Hæklet babykjole

Så blev årets første hækleprojekt færdigt. Jeg startede godt nok mellem jul og nytår,  den er ikke helt et 2015-projekt.

Jeg er allerede meget glad for den og glæder mig til at hun skal have den på igen og igen. Dog tænker jeg, at hvis hun kan passe den, når hun begynder at kravle, så bliver jeg nød til at montere bagstykkerne sammen, så den ikke kommer til at hænge som en klud under maven og mellem benene. Jeg kan lige forestille mig, at hun sætter knæene i den, og så ikke kan komme videre, fordi hun "kravler op i kjolen"og ikke fremad på gulvet. Men den tid den sorg.

Opskriften er fra Sandness og fundet på Familie Journalens hjemmeside her. I opskriften er der angivet et garnforbrug på 150 gram 100% bomuld fra Sandness. Men jeg elsker uld, og nu er årstiden jo også lige til uld, så jeg har brugt Cinnia 100% Merinould fra Filcolana. Jeg har lavet kjolen i størrelse 9-12 måneder og brugt ca. 130 gram. Lige nok til et par små futter der matcher kjolen, eller et par striber el. lign. i et af mine 12monthsofknitting projekter.

Knapperne mener jeg, at jeg har fundet i Netto for lang tid siden. De var søde, men jeg anede ikke hvad jeg skulle bruge dem til den gang. Det er så løst nu, på fineste facon. De passer perfekt i farven.

Trutten sover sin formiddagslur nu, så modelbilleder følger, når hun er vågnet, men I skal da ikke snydes for et par billeder af den uden hende med den på.

Så er der også lidt modelbilleder.

Hæklet djævlehue

Det har egenligt ikke taget så lang tid at lave denne djævlehue, men af en eller anden grund (uopmærksomhed) fik jeg syet den forkert sammen, så den har været i skammekrogen et stykke tid. Det er bare så kedeligt at pille op. Altid. Og ofte tager det også lang tid. 

Men på denne regnsvejrs-søndag, så har der været dømt indedøre-hygge med familien, og selvfølgelig lidt hæklearbejde for mig. Det er jo hyggeligt. 

Så der blev pillet op, og syet sammen igen. Og slutteligt, tilføjet snore til at binde under hagen. Er selv ret tilfreds med resultatet, selvom den dog er en kende for stor til Mathildas lille hoved. Men hun vokser jo heldigvis.

Opskriften er fra "Babyhæklet" af Sys Fredens. Jeg har dog lavet en smule om på opskriften og hæklet huen i et langt stykke, fremfor flere små dele, der derefter skulle syes sammen. Bindebåndet er lavet ved først at hækle 35 løsmasker, vende og hækle tilbage med fastmasker. Derefter har jeg fortsat fastmaskerne over nakken og fra øreklappen, igen 35 løsmasker og igen vendt og tilbage med fastmasker. På denne måde er bindebåndet blevet lidt bredere end ved den oprindelige opskrift.

Ikke noget "modelfoto" endnu. Mathildas hoved er alt for lille.

Nålen er igang igen

Så er der kommet gang i hæklenålen igen, efter en kort pause, efter Mathilda kom til verdenen.

Mathilda er igang med at lære at bruge sut, hvilket også betyder at sutten ryger ud af munden, som resultat af sutteriet, til tider bliver lidt vildt. Så, hvad kunne være mere nærliggende, end at lave en suttesnor.

Jeg har derfor lavet denne med stjernemønster i bomuldsgarn.

Tiden der gik.

De sidste par uger er fløjet afsted. Jeg har haft så utrolig travlt på jobbet. Jeg har slet ikke nået at være mig selv de 5 minutter om dagen jeg har haft mulighed for det. Kender I det? At alt skal gøres og man kan slet ikke følge med timerne der går. Der mangler simpelthen timer i døgnet. Og de 5 minutter som man har til at pleje sig selv, og gøre lige nøjagtigt det som man selv vil HELT SELV FOR SIG SELV...de ender med at man sidder og stirrer tomt ud i luften - helt tom i hovedet, med tankerne farende rundt i baghovedet. Tanker om ting der skal gøres og nåes, og om ting der er gjort og nået...har man nu husket det hele, eller glemte man noget i mængden af alle tankerne?

Det er heldigvis meget lang tid siden at jeg har haft det sådan, og jeg ved at det kun er for en kort periode, hvilket hjælper en del.

Det er underligt som alt bare falder oven i hinanden, og skal være klaret på samme tid. Hvad er det der gør det?

Nå, men i den tid der er gået har jeg så også nået at være på kursus i London i 2 dage (eller nærmere 3 dage). Dagene blev brugt på et ledelseskursus og et medarbejderudviklingskursus, og heldigvis også et møde over Tapas med søde Astrid, som jeg har læst sammen med, men som nu bor i London.

Jeg tog derover aftenen før kurset startede, og havde planlagt at forberede mig lidt til kurset og se på lidt arbejde om aftenen, men fik en fin blå skærm da jeg tændte min PC. Harddisken var brændt sammen. Er det bare typisk eller er det bare mig. Jeg kan arbejde, næsten, fra alle steder jeg befinder mig, bare jeg har min laptop og Internetadgang. Ikke enten eller, men begge dele.

Sidste gang jeg var derovre havde jeg problemer med at komme på internettet på hotellet, så det var det første jeg sørgede for da jeg checkede ind. Gad vide hvad der sker næste gang jeg skal til London på kursus...

Den fritid jeg ville have haft mens jeg var i London, skulle have være brugt i karbadet på hotellet, og med med at nusse og pleje og være god mod mig selv. Men endte i stedet med at stå tidligt op, spise morgenmad på kontoret derovre, mens jeg sad og ventede på IT afdelingen mødte ind (ventede 1 time), og efter kursets første dag sluttede, tilbage på kontoret og hente pc, der nu havde fået ny harddisk.

Forsøgte febrilsk at få fat i Mark, men vi blev ved med at ringe forbi hinanden. Så timerne fløj og min mave skreg på mad, så jeg hentede noget mad og tog med tilbage til hotellet. Spiste, fik endelig fat i Mark og gik omkuld med The Iron Lady på iPaden...when in London...

Ud over travlhed på jobbet og en smuttur til London, så har jeg også fået lavet fastelavnskostume til Lauritz. Han skulle være løve. Jeg spurgte ham hvad han havde lyst til at være ...han legede bare videre. Mig "skal du være løve til fastelave" Lauritz "ja"! Det et okay for mig. Jeg er ikke mega krea, men vil gerne og kan godt lidt, og sidste år så jeg at Ulla, fra Lullaby & La La havde lavet et rigtig fint løvekostume til sin ældste søn, og fået strikket en fantastisk manke. Men hun er også helt fantastisk krea mor, og jeg kan lige så godt indrømme, at det bliver jeg aldrig. Men lidt er bedre end intet.

Manken, den skulle han altså have. Men ikke helt den samme som Ulla havde fået strikket. Jeg tog en af Lauritz gamle elefanthuer, og hæklede garn på den, i 10 cm totter, i gul, rød, orange og brun. Den blev ret god, hvis jeg selv skal sige det.

Jeg kom lidt sent igang, men heldigvis tager jeg ofte toget på arbejde. Og selvom at det er en kort tur, så var der stadig rigeligt tid til at hækle totter på huen. Jeg nåede dog at blive en smule stresset, da Mark tirsdag aften, efter nogle af vores venner der havde været til middag, var gået og han fortalte, at en af pædagogerne havde sagt at Lauritz gerne måtte være klædt ud om onsdagen, for der skulle de slå katten af tønden. Jeg havde i mit hoved overbevist mig selv om at de holdt fastelavn om fredagen. Så det blev en sen aften, men jeg nåede at hækle manken færdig og sy halen på dragten, slut.

Jeg har også lavet min første Risotto. Risotto med svampe mums siger jeg bare. Det var super nemt, men tog noget tid. Men helt sikkert ventetiden værd, og det skal vi snart have igen, hvis det står til mig.

I weekenden var vi til fastelavn i vores gamle hood, og hyggede med vores skønne venner og deres ligeså skønne børn. Der blev slået katten af tønden, spist kage, drukket kaffe, børnene legede og de voksne sladrede, som vi gør bedst.

Efterfølgende vendte vi snuden på Kalundborg, da Julie fyldte 7 år i mandags, og hun skulle selvfølgelig fejres med maner.

Søndag var i familiens tegn og der var ingen planer. Mark og Lauritz ville i svømme hallen, men måtte vende skuffede hjem, da pumperne var i stykker. Så lærte Lauritz et nyt ord, ærgerligt. Svømme ærgerligt mor sagde han da han kom hjem. Åh det lille skuffede ansigt. Jeg håber at de har fået det ordnet til næste weekend.

Jeg fik endelig sat en hel masse til salg på DBA.dk og TS, og har allerede solgt 3 cykler (inkl. ladcyklen som jeg ellers er meget glad for men som bare står og ruster efter vi er flyttet). Og er startet på at strikke et pudebetræk i perlestrik. Det er heldigvis på pind 7, så det går stærkt.


Og så en omgang billedspam, for den tid der er gået.