Søvnunderskud

Denne lille trut har holdt sig selv og mig vågen det meste af natten. Med feber på knap 39 så er det svært at være til.

Feberen er heldigvis faldet her til formiddag og vi har også fået os en morgenlur på sofaen inden huset to herrer stod op. Men nu sover hun lidt igen.

Jeg er træt med træt på, men kan ikke sove, så jeg hygger mig i sofaen med en kop te og en næsten færdig kjole til den lille trut, mens mænderne er på genbrugspladsen og være arbejdsmænd (som Lauritz kalder det) og vasker bil. 

Et år er gået og vi tager hul på ét nyt

Det føles som vinden der kom susende, og efterlod alt som før, dog med enkelte tilføjelse og ændringer til det der allerede var.

Året der gik. Vi er her stadig alle sammen. Men året bragte en tilføjelse til familien. Vores underskønne Mathilda. Mathilda med det milde, glade væsen. En smittende latter og et smil ligeså.

Det er sjovt som man tænker tilbage på tingene der er sket. Det første man (i hvert fald jeg) kommer i tanke om er ofte de materielle ting eller i hvert fald fysiske ting der er sket, man kommer i tanke om. Ellers har den ene dag, "bare" taget den anden, og vi har egentligt ikke oplevet det store i år. Men selvfølgelig har vi det. Ellers ville der jo heller ikke have været særlig meget at skrive om.

December har været travl. Meget travlt. Og med en "ny" baby, en hoppende glad dreng og alle traditionerne der er i december, er tiden bare fløjet afsted, hvilket har resulteret i absolut ingen indlæg her på bloggen. Så for at slutte 2014 af, vil jeg lade billederne nedenfor, tale for sig selv.

Farvel 2014, du var et dejligt år. Jeg har grædt og jeg har grinet. Jeg har desværre måtte sige farvel til en rigtig dejlig kvinde, som på trods af den lange afstand, altid haft og stadig har en helt speciel plads i mit hjerte. Heldigvis har jeg også kunne byde nye velkommen. Velkommen til verden, velkommen til at være den del af mit liv, min familie, min verden.

Jeg er ikke så god til det med nytårsforsæt. Man skal gøre noget fordi man gerne vil gøre noget, og ikke fordi ét nyt år starter. Lidt på samme måde som en slankekur eller rygestop (efter min mening) ikke skal starte på en mandag. Hvorfor vente til mandag (eller "imorgen") når man kan starte idag. Du har jo allerede taget beslutningen, så hvorfor udskyde "starten"?

Men det jeg godt kan lide ved nytår, er nytårs-reflektioner. Hvad er der sket, er jeg glad eller tænker jeg, at det kunne jeg godt ønske var sket på en anden måde. Og selvfølgelig, om der er noget jeg godt kunne tænke mig at lære eller blive bedre til.

Jeg vil meget gerne blive bedre til at strikke. Jeg syntes, at det er så hyggeligt og afstressende at strikke. Jeg hækler en del og på det seneste har jeg fået strikke også. 2015 skal byde på flere strikke projekter. For at sikre mig, at det også kommer til at ske, vil jeg lave et 12 months of knitting projekt, med et strikke-projekt om per måned. Jeg vil skrive om månedens projekt her på bloggen, og vise billeder af hvordan projektet skrider fremad, og selvfølgelig det endelige resultat. Jeg har endnu ikke fuldt besluttet mig for alle 12 projekter jeg skal lave endnu, men mon ikke det falder på plads inden for kort tid. Når jeg har besluttet mig for alle 12, så vil jeg præsentere dem for jer.

Jeg vil stadig lave indlæg med ugentligt portrætbilleder af ungerne. Jeg er meget glad for portræt-indlæggene. De viser virkelig den udvikling der sker uge for uge, så dem stopper jeg ikke med.

Og med et godt nytår til jer der læser med, er det nu tid til billed-spam.

"Jule"-hygge med mødregruppen med mænd og alle vores unger

Årets juledekoration in the making

Peberkager skal der til når det er jul

Lauritz hjælper farmor med at drysse flormelis på de hjemmelavede æbleskiver

Lauritz i fuld firspring op på loftet med risengrød og saftevand til nissen på loftet

Et honningkagehus er det også blevet til i år. Dyb koncentration fra  dekoratøren

Nisse-streger på Lauritz værelse

Godnathistorie for husets små nisser

2. advent og juletræet pyntes...i nattøj selvfølgelig

Julekjole blev færdig, og den blev så fin.

...jeg tog mere en 150 billeder til årets julekort. Elsker ELSKER digitalkamera og har dyb respekt for min mor, der har taget julebilleder af mine søskende og jeg hvert år, siden jeg blev født

Selvfølgelig knækker der en skrue i klapvognen, nu når der skal købes julegaver

Mathildas første møde med Julemanden, heldigvis uden tårer, men med en masse undren  og stirrende øjne

December (eller hele efteråret faktisk) har budt på et utal af uindbudte gæster i form af lus. Lauritz har åbenbart arvet det fra mig...lus elsker hans hår

Juleaften holdt vi i år, hos mine forældre

Julemanden kom også på besøg i år

Små luffer til Johnsen-tvillingerne i julegave

Årets første sne, var også Mathildas første oplevelse med sne

Lige inden det nye år starter, lærte Mathilda at sidde selv og en lille tand tittede frem i undermunden

Godt nytår

Portræt 47/52

En lille ny fætter. Endnu en dreng til fætter/kusine-flokken. 

