søndag den 22. juli 2012

Date Night

Nå, første gang jeg blogger fra min iPhone, så må vi se hvordan det går.


Fredag hentede mine forældre Lauritz efter hans middagslur, så de kunne fredagshygge med ham og vi kunne gå på date. Det er vigtigt for os en gang i mellem at gå på date og hygge og tale og bare være sammen og kun skulle koncentrere os om hinanden. Det betyder ikke at vi ikke taler om Lauritz for det gør vi, meget, men det er også en del af hyggen.

Vi havde egentlig talt om at tage på NamNam på Vesterbro, men fik kyst til kød og rødvin, så Mark bestilte bord på en fransk restaurant på Vesterbro i stedet Le Basilic. Et lille sted på Gasværksvej, med plads til ca. 30 personer. Vi kom omkring kl 19, og der var tomt for mennesker. Man når lige at tænke...er der lukket? Men nej, bare ingen gæster. Vi bestilte begge to en tre retters menu.

Til forret: Hummer og gnocchi med limefrugt fløde sauce

Hovedret: Oksemørbrad med vinaigrette af pinjerner og rød peber

Til dessert fik jeg en ostetallerken og Mark fik chokolade valrhona ganache med mango sorbet

Jeg ville have taget billeder af det hele, men jeg må have været sulten, for jeg fik kun taget billed af hovedretten og vinen.

Det smagte helt fantastisk, og kam virkelig anbefales.

Rigtig hyggeligt sted, kun franskmænd der arbejdede der og god jazz som stemmingsmusik.

Efterfølgende tog vi hjem, med en lille smut omkring Paradis, og købte list favoritter med hjem. Ferrer roche, chokolade og en vi ikke havde smagt før, oreo. Jep, vi kan godt lide chokolade.

onsdag den 18. juli 2012

Tivoli hygge

Igår var vi i Tivoli. Vi skulle mødes med min veninde Stine og hendes datter Filippa, ved hovedindgangen kl 11. Så kunne ungerne lige lege og spiste frokost inden de skulle sove og så kunne vi voksne få noget frokost.

Der var rimelig mange andre der havde fået ideen om at tage i Tivoli igår, og komme LIIIGEE når de åbnede...det vil sige kl 11. Hold nu fast hvor var der mange mennesker, og jeg kunne kun tænkte en ting...dette er kun begyndelsen...dette vil være fast hver år, de næste mange år, når vi skal i Tivoli. Så man kan lige så godt væbne sig med tålmodighed og tage en dyb indånding. Smile til alle de andre forældre der står med deres håbefulde, hoppende, råbende børn, som bare vil ind og prøve alt hvad prøves kan. En ting der dog er en fordel, når man har barnevogn med, så kommer man ind ved udgangen, da indgangen ikke er bred nok, og barnevognen ikke kan komme gennem den der "indgangs-slynge" man skal mase sig igennem, når man skal ind.

Super hyggeligt plantede vi os på plænen, hvor ungerne kunne få deres frokost mens de løb rundt og legede. Lauritz syntes at det er en fest at løbe væk fra os...for så løber vi jo efter ham og fanger ham...skøn fangeleg man kan få gang i. Man prøver at være en smule afslappet. Bare lige holder øje med hvor han løber hen og hvad han laver, indtil at han pludselig kommer lige lidt længere væk end hvad man (vi) egentlig syntes er ok. Man kan kalde på ham, men så stopper han kun kortvarigt op, for at kaste et blik i vores retning, stikke i et grin og løbe videre i retningen VÆK fra os.

På trods af larm og skrig og glædes-skrål fra alle de andre børn i Tivoli, sov Lauritz i over 2 timer. Vi besluttede at vække ham til sidst, så han og Filippa, der var vågnet, kunne nå at lege lidt mere inden vi alle skulle hjem.

En tur i den gamle karrusel skulle da også til og Lauritz skulle også fiske efter ænder. Jeg blev helt sentimental. Det gjorde min søster og jeg også altid når vi var i Tivoli....man skulle/skal fiske ænder. Og Lauritz syntes, heldigvis, at det var vildt sjovt. Men jeg skulle ikke hjælpe for meget.."nej, mig mig" sagde han flere gange, når jeg prøvet at guide fiskestangen i den rigtige retning. Den er tung den satan for sådan nogle små arme, og han kunne og kun lige se over kanten. Han vandt en fin lille vindmølle, som han morede sig med at puste på, og se snurre rundt i vinden.

