søndag den 25. november 2012

Sidste søndag i november

Det er SÅ lang tid siden, men i dag skulle det være. Jeg havde aftalt med en veninde, jeg ikke har set i lang tid, at vi skulle mødes og hygge, så hendes Marvin og Lauritz kunne lege.

Tenna og jeg lærte hinanden at kende da vi var gravide. Vi havde, hver især, meldt os i en terminsgruppe, på nettet, hvor man kunne udveksle tanker, erfaringer og hvis man ellers bare havde behov for en omgang tøsesnak med andre der var på samme sted i livet, dvs. stortset alt handlede om graviditet og babyer.

Der er, næsten på dagen, en måned mellem Lauritz og Marvin. Vi har gået til babysvømning sammen, i Frederiksberg svømmehal, og drengene er også blevet døbt sammen, i Højdevangskirken. Det var godt nok tilfældigt, men ret pudsigt og hyggeligt.

Vi havde aftalt at vi ville ind og se julemarkedet på Højbro plads og spise frokost og drengene kunne lege og løbe lidt rundt. Men men men, pludselig stod det ned i stænger, og så er det bare ikke særlig hyggeligt at være udenfor, ligemeget hvor godt man er klædt på. Så vi gik i Illum og spiste frokost (de har et fint børnevenligt område) og da vejret stadig ikke ville "lege med os" så vi løb i Magasin for at hygge i deres børneområde, hilse på julemanden og i det hele taget bare være i tørvejr og varme.

Vi havde taget toget og bussen ind til København da det altid er et sikkert hit hos Lauritz. Og det slog heller ikke fejl denne gang... TOOOG...JUBIIII... Bus JUBIIII. Det var dog en meget meget træt mand jeg havde med hjem i toget. Han ville bestemt ikke sove til middag, på det tidpunkt han normalt sover, men han kapitulerede netop som vi var kommet ind i toget mod Helsingør. Det lille skind.

Aftenen er gået med forberedelser til december og julepynt. Lauritz har hjulpet med at sætte tranebær på ståltråd og stikke nelliker i appelsiner.

Med sådan en dag, så skal man da også have risengrød til aftensmad...Lauritz ville dog helst bare spise kanelsukker og smør og drikke rød saftevand.





















torsdag den 22. november 2012

Aftensmad-hygge

Er det ikke bare hyggeligt når hele familien er samlet i køkkenet og arbejder sammen og laver aftensmad... Jeg syntes at det er super hyggeligt og det er heldigvis meget nemt at få Lauritz til at hjælpe. Han elsker at lave mad og være med der hvor det sker. Igår havde han også fået en af pædagogerne til at lave knækbrød sammen med ham, så de, alle børnene, kunne spise det på stuen til frugten. Skønt.

Hvis det så også passede med at han var et lille mad-øre, jamen så var det jo slet ikke til at få armene ned. Men det er han ikke...en bestemt lille herrer der ved hvad han vil have og hvad han bestemt ikke vil have. Han bliver tilbudt stort set alt, i hvert fald alt det vi spiser. Men han siger pænt nej tak, og det er også okay. Han skal ikke tvinges, men vi vil blive ved med at tilbyde forskellige ting, for pludselig så siger han ja...det har han gjort med nogle ting. Og det skal heller ikke blive en kamp. Han skal stadig have en god oplevelse når han sætter sig til bordet for at spise.

Han smager næsten på mere når vi laver mad, fremfor når maden er tilberedt. Så ..."nej tak"! Fint fint. Det kommer, det er jeg sikker på, han er jo en sund og energifyldt dreng så han får vidst det han skal.

Og dagens aftensmad...hjemmelavet pizza, en stor favorit hos den lille herre..og den store.





onsdag den 21. november 2012

Helt ærligt

Så har forkølelsen endelig forladt kroppen og straks sætter en elefant sig på min bryst så jeg ikke kan trække vejret. Jeg væser og piver og bliver forpustet af at trække vejret og det kan jo ikke være rigtigt at det er sådan det skal hænge sammen. Så til lægen med mig og jep...jeg er den heldige vinder at et styks kold lungebetændelse.

Altså!!