Denne lille trunte er allerede 6 måneder. Det går alt for stærkt. Det er slet ikke til at forstå hvor tiden bliver af. Hun er stadig lille, men samtidig så stor. Jeg nyder hende i fulde drag. Hendes glade milde væsen. Hendes runde baby-kinder og hendes klukkende latter, når hun blandt andet leger med sin storebror.

Portræt 46/52

Helt klar til gymnastik. "Hej Hej mor, vi ses". Og væk var han. 

Jeg syntes altså, at det er super sejt, at han går til gymnastik. Alene. Altså...han er i gymnastiksalen alene, med de andre børn og trænerne. Ikke noget med at holde i hånden eller noget der ligner. Vi kan få lov til at vente udenfor, sammen med de andre forældre.

Store dreng. Kan selv. Vil selv.

Så sidder man da bare lige her og venter på at skulle ind og svømme. Genialt, at man kan låne en klapvogn i svømmehallen. Så kan jeg klæde om og bade først, trille klapvogn og Mathilda til børneområdet hvor Swimmix holder til, hvor der er varmt som i troperne, før hun skal klædes om og i vandet. Hun bliver på intet tidspunkt kold. Igen. Genialt. 

Og hun elsker det. Alt sammen. Trille tur, badet og svømning. 

Hygge med fætter Marius. 

Lægeundersøgelse og vaccinationer x 2 børn

Lægeundersøgelser og vaccinationer skal der til. Jeg er stor tilhænger af at børn får de almindelige børne vaccinationer og kan slet ikke forstå, at der er nogle der ikke vil have er deres børn vaccineres mod f.eks. mæslinger. Men det er ikke en debat jeg har tænkt at starte nu.

Jeg har været så heldig, at være til læge med begge unger idag. Til lægeundersøgelse og vaccination, 5 måneder for Mathilda og 4 år for Lauritz.

Jeg har været et stykke tid om at få bestilt tid til lægen. Jeg har ikke helt kunne finde ud af, om jeg skulle tage en dag et barn og så lige vente lidt og så et barn en ny dag. Faktisk plejer ingen af ungerne at reagere på at blive vaccineret. I hvert fald ikke på en måde så jeg kan huske det. Men man ved jo aldrig, om lige nøjagtigt denne vaccine skulle være den, der fik det hele til at skride, bare fordi, at de blev vaccineret samme dag. Nå, men den bekymring valgte min læge at tage fra mig da jeg ringede. Hun gav mig en tid. Idag. Imorges. Til begge børn. Intet problem sagde hun.

Så afsted med os tre. Lauritz først. Han har faktisk talt om det i lang tid. At han skulle til lægen og stikkes. Han glædede sig. Han var en stor og stolt dreng, lige indtil hun begyndte at trykke vaccinen ind i armen på ham. (stikket tog han fint og sad og kiggede på nålen, stille glide ind i armen på ham). Uuuuh en knugen om mit moder-hjerte, hvor kunne han græde. Min stakkel lille kanalje. Åh han blev så ked. Han havde fuldstændig glemt hvor ondt det gjorde. Han kunne slet ikke vælge en gave i legetøjskurven bagefter, så jeg valgte en lille dinosaur til ham.

Så var det lillepigens tur. Måles og vejes og kigges på hofterne. Sundhedsplejersken var lidt usikker på om der var en smule skævhed, men lægen mente at det var minimalt og ikke vil komme til at gøre en forskel. Så det er jo dejligt. Også til stik. To styk. Et i hvert lår. Til en lille trold, der i forvejen var godt træt. Åh igen...mit moderhjerte. Hvor kunne hun græde. 

Lauritz og jeg havde besluttet, at han skulle i børnehave efter at han havde været til lægen, så vi kørte derned bagefter. Mathilda faldt i søvn med det samme bilen startede. Og Lauritz han havde, næsten, glemt alt om at det gjorde ondt i armen, og skulle vise plaster og fortælle om hans oplevelse hos lægen. "det gjorde lidt ondt og så græd jeg, men nu er det okay". Skøn unge.

Portræt 45/52

"Mandemad"!

Hvorfor hedder det egentligt "mandemad" sålænge der er tale om store røde bøffer?

Jeg elsker kød. Elsker store røde bøffer. Så herhjemme bliver der ikke sagt noget herfra, når manden min foreslår, at vi skal have røde bøffer.

I aften skal min mand forkæles. Hvorfor?-det skal han bare fordi han er min. Så der er lige åbnet en lækker Barolo og var hos slagteren og købe 2 lækre entrecote(r). Jeg tror at jeg glæder mig ligeså meget som han gør. 

Og så havde vi nogle rigtig gode venner på besøg i går til dinner, hvor Mark havde bestilt creme brulee med lakrids til dessert. Og der var desværre lidt tilovers, så de "sørgelige" rester spiser vi idag. Efter de lækre bøffer.