Portræt 44/52

Efterårs-hygge i skoven. Når man ikke kan ridde på en rigtig hest, så må man finde en træ-hest og ride en tur i skoven.

En lille trut har nu fundet sine fødder, og de er noget så sjove at lege med.

Hubertus-jagt

Den årlig Hubertus-jagt i Dyrehaven. 

Jeg har været afsted med Lauritz siden han blev født, og var kun få uger gammel. Det var bare SÅ koldt, men han lå godt og lunt i sin barnevogn, i stor fleecedragt og i sin sovepose. Det eneste tidspunkt han var oppe i kulden, var da jeg ammede ham...siddende på en træstub, samtidig med at jeg forsøgte at balancere med ammebrik, undgå kulde på brystet og stadig svøbe ham, så han ikke blev kold. Det lykkedes og det var en oplevelse...en god oplevelse.

Den gang var vi afsted med to gode veninder jeg har læst sammen med, og vi besluttede, at det skulle være en tradition fremover. Som sagt, så gjort. Et enkelt år, har vi ikke holdt traditionen ved lige og været afsted sammen. Lauritz og jeg har dog stadig været til Hubertus-jagt. Det var også det eneste år, hvor Mark blev lokket med. Han syntes faktisk at det var rigtig hyggeligt, så ikke så slemt at skulle i skoven i kulden.

Vi går det samme, hvert år, så jeg vil lige give jer en kort beskrivelse af, hvad er det egentligt vores tradition går ud på.

De samme mennesker bliver inviteret hvert år, dem jeg har læst min Bachelor på CBS sammen med, og flere gange har der været inviteret flere "udefra" med. For et par år siden var min svigerinde Rikke med. Det var hendes første og indtil videre eneste oplevelse af Hubertus-jagt. Og det var strålende solskinsvejr, så intet mindre end perfekt. Nå, tilbage til traditionen.

Vi har prøvet at stå forskellige steder, siden vi startede traditionen. Jeg tror at vi er ved at have snævret os ind på, hvor det er bedst for os at stå. Nu er der også kommet flere børn til, både med og uden barnevogn eller klapvogn, så det skal jo også være nemt for dem at se hestene.

Vi parkere altid ved Trepile-lågen, ved Strandvejen, så de små ben ikke skal gå så langt op til slottet. 

I år stod vi ved Magasin-dammen, på siden mod Strandvejen. Vi stod rigtig godt, men blev invaderet af folk, der syntes at de skulle stå nærmest ovenpå os og vores små poder, så der må lægges en anden strategi for det, næste år. Lauritz endte med at stå helt forrest ved Magasin-dammen. Jeg stod 3-4 rækker bagved ham, men havde heldigvis arrangeret med en dame af hun holdt ham i hånden hele tiden, og hendes datter holdt ham på skuldrene, så han ikke pludselig skulle falde i dammen. Og der stod han så i en times tid, og holdt en fremmed dame i hånden. Ja ja. Det gik jo fint, og jeg kunne se hende hele tiden, så jeg følte mig meget tryg. Og Lauritz, ja, han var lykkelig. Han fik set hestene helt tæt på. Det var lige så de sprøjtede på ham, når de løb forbi nede i dammen.

Jeg var ret glad for, at jeg i sidste øjeblik, havde taget nogle stykker af et gammel liggeunderlag med, som vi kunne sidde på, mens vi ventede på hestene og ikke mindst da Mathilda blev sulten og jeg skulle amme. Det var der til gengæld nogle fra Singapore der syntes var ret spøjst/sjovt, at jeg sad der, mellem alle benene og ammede. Tja, når barnet vil have mad, så vil hun have mad, og der var jo ikke rigtig andre steder jeg kunne sætte mig, uden at skulle forlade Lauritz med de andre og så skulle forsøge at mase mig igennem efterfølgende. Jeg havde det fint, og det havde Mathilda også, og jeg tror faktisk ikke at der var andre der rigtig lagde mærke til at jeg ammede.

Alle der kommer med, skal medbringe noget mad eller drikkelse til deling, som vi kan spise efter jagten er slut. Menuen står normalt altid på det samme...Hjemmebagte boller, smør, ost, pålægschokolade, kaffe og te. Evt. lidt sødt eller andet lækkert, der nemt kan spises med fingrene og uden tallerken.

Da jagten var slut og Lauritz havde spiste sin andel af bollerne, syntes han, at han skulle hjælpe de Officials der gik rundt og fjernede afspærringerne.

De syntes at han var en sjov lille en...en hårdtarbejdende lille knægt. Så han skulle da også have noget for sit hårde arbejde, syntes den ene af dem, og gav ham sin kasket. Kistestolt Lauritz. Han er meget glad for sin kasket. Hårdt arbejde betaler sig, ligemeget hvor gammel man er.

