mandag den 30. juni 2014

De første søskende billeder

Min mor har gentagende gange, fortalt om hvilket helvede hun var igennem, når billedet til årets julekort skulle tages af mine søskende og jeg. Hun købte en rulle film med plads til 36 billeder. Forsøgte på bedste vis, at planlægge hvornår og hvordan billederne skulle tages, inden at hun gik igang. Og lige meget hjalp det. Der var altid en der blev sur. Tålmodighed der blev sat på sin prøve, grineanfald og utal af mærkelige ansigtsudtryk. Og dengang var der jo ikke digital kamera, så efter 36 knips, grin, hysteri og højest sandsynligt også gråd, så krydsede hun fingre for, at der var bare ét billed der var nogenlunde, og kunne bruges til årets julekort.

Og hvorfor fortæller jeg så om hendes oplevelse med søskendebilleder? Jamen, ved den første omgang søskendebilleder jeg nu har taget, kan jeg allerede fornemme, hvad hun har måtte gå igennem. Og jeg har endda kun et barn der kan snakke og brokke. Faktisk brokkede han sig overhovedet ikke. Han var en stjerne. Men han kunne tilgengæld snakke et øre af, og komme med ideer til hvordan billederne skulle være. Hvorhenne skulle jeg tage billederne, i haven, i stuen eller på hans værelse. Hvor skulle han sidde og hvad så med Mathilda. Og ved hvert forslag startede han sætningen med..."hvis vi nu sagde...". Og til sidst..."Hvis vi nu sagde, at jeg tog billeder"...øh nej tak. ikke med det her kamera. Det er kun for voksne og meget tungt og ... niks pille prins pil-finger.

Jeg gruer allerede for søskendebilleder, julebilleder osv. men er lykkelig for, at der nu er noget der hedder digital og jeg bare kan knipse løs og så redigere bagefter. Det gør det da bare en smule nemmere.




Ventetid i billeder

Da jeg var gravid med Lauritz tog jeg billeder af min voksende mave næsten hver uge. Jeg startede med at tage billederne relativt tidligt, så der var en del billeder hvor jeg har flad mave. Maven begyndte faktisk først at vise sig, da jeg var over 20 uger henne i graviditeten. Han lå og hyggede sig inde i maven og lå dybt og gemt i mine hofter. Kvindelige former, brede hofter eller bæredygtige hofter, kald det hvad du vil, han var i hvert fald godt gemt og det har Mathilda også været. Derfor valgte jeg at vente lidt med at tage billeder af min voksende mave, indtil der faktisk var noget at se.

Det blev til 13 billeder. Fra jeg var 26+0 den 16. februar 2014, og til dagen jeg fødte, hvor jeg var 38+5, den 23. maj 2014.


Portræt 26/52

En uge fyldt med fødselsdage. Mark og farmor Anni havde fødselsdag, og Mathilda er nu én måned.

En stolt dreng, klar til at fejre sin farmor.



Mathilda, én måned gammel.



Vi lavede en fødselsdagsgave til far, og tog en masse søskende-billeder, så han kunne få et fint billed til at stille på sit kontor.

Lauritz var super god og kom med en masse gode ideer til hvordan billederne skulle være. Han kyssede og krammede Mathilda, så det var nogle skønne billeder jeg fik taget. 



Portræt 25/52

Bedre sent end aldrig. Det er vidst noget jeg har skrevet et par gange før. Tiden flyver bare afsted.

Op og ned, hop, kravl, rutsche og løb. Lauritz får det bedste ud af at være på legeplads.



Det kan godt være at det bare er luft i maven, men det er fantastisk at se Mathildas små smil.




tirsdag den 17. juni 2014

Nålen er igang igen

Så er der kommet gang i hæklenålen igen, efter en kort pause, efter Mathilda kom til verdenen.

Mathilda er igang med at lære at bruge sut, hvilket også betyder at sutten ryger ud af munden, som resultat af sutteriet, til tider bliver lidt vildt. Så, hvad kunne være mere nærliggende, end at lave en suttesnor.

Jeg har derfor lavet denne med stjernemønster i bomuldsgarn.








Portræt 24/52

Stille og betænksom.


Overgivelse i sommervarmen.


Total søskende-kærlighed. Mit hjerte vokser af ren lykke.



onsdag den 11. juni 2014

Portræt 23/52

Togtur er meget spændende.


En meget vågen Mathilda. Altid om aftenen.


Peek a boo. Lauritz elsker at hygge med Mathilda og fortælle historier for hende. 




tirsdag den 10. juni 2014

Tingelingelater undulater

Undulat eller soldat det er vel det samme når man er 3 1/2 år.

Soldaten (eller undulaten) og han makker er på jagt og finder papegøjer i tulipantræet.

Elsker hans (og morfars) fantasi og de eventyr de har sammen.

(Papegøjerne sidder på deres pegefingre det kan du godt se ik'?)


tirsdag den 3. juni 2014

Hud mod hud

Det er vigtigt og også enormt hyggeligt at ligge hud mod hud med sin lille nye baby. De dufter som kun babyer kan dufte, deres hud er så blød, som kun babyers hud kan være.

Det er dog knap så hyggeligt når ens lille baby "vælger" at gylpe i kaskader, imens man ligger hud mod hud. En rimelig klistret og våd overraskelse, jeg godt kunne have været foruden. Men, så har jeg da også oplevet det.

Og Mathilda, tja...hun tog det rimelig afslappet. 




mandag den 2. juni 2014

Portræt 22/52

En stor tænkende Lauritz...hmm hvad mon lillesøster skal hedde...


Og så fik lillesøster sit navn...Mathilda.
Lauritz syntes at det er rigtig fint og begyndte med det samme at synge hende navn igen og igen.