Tiden der gik.

De sidste par uger er fløjet afsted. Jeg har haft så utrolig travlt på jobbet. Jeg har slet ikke nået at være mig selv de 5 minutter om dagen jeg har haft mulighed for det. Kender I det? At alt skal gøres og man kan slet ikke følge med timerne der går. Der mangler simpelthen timer i døgnet. Og de 5 minutter som man har til at pleje sig selv, og gøre lige nøjagtigt det som man selv vil HELT SELV FOR SIG SELV...de ender med at man sidder og stirrer tomt ud i luften - helt tom i hovedet, med tankerne farende rundt i baghovedet. Tanker om ting der skal gøres og nåes, og om ting der er gjort og nået...har man nu husket det hele, eller glemte man noget i mængden af alle tankerne?

Det er heldigvis meget lang tid siden at jeg har haft det sådan, og jeg ved at det kun er for en kort periode, hvilket hjælper en del.

Det er underligt som alt bare falder oven i hinanden, og skal være klaret på samme tid. Hvad er det der gør det?

Nå, men i den tid der er gået har jeg så også nået at være på kursus i London i 2 dage (eller nærmere 3 dage). Dagene blev brugt på et ledelseskursus og et medarbejderudviklingskursus, og heldigvis også et møde over Tapas med søde Astrid, som jeg har læst sammen med, men som nu bor i London.

Jeg tog derover aftenen før kurset startede, og havde planlagt at forberede mig lidt til kurset og se på lidt arbejde om aftenen, men fik en fin blå skærm da jeg tændte min PC. Harddisken var brændt sammen. Er det bare typisk eller er det bare mig. Jeg kan arbejde, næsten, fra alle steder jeg befinder mig, bare jeg har min laptop og Internetadgang. Ikke enten eller, men begge dele.

Sidste gang jeg var derovre havde jeg problemer med at komme på internettet på hotellet, så det var det første jeg sørgede for da jeg checkede ind. Gad vide hvad der sker næste gang jeg skal til London på kursus...

Den fritid jeg ville have haft mens jeg var i London, skulle have være brugt i karbadet på hotellet, og med med at nusse og pleje og være god mod mig selv. Men endte i stedet med at stå tidligt op, spise morgenmad på kontoret derovre, mens jeg sad og ventede på IT afdelingen mødte ind (ventede 1 time), og efter kursets første dag sluttede, tilbage på kontoret og hente pc, der nu havde fået ny harddisk.

Forsøgte febrilsk at få fat i Mark, men vi blev ved med at ringe forbi hinanden. Så timerne fløj og min mave skreg på mad, så jeg hentede noget mad og tog med tilbage til hotellet. Spiste, fik endelig fat i Mark og gik omkuld med The Iron Lady på iPaden...when in London...

Ud over travlhed på jobbet og en smuttur til London, så har jeg også fået lavet fastelavnskostume til Lauritz. Han skulle være løve. Jeg spurgte ham hvad han havde lyst til at være ...han legede bare videre. Mig "skal du være løve til fastelave" Lauritz "ja"! Det et okay for mig. Jeg er ikke mega krea, men vil gerne og kan godt lidt, og sidste år så jeg at Ulla, fra Lullaby & La La havde lavet et rigtig fint løvekostume til sin ældste søn, og fået strikket en fantastisk manke. Men hun er også helt fantastisk krea mor, og jeg kan lige så godt indrømme, at det bliver jeg aldrig. Men lidt er bedre end intet.

Manken, den skulle han altså have. Men ikke helt den samme som Ulla havde fået strikket. Jeg tog en af Lauritz gamle elefanthuer, og hæklede garn på den, i 10 cm totter, i gul, rød, orange og brun. Den blev ret god, hvis jeg selv skal sige det.

Jeg kom lidt sent igang, men heldigvis tager jeg ofte toget på arbejde. Og selvom at det er en kort tur, så var der stadig rigeligt tid til at hækle totter på huen. Jeg nåede dog at blive en smule stresset, da Mark tirsdag aften, efter nogle af vores venner der havde været til middag, var gået og han fortalte, at en af pædagogerne havde sagt at Lauritz gerne måtte være klædt ud om onsdagen, for der skulle de slå katten af tønden. Jeg havde i mit hoved overbevist mig selv om at de holdt fastelavn om fredagen. Så det blev en sen aften, men jeg nåede at hækle manken færdig og sy halen på dragten, slut.

