mandag den 24. februar 2014

Portræt 8/52

Igår var vi et smut på golfbanen med mormor og morfar, i det skønne vejr. Morfar ville gerne slå et par bolde og det ville Lauritz også gerne. Så han fik sin egen lille golfkølle med, og fik undervisning af mormor. Man kan ikke starte for tidligt...kan man!!!




Portræt 7/52

Cykelmyggen Lauritz.


tirsdag den 11. februar 2014

Mere bagning, mere hygge

Et af mine nytårsforsæt var, at jeg skulle bage mere. Jeg elsker at bage. Det er afslappende, hyggeligt og så får man jo noget lækkert ud af det.

Igår prøvede jeg noget nyt. Cookies med mørk chokolade og lakrids. De blev rigtig lækre. Lige tilpas forhold mellem chokolade og lakridssmag. Jeg måtte sige til Mark, at han ikke måtte spise dem allesammen.

Opskriften får I her...

Ingredienser:
150 g Blødt smør
250 g Rørsukker
75 g Brun farin
2 æg
1 tsk salt
300 g Hvedemel
6 tsk lakridspulver (jeg brugte raw lakridspulver)
75 g groft hakkede mandler
120 g hakket mørk chokolade

Rør det bløde smør sammen med rørsukker og brun farin. Sørg for at det er rørt godt sammen. Tilsæt æg, ét af gangen, og rør ægget godt sammen med smør/sukker-blandingen før du tilsætter det sidste æg. Rør igen godt sammen. Tilsæt herefter de resterende ingredienser og rør det hele godt igennem.

Dejen fordeles i "klatter" med to teskeer, på en bageplade med bagepapir. Tryk evt. "klatterne" en smule, hvis du ikke vil have at kagerne bliver for tykke. Bages i en forvarmet ovn på 200 grader i 9 min. Hold øje med dine cookies, at de ikke bliver for mørke, så forsvinder lakridssmagen nemlig. Lad dem køle på en bagerist.

Enjoy!!





mandag den 10. februar 2014

Portræt 6/52

En luftguitar-spillende svømmer. Så klar til at komme i svømmehallen, det endelig er åbnet igen. Men først efter en omgang luftguitar, hop og dans i stuen.


mandag den 3. februar 2014

Portræt 5/52

Mors værktøj er lidt anderledes end fars, men Lauritz ved godt hvordan det skal bruges.


Jeg er nu i uge 24, og har det bare dejligt. Ingen kvalme, ikke så træt og har kun taget et par kg på (siden jeg også 
tabte mig knap 5 kg de første 3 måneder), så jeg klager bestemt ikke. Har en fin lille bule på maven og tøse-pigen bokser rundt. 



Sne

Et øjebliks undskydelse fredag på vej hjem fra arbejde. Den sne...den skal udnyttes, inden den pludselig forsvinder igen. Man ved ho aldrig med det danske vejr. Hmrf..

Så hjem og stille bilen og frem med kælken og så ned til børnehaven og hente Lauritz. 

Han blev helt vildt glad. Det var så sejt. Og så sjovt. Og han havde ret...det var rigtig sjovt og hyggeligt. Men også virkelig hårdt. Det er ikke fordi vi bor et sted hvor alt er fladt og uden bakker, og i høj blød sne, så fik jeg også ugens træning. Jeg blev også nød til at holde et par pauser på vejen hjem når plukveerne strammede lidt for meget. 

Fik også et par kommentarer med på vejen fra den lille fyr. "Du går ikke så hurtigt mor"!!! Say what! Altså der havde jeg lyst til at skubbe ham af kælken og selv sætte mig til rette. Tsk tsk. Prøves at fortælle at jeg ikke kunne gå hurtigere, dir det ville lillesøster ikke have. Det blev heldigvis godtaget. 




Portræt 4/52

En kold men skøn fornøjelse. Mark og Lauritz gik i zoo, i minus 4 grader, og havde hele haven for sig selv. Det gælder bare om at have det rigtige tøj på, så er et okay. Der var i hvert fald ingen sure miner eller piv fra Lauritz. Han havde hygget sig sammen med sin far.