mandag den 23. februar 2015

Portræt 8/52 - 2015


Sygdom kommer aldrig på et tidspunkt der lige passer i kalenderen. Hverken når man er barn eller voksen. Mandag morgen (klokken 3:30) vågnede Lauritz med ondt i maven, hvilket resulterede i dynebetræk der skulle vaskes og en ked dreng, der måtte blive hjemme fra børnehave, også selvom at der skulle fejres fastelavn i børnehaven. Stakkel. Heldigvis for ham, så var han faktisk rimelig frisk og havde ikke feber, men han kunne bare ikke holde mad i sig, før aftensmad. Tirsdag var han i børnehave, i turtles-kostume. Der er altid brug for en Ninja Turtle, så hvorfor ikke.



Ja, billedet er måske ikke det mest skarpe jeg har taget, men det illustrere meget godt alt om Mathilda. Hun er et rigtigt mad-øre. Hun har endnu ikke sagt fra, overfor noget af det mad jeg har serveret for hende. Hun elsker mad. Og hun kan køre det rundt i hele hovedet og i håret. Samtidig er der hele tiden gang i hende. Ikke noget med bare at sidde stille.



Søskende-tid. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar