søndag den 12. oktober 2014

Er hun klar til at sove alene?

...eller det er måske mere passende at skrive...er JEG klar til at hun skal sove alene?

Hun er nu 4 måneder og knap 3 uger eller 20 uger hvis man tæller uger. Hun sover fint om natten og vågner kun en gang om morgenen. Typisk omkring kl 4 (plus minus 30 minutter) vågner hun. Hun græder ikke, men hun er vågen. Hun ligger og fægter med armene og siger sine knirke-lyde. Typisk prøver jeg at give hende sutten, men hvis hun spytter den ud, hurtigt igen, tager jeg hende over til mig  og ammer hende. Hun falder i søvn mens jeg ammer hende. Det er også sket, at jeg selv er faldet i søvn. Men vågner igen kort efter og lægger hende tilbage i hendes krybbe, så vi kan sove videre. Og det gør vi så, indtil hun vågner igen, for alvor. Det gør hun, nærmest på klokkeslettet, kl 6:30, hver morgen. 

Jeg kan huske, at det var det samme med Lauritz, og at jeg dengang stillede mig selv spørgsmålet...er han overhovedet sulten, eller er det et behov jeg er ved at skabe for ham, fordi ham vækker mig, og jeg ved at han falder i søvn hvis han bliver ammet. Er det mon det samme der nu sker med Mathilda? Måske. 

Det er bare så mærkeligt, at skulle flytte hende på sit eget værelse. Hun er jo stadig så lille. Men det er jo nok (læs:100% sikkert) ikke kun hende der vækker mig. Jeg vækker også hende. Især i øjeblikket, hvor jeg har en forfærdelig hoste. Hun får et chok en gang imellem, når jeg begynder at hoste. Det er så tårene står ud at øjnene på mig 

Vi prøver i nat. For første gang. Jeg kan jo altid hente hende ind til mig igen. Så langt væk er jeg jo heller ikke.

Prøv lige at se hvor fredfyldt hun se ud. Sovende på sit eget værelse...for første gang. Med Ninus ved sin side.
Og næsen trygt op af sengeranden.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar