerligt mor sagde han da han kom hjem. Åh det lille skuffede ansigt. Jeg håber at de har fået det ordnet til næste weekend.

Jeg fik endelig sat en hel masse til salg på DBA.dk og TS, og har allerede solgt 3 cykler (inkl. ladcyklen som jeg ellers er meget glad for men som bare står og ruster efter vi er flyttet). Og er startet på at strikke et pudebetræk i perlestrik. Det er heldigvis på pind 7, så det går stærkt.


Og så en omgang billedspam, for den tid der er gået.



































onsdag den 9. januar 2013

Kulturelt nytår

Så startede vi igen det nye år med noget kulturelt og familiehygge.

Et par år har vi nu været til nytårskoncert i Falconer centret og høre Schönbruun Slotsfilharmonikere spille deres kendte traditionelle nytårskoncert fra Wien nytårsdag.

Repertoiret er specielt Mozart og der er flere genkendelige klassikere i blandt.

Vi høre ikke klassisk musik til dagligt, men vi kan rigtig godt lide at gå til denne nytårskoncert. Det er helt specielt og man bliver i et behageligt humør af at høre musikken.

Som sidste gang vi var inde og høre dem til nytårskoncert var både Marks og mine forældre med. Vi startede aftenen med middag på restaurant La vie et Bella på Falconer Alle. En fantastisk italiensk restaurant, hvor de går op i den gode oplevelse for deres gæster. Maden var så lækker at jeg helt glemte at tage billeder, og derfor kun fik billed af desserten.

Forretten bestod af bressola med ricotta og ruccola. Bressolaen smeltede på tungen som smør. der var en mellemret med sort ravioli fyldt med svampe (kan ikke huske hvilke), til hovedret kalvemørbrad med trøfflesauce og friske revede trøffler og til dessert chokolade panna cotta eller tiramissu.

Vi fik at vide hvordan man kan vide om trøflerne er friske. De lugter...hvis de ikke lugter, så betaler man for meget, som tjeneren fortalte.

Billederne er taget med min telefon, og vi sad lidt fra scene, så beklager på forhånd den lidt ringe kvalitet.





torsdag den 27. december 2012

December = jul, hygge og travlt på arbejdet

Pludselig var vi på den anden side af julen og nu ligger jeg her igen...syg..igen. Har nu fået købt mig en flaske Bio-strath (urte gær dråber) det skulle styrke immunforsvaret, så jeg håber virkelig at det virker. Jeg har fået det anbefalet af en fra mit arbejde. Hun blev også altid syg når hendes søn var bare det mindste forkølet, hvilket jo også er det der sker her i huset. Det smager altså ikke særlig godt skal det lige siges, så det er bare noget der skal ned og smagen skylles væk. Bvadr. Gad vide om jeg kan få Lauritz til at spise det hvis jeg "gemmer" dråberne i hans morgenmad...

Jeg elsker december måned. Det er en rigtig hyggelig come-together måned og alt er bare en smule mere hyggeligt. Fyldt med traditioner og kærlighed.

Men som overskriften også siger, så er december også en af de måneder hvor jeg har mest travlt på arbejdet. Sådan er det når man arbejder i en økonomiafdeling og skal afslutte et regnskabsår. Det hjælper når man er godt forberedt og har en struktureret plan, og det har vi heldigvis, så det går relativt smertefrit.

For alle de indlæg jeg så ikke har fået skrevet her i december, kommer der lige en billed-regn.
































juledekoration med kalenderlys/ bestukket med pebernødder til julekort (som så ikke blev brugt alligevel/lêlê med pigerne/ middag på lêlê inden årlig Jule Tivoli tur/ Beef-salad lêlê/ julekugle og lysholder i ét/pingviner i sneen/ årets glögg i Tivoli/ julelys i Tivoli/ bager kernebrød med mor/ ude og slå sne/ fodbold i sneen/ Pia rundede de 100.000 km/ mini-kok laver kylling/ fødselsdags cupcakes til arbejdet/ morgenhygge i slåbrok og varme hjemmesko/ Hama julegaver in the making/ en morgennisse/ middagslur i sneen mens vi venter på juleaften/ gluten- og nøddefri romkugler og lakridstrøffler in the making/ Julegudstjeneste i Hørsholm kirke/ klar til Disney juleshow/ pre-julegave fra mormor og morfra/ hele familien ser Disneys juleshow/ julemanden kom på besøg med gaver og Lauritz agerer lille hjælper/ Lauritz pynter juletræ med sin Hama julepynt til mormor og morfar/ sygemad serveret på sengen af dejlig mand til syg viv/ te, klenexx og ild i pejsen til at pleje patienten