søndag den 2. november 2014

Til høringsmøde på rådhuset

Så har jeg også prøvet det. Hørsholm kommune har besluttet, at den institution Lauritz går i, skal lægges sammen med en anden institution her i kommunen, og dermed lave et "mega" børnehus, med 113 børn (samt 30 dagplejebørn).

Det er dog ikke en beslutning der er sådan bare lige, da den institution Lauritz går i, er kommunal og den der skal sammenlægges med, er selvejende. Så det er et stort maskineri der skal sættes igang. Større end hvis begge institutioner var f.eks. kommunale.

Flere forældre (og pædagoger) er sure og uforstående. Og indrømmet, det er da ikke lige det vi havde regnet med ville ske, for "vores" institution, så vi er da en smule forvirrede, og prøver så godt vi kan at suge til os, af informationer.

Ved sidste forældremøde, blev jeg valgt ind i vores institutions forældrebestyrelse. Flere jeg har fortalt det til, har haft reaktionen...åh nej...kunne du ikke undgå det...har du ikke lært at kigge ned i gulvet når der er valg til sådan noget osv osv. Men ærligt. Jeg var oppe med hånden med det samme, da der blev spurgt om der var nogle der kunne tænke sig, at melde sig ind i forældrebestyrelsen. Jeg er udemærket godt klar over, at det ikke altid er en dans på roser, og at man kan ende op med, at være en del af en bestyrelse, hvor der er nogen, der er en del diskussionslystne, højtråbende mv. Men det må jeg så tage med. Jeg tænker, at det er umiddelbart, den eneste måde hvor jeg er sikker på, at jeg kan få al den information der er tilgængelig omkring sammenlægningen, og samtidig gøre mit forsøg, på at bidrage til, at det bliver en succes for alle involverede.

Vi (læs:jeg) følte lidt, at jeg var et sted jeg ikke måtte være, da jeg gik rundt inde på rådhuset, for at finde kantinen, hvor Høringen skulle finde sted. Der var meget tomt på gangene.

Mathilda var også med til Høringen, da Mark var til gymnastik med Lauritz, og det sluttede på samme tid som Høringen started. Hun er heldigvis en stille og mild lille pige. Så det gik rigtig godt, at have hende med.


Vi kom i god tid, da jeg vidste, at Mathilda meget gerne ville have noget mad, omkring møde start, og jeg havde egentligt ikke det store lyst, til at amme midt under Høringen, så det blev klaret inden.

Der var dækket op med chokolade, nødder, rosiner og vindruer samt kaffe, te og vand på alle bordene. Jeg havde mine papirer med, om selvejende vs. kommunal institution samt Notatet vedrørende sammenlægningen.


En ting der undrede mig, som jeg sad der og ventede, og ammede, var druerne. Der var to tallerkner med druer på hvert bord. Alle druerne var uden stilk. På samtlige borde. Altså, der har stået en og taget alle druerne af deres stilk, og før de er blevet fordelt på tallerkner. Der var måske 10 borde. Dvs. 20 tallerkner med afstilkede druer. Så har man da tid nok, hvis man har tid til (tager sig tid til) at afstilke så mange druer. Men der er så meget man ikke skal forstå.





tirsdag den 28. oktober 2014

Djævlehue med pelskvast

De små hjelme "flyver" af pindene i øjeblikket.

Jeg har altid elsket djævlehuer til babyer og tumlinge. De gør altså et eller andet, der gør ungerne ekstra kære at se på. 

Jeg har faktisk aldrig strikket en djævlehue før. Hæklet flere, men aldrig strikket. Så det skulle da prøves. Og jeg må indrømme...det går en del hurtigere at strikke en djævlehue, fremfor at hækle.

Og jeg er vild med at strikke de små huer eller hjelme.

Opskriften jeg har brugt...og nu kan i hovedet efter at have lavet nogle stykker, er fra Drops. (Jeg indsætter link til de interesserede). Den er ret nem og let at gå til. Dog har jeg faktisk kun strikket en hue, direkte efter opskriften, da jeg ved de efterfølgende huer har brugt en tykkere uld-garn og derfor også en større pind, nemlig 3,5. Så har det været lidt med at måle og prøve sig lidt frem, så den stadig passer i størrelsen, man regner med.

I opskriften, er der heller ikke nogen kvast på, men den syntes jeg ligesom er prikken over i'et. Jeg ved faktisk ikke præcis hvilken type pels, kvasten er lavet i. Jeg fandt den hos Englestof, som er min lokale garn(-stof)butik her i Hørsholm. Men jeg skal finde et sted, hvor jeg kan købe nogle flere til mine hjelme. Det gør lidt ekstra fremfor den gode gamle kvast i garn.











mandag den 27. oktober 2014

Kyse og halstørklæde - lige til efteråret

Endelig fik jeg strikket de sidste pinde på halstørklædet til den matchende kyse til Mathilda.

Jeg har brugt en opskrift på kysen fra Sys Fredens' bog "Under Et - babystrømper 0-1 år". Jeg har brugt babymerino uld fra Drops i en lækker violet. Efter har have brugt huen nogle gange, har jeg dog lavet en ny snor, da den der skulle bruges i følge opskriften, var lidt for tynd, og dermed meget svær at få fat i, under alle dobbelthagerne. Jeg valgte at lave snoren i tubestrik, på 4 masker, da den er tyk, uden at være for tyk. Og så skulle snoren jo også passe i de huller jeg havde strikket i kysen.

 En anden lille ting, som jeg har tilføjet, efter at have haft kysen i brug, er små knuder i folden. Den blev simpelthen ved med at folde sig ud. Det ser også rigtig sødt ud, men det er bare ikke helt det der er meningen. Så knuder er nu tilføjet, og folden bliver hvor den skal.

De 3 første billeder er med den snoede snor som i opskriften.




Og med den nye snor.



Halstørklædet er lavet efter en opskrift fra Drops. Jeg kan rigtig godt lide dette tørklæde, da der er "hul" i den ene af enderne, i stedet for at skulle binde halstørklædet. Samtidig dækker enderne  på brystet, og varmer (opsamler savl) når det er snøret/lukket.








Og da også lige et lille modelfoto.












Portræt 42/52

Hygge med Toke. Det er sjovt at spille og se på iPad sammen, og på hinandens.


Hele tiden skal hun have noget i munden.  Mon der er tænder på vej allerede? Lauritz fil sin første tand, da han var knap 7 måneder, men det behøver jo ikke betyde, at hun ikke får tænder før.



torsdag den 23. oktober 2014

En trut på nu 5 måneder

Tiden flyver afsted. Det er næsten ikke til at forstå. Det er idag 5 måneder siden at Mathilda kom til verdenen.

Hun er den mest glade lille trut.


søndag den 19. oktober 2014

Portræt 42/52

En græskar-kunstner er igang.


Første gang i zoo, og så i mega plask regnvejr, så man bare er fanget i sin barnevogn og slet ikke fik set nogle dyr.



Han kan virkelig få hende til at grine. De har det bare så herligt sammen. Mine små guldklumper.



Portræt 41/52

Kålormen Lauritz.


Mega grinbider der er lige på nippet til at rulle. Hun øver og øver. Det går alt for stærkt.


Når der skal læses godnathistorie. Lauritz  peger og fortæller historie og Mathilda kigger med åben mund, mens hun savler og smiler.