Totalt efterår i skoven. Så er det da kun på sin plads at kaste med de flotte nedfaldne blade.

Halloween i Tivoli

Mathilda og jeg, har i denne uge faktisk også været i Tivoli og hygge. Vi mødtes med en fra mit arbejde, som er på barsel med sin søn, der er 2 måneder ældre end Mathilda.

Turen derind foregik med toget, hvor jeg selvfølgelig havde strikketøjet i tasken. Man kan jo ligeså godt udnytte tiden, og Mathilda, tja, hun sov.

Det er sjovt. De kan simpelthen glo på hinanden. De kigger ikke. De ser ikke på hinanden. De glor. De har stirre-konkurrence og charmere hinanden.

Og de hygger sig sammen...eller ved siden af hinanden. Han sidder selv, så fint, og havde heldigvis slet ikke noget imod, at Mathilda lige skulle læne sig om af ham engang imellem.

Edderkop-kostume til babyer

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, lavede jeg et edderkop-kostume til Mathilda.

Det var lidt i sidste øjeblik, så derfor tyede jeg til en semi-selvgjort udgave.

Jeg brugte en sort body, tre par sorte strømpepukser, bamsefyld, gult garn og et par sorte vanter

De to af strømpebukserne klippede jeg benene af, og fyldte med vat. Derefter syede jeg to ben på hver side af bodyen. På ryggen af bodyen syede jeg det gule garn fast, som i et kors.

Toppen af det ene par afklippede strømpebukser, brugte jeg som hue/hjelm til hende, ved at binde de afklippede benstumper sammen og voila, hue.

Meget nemt, og hurtigt edderkop-kostume. Jeg valgte at sy en snor mellem de ekstra ben og til armene på bodyen, så de bevægede sig, når hun bevægede armene. Efterfølgende, kunne jeg se, at de ekstra ben, var en smule for lange og tunge, så de bevægede sig ikke så meget som jeg havde tænkt de ville. Men hun laver jo heller ikke de store bevægelser, så det fungere nok bedre, ved et større barn eller en voksen.

Halloween

I fredags fejrede vi Halloween. Hele dagen. Lauritz fejrede Halloween i børnehaven, og var i fuld udklædning fra morgenstunden og skulle spise "Halloween-mad" til frokost. Så den hjemmesmurte madpakke, blev undladt for en gang skyld.

Alle børnene skulle være med til at lave mad. Det elsker Lauritz, så han var helt i sit es. De lavede græskar pizza, edderkop pizza, spøgelses pizza m.fl. Det var et hit hos dem alle.

Lauritz går meget op i superhelte i øjeblikket, og var derfor klædt ud som Hulk. Jeg har de tidligere år, selv lavet hans kostumer, men jeg fornemmer, at den tid er ved at være slut. Måske. Jeg må se om jeg stadig kan få lov, så længe han stadig er lidt lille.

Til gengæld er Mathilda lille, så hende kan jeg stadig bestemme, hvad hun skal klædes ud som, og dermed også få lov til at være kreativ. Men det er altså lidt svært at finde på noget, når hun nu stadig er så lille. Men, det gik, og hun blev edderkop, for en dag.

Om aftenen var vi, traditionen tro, hjemme og fejre Halloween, hos mine forældre. Der mødes alle der vil være med, på parkeringspladsen og følges i samlet trop gennem bebyggelsen. De der bor der, og gerne vil tage del i festlighederne, hænger en sløjfe, eller lignende, på døren. Børnene er utrolig disciplinerede, og går troligt udenom de døre, hvor der ikke hænger en sløjfe. De venter pænt på, at alle børnene er samlet foran døren, før der bankes på og råbes "slik eller ballade". Det er en rigtig god ide, og det fungere bare så godt.

Mathilda skulle da også ud og rasle og lave ballade. Så hun var "kravlet" op i sit spindelvæv, og havde et godt udsyn. Slikket lod hun dog storebror og fætter Marius om at dele.

Hulk og lille fætter skelet, efter en god omgang ballade og slik-jagt. Marius var hurtig til at forstå hvad det gik ud på, og fik samlet en god portion slik...selvom han ikke spiser det. Men det var sjovt at samle ind. De er allerede klar til næste år.

Julestue hos Høsterkøb GardenShop

Torsdag den 23. oktober, var jeg til julestue hos GardenShop i Høsterkøb, sammen med min mor. Jeg elsker den planteskole. De er så flinke dem der arbejder der, og deres planter er altid helt i top. Derudover har de også ofte nogle ret gode tilbud. De har f.eks. én uge i oktober haft græskar til den nette sum af 10 kr. Uanset størrelse. Og det betød ikke, at det var nogle små fedtede græskar, og der kun var et begrænset antal. Næh nej, der var helt ufatteligt mange, og de var i alle størrelser. Så jeg fik da også købt min andel. 6 stk. blev det til i år.