Jeg har også lavet min første Risotto. Risotto med svampe mums siger jeg bare. Det var super nemt, men tog noget tid. Men helt sikkert ventetiden værd, og det skal vi snart have igen, hvis det står til mig.

I weekenden var vi til fastelavn i vores gamle hood, og hyggede med vores skønne venner og deres ligeså skønne børn. Der blev slået katten af tønden, spist kage, drukket kaffe, børnene legede og de voksne sladrede, som vi gør bedst.

Efterfølgende vendte vi snuden på Kalundborg, da Julie fyldte 7 år i mandags, og hun skulle selvfølgelig fejres med maner.

Søndag var i familiens tegn og der var ingen planer. Mark og Lauritz ville i svømme hallen, men måtte vende skuffede hjem, da pumperne var i stykker. Så lærte Lauritz et nyt ord, ærgerligt. Svømme ærgerligt mor sagde han da han kom hjem. Åh det lille skuffede ansigt. Jeg håber at de har fået det ordnet til næste weekend.

Jeg fik endelig sat en hel masse til salg på DBA.dk og TS, og har allerede solgt 3 cykler (inkl. ladcyklen som jeg ellers er meget glad for men som bare står og ruster efter vi er flyttet). Og er startet på at strikke et pudebetræk i perlestrik. Det er heldigvis på pind 7, så det går stærkt.


Og så en omgang billedspam, for den tid der er gået.

Portræt 6/52

Fastelavn kom hurtigt i år, og uge 6 har været i udklædningens tegn, både fra mine hænder og Lauritz i fuld udklædning.

Så selvfølgelig er denne uges portræt i udklædning. Billedet er ikke særlig godt, men det er lånt fra vuggestuens hjemmeside, hvor han blev kattekonge...Lion King.

5/52

En søndags hygge trold.

Portræt 4/52

Rigtig dårlig blogging. Har haft og har mega travlt på arbejdet pga. årsafslutning, revision osv. Men jeg har fået taget portrætbilleder af Lauritz så de kommer her. Indlæg kommer senere...

Portræt 3/52

Efter Lauritz er begyndt at sove uden siden på sin tremmeseng, finder vi alt muligt i sengen med ham når han sover. Ting han har syntes kunne være hyggeligt lige at tage med i seng.

Han har det ikke med i seng når vi lægger ham og siger godnat. Der er det bare de to sutter og en bamse, nøje udvalgt. Men efterfølgende står han så op og tager et eller andet stykke legetøj, og tager med i seng...og så sover han derefter.

I torsdags fandt jeg ham omgivet af brikker fra hans Barbapapa huskespil. Han har fået det i julegave og er også meget glad for det.

Total afslapning og cykelauktion

Denne weekend har budt på lige nøjagtigt det vi havde lyst til ... ingen planer og ingen aftaler. Hvor er det bare skønt, at man, en gang imellem, kan planlægge at skulle have en weekend hvor man ikke skal noget, ud over det man lige her og nu føler en lyst for.

Det er så ikke helt rigtigt. Jeg havde aftalt med min mor, at vi skulle på politiets cykelauktion på Sjælsmark Kaserne. Min mor vil meget gerne have en racercykel. En let en, så hun kan cykle de 30 km på arbejde hun nu engang har. Jeg ville gerne se om jeg kunne finde en cykel til Mark. For, nu flere år siden, fik han stjålet sin cykel, og han har aldrig fået købt sig en ny. Han låner min når jeg har bilen, og han skal hente/aflevere Lauritz. Men han har så også enkelte gange, glemt at sætte min cykelnøgle tilbage i mit nøglebundt. Så nu må det være på tide at han får sin egen cykel. Vi har endda cykelstolen til Lauritz.

Jeg har aldrig været på cykelauktion før, men har hørt at man kan være heldig og gøre et godt kup til meget billige penge.

Selve auktionen startede kl 10, men der var syn fra kl 9:15, så der mødte vi op, sammen med alle de andre, så vi kunne se cyklerne, og løfte lidt på dem osv. De skulle jo helst ikke være for tunge og alt for ødelagte, for så kan det jo være lige meget.