Jeg har aldrig, så vidt jeg husker, haft lungebetændelse før. Er det så godt eller dårligt at det er kold i stedet for almindelig lungebetændelse? Tja, jeg har ikke feber og er relativt frisk, så det er vel godt nok. Men jeg glæder mig til at kunne trække vejret ordentligt igen, uden at blive forpustet og få ondt i brystet.

Men så er kontoret lige flyttet hjem et stykke tid, og det er jo meget rart at man, læs jeg, har mulighed for det, midt i månedsluk, deadlines osv.

torsdag den 15. november 2012

Forkæler mig selv

Mens min lille Odder, ja jeg ved det...meget mærkeligt kælenavn, sover, så har jeg helt sikkert fortjent en god kop kaffe og et stykke chokolade. Chokoladen er fra Simply Chocolate som jeg har vundet hos Jane aka madbanditten.dk. Utrolig lækker chokolade må jeg nok lige sige. Lige min smag hvor man kan nyde et stykke eller to og virkelig nyde det.

Det lille skind

Man bliver så øm om hjertet når ens lille pusling bliver syg og har feber.

Da jeg kom for at hente Lauritz i vuggestuen igår mødte jeg på vej ind, en af pædagogerne. Hun fortalte at Lauritz havde feber og lå inde på sofaen. Det var kommet lige pludselig og først til eftermiddag hvorfor de ikke havde ringet efter mig, da de vidste jeg mere eller mindre var på vej. Og ganske rigtigt. Inde på stuen lå han på sofaen, i sin body uden ærmer og i joggingbukser. Helt stille og knugede en lille ællingebamse. Han kiggede op på mig med små våde øjne og så bliver man så øm om hjertet. Lille pusling. Han var helt slap og meget meget træt. Han havde ikke Mega feber men 38.7, og rigeligt til at påvirke den lille krop.

Hjem på sofaen og ligge og der gik ikke længe inden han faldt i søvn. Og han sov og sov. Vågnede kort et par gange for at falde i søvn igen. Han drak en smule juice og spiste en my yoghurt, og hans feber steg til 40.

Han er vågnet flere gange i nat og bare gerne lige ville mærke os og holde i hånden eller nusses på ryggen, så faldt han i søvn igen.

Jeg er hjemme idag og haft mulighed for at arbejde mens han har sovet. Det er altså det godt ved mit job, heldigvis dejlig fleksibelt.

Han er mere frisk idag og feberen er faldet godt, så nu skal han bare helt på højkant og spise lidt mere.






søndag den 11. november 2012

Skovtur

Idag har vi været på skovtur, med picnic kurv og hvad dertil hører... For et stykke tid siden mødtes jeg med en gammel veninde, en veninde hvis mor er, og har været i mange år, rigtig god veninde med min mor.

Vi har ikke set hinanden i mange mange år...det er flere børn siden at vi har set hinanden, så det er vidst på tide. Så vi mødtes for at fastsætte en dag, hvor vi kunne mødes med vores familier og vores forældre, da jo egentligt er dem der "startede" det hele.

Alle blev bedt om at pakke en picnickurv, og komme på skovtur. Vi mødtes hjemme hos os, og spiste frokost indedøre, inden vi pakkede os ind i halstørklæder og varmt tøj, til en lang gåtur. Vi gik en tur i Kokkedal skov, op forbi Kokkedal slot og sluttede af med at gå forbi hestefoldene, så ungerne kunne klappe de ponyer der var ude og få luft.

Så var det også meget velfortjent, at komme hjem i varmen, til en kop kaffe og en masse dejlig kage, hjemmelavet æblekage, chokolade muffins og Drømmekage.

Endnu en dejlig efterårsdag.











Efterår i Kokkedal Skov/I samlet flok på tur/ Hånd i hånd, Louise og Liva/ En rose i skoven/ William/ Hygge-snak, Kirsten, mor (Jeanne) og Louise/ Nusser pony på mulen, Daniel, Clara og Christine

fredag den 9. november 2012

Kriller...

Det kilder og kriller i min hals. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind..velkommen efterår og hvad dertil hører. Jeg håber at jeg bare kan holde det til halsen og de lidt ømme led man, læs jeg, nu engang får af at hoste.

Det gode er, at jeg har taget mig en hjemmearbejds dag, så jeg kan futte rundt i hyggeligt tøj og være grim og forhåbentligt få det bedre i en fart.

Hvornår er det egenligt tid til at pynte op til jul? Er det for tidligt at gøre det nu? Mange er begyndt at købe julegaver allerede, dog ikke mig,  men kan man så ikke også begynde at pynte op til jul? Nogle gange føles det som om man, igen læs jeg, lige har fået pyntet op, så skal hele molevitten pakkes ned igen.

I år er første gang der skal pyntes op til jul her i huset. Sidste jul boede vi en fremlejet lejlighed, med kun lige de mest nødvendige ting. Tøj, en madres at sove på og rejseseng til Lauritz, en sofa, klap bord og 2 klapstole, 2 tallerkner og 3 skåle, bestik og lide legetøj. Vi var der stort set ikke, men det var rart ikke at skulle bo midt i flytterod og et hus der manglede gulv og varme. Man sætter pris på de små ting og det var faktisk rart ikke at have fjernsyn den måned det varede.

mandag den 5. november 2012

Mandag

Godmorgen og velkommen til en kølig efterårs mandag morgen. Lauritz er kommet i flyverdragten og er klar til at bekæmpe kulden og regnen denne mandag bringer.

Det bliver en travl dag på arbejdet idag, da jeg skal på kursus de næste to dage. Jeg glæder mig meget. Glæder mig til at få nogle flere værktøjer jeg som ny leder kan benytte mig af. Det bliver spændende, hårdt og udfordrende. What's not to like.

Så alt det jeg egentlig skulle lave de næste tre dage skal laves idag, samt forberede mig til kurset. Bum bum, det skal nok kunne lade sig gøre...

søndag den 4. november 2012

Hubertusjagt

Det kunne ikke have været bedre. En hel perfekt efterårs-søndag i familien tegn.

Solens stråler varmede den kølige efterårs luft og fik de efterårets farvespil til at gløde i varme gyldne farver.

Marks søster Rikke, overnattede fra lørdag til søndag, og da hun aldring har prøvet at være til hubertusjagt, jamen så det da det vi skulle.

Jeg har faktisk været til hubertusjagt siden Lauritz blev født. I dag var vejret meget bedre i forhold til de to tidligere år, der var ikke engang behov for vanter.

Vi fik en god plads, tæt på Magasindammen, helt tæt på, så vi rigtig kunne se hestene når de kom forbi i fuld galop. Det er super flot at se alle de store heste og deres ryttere i røde jakker. Da sidste pony havde redet forbi, gik vi over på den anden side af slottet, for at se opløbet. Der fik vi også en rigtig god plads, tæt på mål og helt ud til banen. Det var måske lidt for tæt på, for mudder og græstotter stod om ørene på os, når hestene kom forbi.

Lauritz var helt vild med hestene og blev ved med at sige "os Lauritz hest"... så han må nok prøve at ride en dag i den nærmeste fremtid...måske i Børne-ZOO i København.

Mark havde smurt madpakke til os, som vi kunne spise mens vi var derude. Dejlig mand jeg har fået mig.






Lauritz fik også fødselsdagsgave af faster Rikke. En værktøjskasse fuldt med værktøj. Et stort hit. Han var med det samme igang med at save i sofaen og skrue på sin cykel. Han er fuldstændig klar til at hjælpe sin far, med diverse gøremål i vores lille hjem.



Oktober...

Oktober fløj forbi med en fart som aldrig før.

I stedet for at skrive en ufattelig masse om hvad der er sket og alt vi har oplevet, kommer der lidt billedspam...oktober i billeder...





















Bager boller/ kysser boller/ bolle-tog/ 2 år/ lagkage og fødselsdagsbarn/ fødselsdagsgæster/ handy-men/ morgenmad på skammel/ juice/ ude og gå/ kongens efterfølger/ paraply-karambolage/ titte bøh/ græskar/ mini-mumie/ trick or treat/ godmorgen/ gnavpot