Hvert år, har jeg skåret græskar, og i år skulle da ikke være en undtagelse. Men men men...af en eller anden årsag, så fik vi kun lavet et. Tiden har bare ikke passet til det. Tiden er seriøst fløjet afsted. Igen. Men de ser også pæne og dekorative ud, sådan stående i en stor pærevælling. Men I skal da ikke snydes for et billed, af det ene græskar Lauritz og jeg fik lavet.

Nå, men det var så slet ikke det, at dette indlæg skulle handle om.

Jeg havde været til julestue. Jeg kom total i julestemning og jeg er sikker på, at det gjorde alle der var med. Der var lidt for en hver smag. Det traditionelle røde. Årets farve: kobber. Hvid, sølv og glimmer Natur, med træ, fjer og skind osv.

Jeg tog nogle billeder for inspiration, til jer, og mig selv, til når julen kommer bare en smule nærmere, og der skal pyntes op.

Natur med træ, fjer og skind.

...over til årets julefarve - kobber.

Den traditionelle røde jul.

 Nisselandskab hører vidst til det traditionelle.

Og så til hvis, sølv og en masse glimmer.

Vi var så heldige, at få en lille goodie-bag, da vi skulle til at hjem. Kald det en forskuds-julegave.

Krokus, skal ud og plantes nu, før frosten kommer, så de er kan blomstre til foråret.

Til høringsmøde på rådhuset

Så har jeg også prøvet det. Hørsholm kommune har besluttet, at den institution Lauritz går i, skal lægges sammen med en anden institution her i kommunen, og dermed lave et "mega" børnehus, med 113 børn (samt 30 dagplejebørn).

Det er dog ikke en beslutning der er sådan bare lige, da den institution Lauritz går i, er kommunal og den der skal sammenlægges med, er selvejende. Så det er et stort maskineri der skal sættes igang. Større end hvis begge institutioner var f.eks. kommunale.

Flere forældre (og pædagoger) er sure og uforstående. Og indrømmet, det er da ikke lige det vi havde regnet med ville ske, for "vores" institution, så vi er da en smule forvirrede, og prøver så godt vi kan at suge til os, af informationer.

Ved sidste forældremøde, blev jeg valgt ind i vores institutions forældrebestyrelse. Flere jeg har fortalt det til, har haft reaktionen...åh nej...kunne du ikke undgå det...har du ikke lært at kigge ned i gulvet når der er valg til sådan noget osv osv. Men ærligt. Jeg var oppe med hånden med det samme, da der blev spurgt om der var nogle der kunne tænke sig, at melde sig ind i forældrebestyrelsen. Jeg er udemærket godt klar over, at det ikke altid er en dans på roser, og at man kan ende op med, at være en del af en bestyrelse, hvor der er nogen, der er en del diskussionslystne, højtråbende mv. Men det må jeg så tage med. Jeg tænker, at det er umiddelbart, den eneste måde hvor jeg er sikker på, at jeg kan få al den information der er tilgængelig omkring sammenlægningen, og samtidig gøre mit forsøg, på at bidrage til, at det bliver en succes for alle involverede.

Vi (læs:jeg) følte lidt, at jeg var et sted jeg ikke måtte være, da jeg gik rundt inde på rådhuset, for at finde kantinen, hvor Høringen skulle finde sted. Der var meget tomt på gangene.

Mathilda var også med til Høringen, da Mark var til gymnastik med Lauritz, og det sluttede på samme tid som Høringen started. Hun er heldigvis en stille og mild lille pige. Så det gik rigtig godt, at have hende med.

Vi kom i god tid, da jeg vidste, at Mathilda meget gerne ville have noget mad, omkring møde start, og jeg havde egentligt ikke det store lyst, til at amme midt under Høringen, så det blev klaret inden.

Der var dækket op med chokolade, nødder, rosiner og vindruer samt kaffe, te og vand på alle bordene. Jeg havde mine papirer med, om selvejende vs. kommunal institution samt Notatet vedrørende sammenlægningen.

En ting der undrede mig, som jeg sad der og ventede, og ammede, var druerne. Der var to tallerkner med druer på hvert bord. Alle druerne var uden stilk. På samtlige borde. Altså, der har stået en og taget alle druerne af deres stilk, og før de er blevet fordelt på tallerkner. Der var måske 10 borde. Dvs. 20 tallerkner med afstilkede druer. Så har man da tid nok, hvis man har tid til (tager sig tid til) at afstilke så mange druer. Men der er så meget man ikke skal forstå.