mandag den 30. september 2013

onsdag den 25. september 2013

Barnedåb

Vi har været til barnedåb hos nogle fantastiske gode venner og Marks skønne kusine og hende søde forlovede. 

Den først dåb sov Lauritz igennem. Det kan være hårdt at gå i kirke.


Men han var meget vågen til sin lille kusines dåb. Han ville godt op til døbefonden og se hende få vand i håret. Han gik selv derop og stod sammen med faddere og gudmor og hans to store kusiner. Han stod så fint. Jeg frygtede ellers lige et kort øjeblik, at han kunne finde på at stikke af og gå helt op til alteret eller lignende. Men han er bare så god, så hvorfor skulle han dog det. 

Ikke det bedste billed, men se hvor fint han står sammen med de andre. 



Portræt 38/52

Midt i snot, host, fødseldagen og barnedåb, er der heldigvis tid til Lauritz kan fjolle og hygge. 



Portræt 37/52

Tiden flyver afsted, så jeg er noget bagud med alle de indlæg jeg har i hovedet. 

Lauritz har været til disco-fest i børnehaven. Uden forældre. Med høj musik, dans og popcorn. Og så lige
En gyngetur til at slutte dagen af med.



søndag den 15. september 2013

Den ulidelige ventetid

Jeg er på Hvidovre hospital, og sidder i skadestuens ventesal. Jeg er ikke kommet til skade, det er ikke derfor at jeg er her. 

Min søster er i fødsel. Jeg er så spændt. Om ikke særlig lang tid, får jeg en ny titel. Moster. Jeg glæder mig helt utroligt meget. 

Jeg har været inde og sidde og hygge lidt. Men de skal have lov til at have selve fødselen for sig selv. Det er en oplevelse for deres lille familie. 

Hun er skide sej min søster. 

For under 3 år siden fik hun piskesmæld, og hun har været helt nede med nakke. Bogstavlig talt. Og nu kæmper hun for at føde sit barn. En stor kamp, der kræver det ypperste af hendes krop. 

Jeg er så stolt af hende. Hun er en fighter. Hun springer ikke over hvor gærdet er lavest. Hun tager livets modgangen i stiv arm og kæmper sig igennem. Hun er en kriger. Hun er sej. Hun er min søster, og jeg elsker hende.

Stemningsbilled...er hun ikke sej!!


fredag den 13. september 2013

Portræt 36/52

Vi har været til barnedåb, og det sammenholdt med børnehave og knap så mange middagslure i løbet af ugen, det bliver man træt af. Så Lauritz faldt i søvn på vej til kirken og sov under hele dåben. Egentligt ret heldigt, for han er bare ikke glad for det orgel. Han begynder altid at græde, når han er i kirken med børnehaven (og før med vuggestuen). De bruger nemlig tit kirken der ligger lige ved siden af, til at synge og hører historier. Men når orglet spiller, så græder Lauritz og så må en af pædagogerne gå ud med ham. 

Tja, ham bliver nok ikke den store kirkegænger.

mandag den 2. september 2013

Portræt 35/52

Lauritz elsker at bevæge sig. Han sidder sjældent stille alt for lang tid af gangen. Og han elsker at løbe, så vi tager nogle familie-løbeture en gang imellem. Først sidder han i joggeren, mens vi løber, men den sidste del af ruten er på stierne, hvor der ikke kører biler, så der løber han også. Det er bare så skønt. Han griner af lykke hver gang.