En tur i den gamle karrusel kom han med sin far. Mega kø, men det går jo heldigvis hurtigt, da der kan være mange med. Og det var det hele værd. Han var helt vild med det.

På vej ud, besluttede vi at købe en is, som fin afslutning på dagen. Og vi havde lige sat os, så stod det ned i stænger. Vor herre åbnede for sluserne hurtigere end hurtigt og Tivoli lignede med ét, en myretue, der bliver druknet i en balje vand. Vi søgte tilflugt med barnevogn osv. hos Woodhouse. På med regnslag og regntøj, og så ud igen og over til hovedbanen og næsen hjemad.









Min søster og hendes mad kom til aftensmad og lidt hygge. Vi lavede en lakseside med Toscanakrydderi på grillen og spidskålsalat med nektariner. Inden vi tog i Tivoli dag fik jeg lavet chokoladeovertræk på flere af de lavet Hjemmelavet Bounty, jeg lavede en anden dag, og så var der også dessert...lækkert.

mandag den 16. juli 2012

For fuld sving...

Så gik der endnu en weekend. Og sikke en weekend.

Vil lagde ud med "farvel"-fest for fætter Frederik, der skal et år i USA og gå i high school. Den stod på grillede burger, spareribs og grillet kylling  på bedste amerikanske maner. Super hyggeligt og Lauritz fik også leget med de amerikanske flag der pyntede alle steder.


Dagen efter tog vi turen til Kalundborg, for at besøge svigermekanikken. Planen var, at vi skulle ud og gå, rundt om Røsnæs, og op i fyrtårnet, men den plan blev ændret på vej til Kalundborg, da vi pludselig blev fanget, midt i MEGA øs pøs regnvejr. Det var helt ekstremt. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har oplevet noget så vildt. Vi kunne intet se, og måtte, sammen med alle de andre bilister, holde ind til siden og vente på at regnen tog af.


Vel fremme, hyggede vi os indedøre, med, som altid, lækker mad, og da Lauritz var lagt i seng, blev raflebægrene fundet frem. Så stod den på en omgang "10.000" og ét par omgange "30" inden sengen kaldte. Det er altid et hit og næsten altid en del af en Johnsen hyggeaften.

Søndag skulle jeg til brunch i Kalundborg, sammen med en håndfuld tøser, hvor der blev spist en masse lækker mad, og sladret til den store guldmedalje.

I dag, til formiddag, har vi haft en smule travlt, men på den gode måde. Lauritz og jeg var ude og købe ind og brugte en masse tid med at se på vejarbejde og Lauritz var meget fascineret af alle maskinerne, og sagde "gravko" til næsten alt han pegede på.

Hjem med alle varerne, og så kom der gang i køkkenet. Jeg holder meget af at læse Janes blog Madbanditten og alle de skønne opskrifter hun har. Og da vi i dag skulle have gæster til eftermiddage/aften havde jeg besluttet at lave nogle af hende (tror godt at jeg kan kalde dem berømte) hjemmelavede Bountys som lækkeri og til aftensmad, grillede kyllingelår med Janes salat af Spidskål og nektariner, med marinade af citron og akaciehonning. I kan finde opskrifterne her, Bounty og her Salat med spidskål og nektariner, links henviser til Janes blog, Madbanditten. Mums siger jeg bare. I får også lige et par stemningsbilleder.





Jeg kan KUN give alle andre der har skrevet til Jane. DE er bare fantastiske, og straks godkendt at Lauritz og min dejlige mand.

Som prikken over i'et lavede jeg også min signature chokolade kage, døbt Death-by-chocolate. Dog uden den massive chokoladeglasur, da det nok ville være lidt i overkanten med al de chokolade.

Familien og vores gæster nød maden, salaten, Bounty og Chokoladekagen, så vi kunne alle trille fra bordet. Skønt !! 



Drengene slog maver foran en omgang Smølfer...velfortjent.

I morgen står den på en tur i Tivoli med min gode veninde Stine, hendes mand Anders og deres dejlige datter Filippa. Hende og Lauritz har kendt hinanden siden de blev født...Stine og jeg har kendt hinanden siden de blev født, eller 6 dage efter Lauritz blev født, hvor jeg først gang troppede op i OH's babyklub, med min lille byld der sov og sov, mens jeg lærte de andre mødre bedre at kende. Så, i morgen kommer der nok en smule fra Tivoli og mon ikke også et par billeder eller tre..

tirsdag den 10. juli 2012

Midt i en regntid

Når man vågner om morgenen og tænker...her er mørkt, der må være længe til jeg skal op, så bliver man en smule skuffet når man kigger på uret og konstaterer at den er 5:30 (tæt på stå-op-tid). Mørket er lig med skyer og regnvejr. Ikke lige det man har lyst til her i starten af juli og sommerferien lige om hjørnet.

Lauritz er ligeglad...eller han er glad. Han skal have regntøj og gummistøvler på. Er der noget bedre!!



Jeg glæder mig til ferien. Det bliver dejligt at være sammen 100%. Få lavet en masse ting i huset (de ting der hele tiden bliver skubbet til siden for alt det sjove) og besøge svigerbørsterne (jaja, jeg ved hvad du tænker, men det er kærligt) i Kalundborg, hygge med nogle gode venner og deres børn, besøge svigerinden i Silkeborg og en "smuttur" til Skagen og besøge nogle venner der er i sommerhus. Alt lige hvad hjertet begærer.

I sommerferien skal vi helt sikkert også bage. Jeg elsker at bage. Brød, boller, kage, muffins, cupcakes osv osv, og Lauritz elsker at hjælpe. Har dog, på den hårde måde, fundet ud af, at han ikke skal være alt for ivrig når vi bager eller også skal han stå på noget højt. Han bliver så glad, så han fjedre i benene og griner, og én gang stod han på en almindelig stol, og ikke hans trip trap som normalt, han var dermed lavere og tættere på bordet. Så alt den fjedren i benene gjorde at han hakkede tænderne lige ned i bordpladen, og slog en lille flig af sin ene fortand. Der skete heldigvis ikke mere, men åååhhh. De tænder. Jeg er noget bange for at han skal komme til skade med sine tænder. 7-9-13 det var ikke så slemt, og krydser fingre for at det ikke sker igen.





Lige et par billeder af chokoladebomben, døbt "Death by chocolate". Den er helt fantastisk. Selv min kollega, som ellers ikke bryder sig om chokoladekage, var vild med den. Den er altid et sikkert hit.

Meeen, det er jo sommer og solen har da været fremme et par gange, så et par sommerbilleder fra haven  skal da også vises.



mandag den 9. juli 2012

En blog bliver til..

Har overvejet det mange gange..er ikke en gang sikker på hvor mange gange, men mange. Ved ikke om det er fordi det kunne være sjovt eller fordi jeg bare altid har så meget at fortælle...eller taler i hvert fald meget. Jeg har i lang tid fulgt flere forskellige blogs og har haft lysten til at få min egen, at få lidt mig selv der ud.

En blog. Min helt egen blog.

Jeg er gift med Mark (36) og vi har en vidunderlig søn Lauritz (1). I 2011 købte vi mit drømmehus i Hørsholm, hvor vi flyttede ind i januar 2012. Man kan næsten sige at huset er blevet i "familien". Det er min mors chef og gode vens hus vi har købt. Jeg er kommet i huset siden jeg var barn (de boede der i godt 28 år) og så jeg har været vildt med huset, så længe jeg kan huske. Heldigvis blev min mand også vild med huset første gang han så det, så vores blev det. Vi var så heldige at aftale en meget fleksibel overtagelse med de tidligere ejere, da vi først skulle have solgt vores, fantastiske, rækkehus på Amager. Vi boede på amager i 3 år, og det var meget vemodigt for mig at skulle derfra. Det sammenhold der er mellem naboerne derude og børn der griner, leger og løber ud og ind af dørene hos hinanden - priceless.

Der er det virkelig noget andet nu at bo i hus + at vi bor i "hullet" - man skal være meget mere proaktiv, og det har ikke hjulpet at vi så flyttede ind i januar, hvor alle holder sig indedøre i varmen. Det er lige så man overvejer, om man overhoved har naboer...

Det har heldigvis hjulpet nu da det er blevet bedre vejr, men jeg føler stadig at der er langt igen, for at opleve det, som fra rækkerne på amager. Er dog overbevist om at det kommer, og helt sikkert bliver nemmere, når vi har boet der lidt, Lauritz bliver ældre osv. osv.

Og hvad vil jeg så med denne blog? - jeg vil skrive lidt om alt muligt og ingenting. Om min familie og de oplevelser vi har sammen. Jeg elsker at bage og lave ting med mine hænder af den ene eller den anden slags, så det vil jeg også skrive lidt om. Og selvfølgelig everyday stuff, samt billeder af den en og anden slags.

Lige et lille sommerbillede fra en skøn dag i går.