De cykler vi havde kig på var heldigvis lidt nede på listen, over de cykler der først blev auktioneret væk. Så vi kunne lige se hvordan de andre garvede bød og i hvilket prisleje vi havde med at gøre. Lad mig sige det sådan...det kan virkelig godt betale sig at tage på politiets cykelauktion. Den dyreste cykel var en el-cykel, hvor vi blev oplyst om en ny pris på 28.000 kr. Den blev solgt for 1.800 kr. og flere flotte racercykler, til et sted mellem 1.000-1.800 kr. Ja, jeg ved at jeg ikke har forstand på cykler, men nogle af dem lignede at de har kostet en formue da de er blevet købt hos forhandleren. Mikrotynde dæk, vejede en fjer, mange gear og diverse monteret cykeludstyr.

Jeg fandt en cykel til Mark. En racer af mærket Nishiki, med 7 gear og alu-stel. Noget brugt, men til den nette sum af 400 kr. Og taget i betragtning, at det er meningen at han bare skal kunne aflevere og hente Lauritz og den ikke er til de lange cykeludflugter, jamen så er den lige i øjet. Så nu skal cykelstolen bare sættes på. Men det har simpelthen været for koldt til at mine fingre har kunne skrue selv den mindste skrue fast i noget. Så vi venter lige på et par plus grader.

Lørdag eftermiddag og aften hyggede vi med billedlotteri og huskespil i køkkenet. Lauritz er også helt vild med sit Barbapapa puslespil han fik i julegave, så det lavede vi også nogle gange.

Søndag fik Mark lov til at sove længe, da han havde siddet oppe hele natten og set Amerikansk football. Lauritz og jeg spiste dejlig morgenmad og så syntes Lauritz at han skulle cykle over til mormor og morfar, så det gjorde vi. Eller det vil sige. Jeg tog barnevognen med og Lauritz på sin løbecykel ved siden af. Der er alligevel godt 2 km, så det er lidt vej for de små korte ben at skulle løbe så langt. Og ganske rigtigt. Vi nåede ned til vuggestuen, hvilket er over halvvejen, og så ville de små ben ikke mere. Så op i barnevognen og hvile futterne, og cyklen blev lagt i kurven.

Hjemme hos mormor og morfar var der dømt søndags-hygge og den var vi med på. Hygge, lej og Cars. En lur til Lauritz og benene op for os.

Siden 1. januar har Lauritz jo sovet uden siden på sengen og vi har hver aften undret os over, at han ikke at stået ud af sengen og kommet ind til os. Som i overhovedet. Men vi har vidst undret os lidt for meget, for det er i hvert fald slut nu.

Jeg har været fuldstændig færdig af grin flere gange her til aften, og det er jo ikke særlig godt, når man prøvet at få overbevist sin søn, om at han skal blive i sin seng, og at han altså skal sjove, som i nu.

Han "legede" fange-leg med Mark rundt om sofabordet. Og han kom ud af sit værelse 20 gange med lille bedrøvet ansigt for så to sekunder efter at se op på en med et kæmpe grin og drillende øjne. En rigtig luskebuks. Fandt ham to gange inde i vores seng, med en håndfuld sutter og Peter Plys. En gang ved siden af vores seng hvor Peter Plys hjalp ham med at trykke på kapperne til at elevere hovedgærdet. Og flere gange på vej ud i køkkenet, hvor han vendte om og løb ind i sin seng igen...alle gange igen med Peter Plys under armen. Jeg er sikker på at det er Peter Plys der får ham til det. Han er nemlig liiige kommet med i seng, og da det var den hvide plysbjørn han sov med, der blev han i sin seng.

Imorgen skal og må vi ikke grine...det er simpelhent ikke godt. Hvordan skal man kunne overbevise sin søn om at det ikke er en leg, men ramme alvor, når man står og ligner en flækket træsko, med tårerne trillende ned af kinderne. Ikke særlig troværdig man så fremstår.

We live and we learn...

Nå...Har lige været inde og se til ham. Hans seng var fyldt med bøger, så blev nød til at spørge om Mark havde givet ham alle de børger med i seng. Men det havde han selvfølgelig ikke...en ja, vi læser jo også når vi går i seng...den lille odder. Kan man andet end elske ham.

Portræt 2/52

En træt Lauritz, efter at have løbe-cyklet hele vejen ned til vuggestuen på vej over til mormor og morfar. Det var mere end hvad de små ben kunne holde til, så han måtte kapitulere og op og sidde lidt i barnevognen.