torsdag den 3. oktober 2013

Alt for tidligt

Uret ringede kl 4...første gange...kl 4:10 var jeg ude af sengen. Umiddelbart frisk nok, men altså lidt for tidligt. Så tidligt at jeg ikke havde overskud til at lave morgenmad, det måtte vente. Kl 4:45 sad jeg i bilen med en stor kop kaffe og kørte mod lufthavnen. Dagens kontor var flyttet til Stockholm. Jeg har faktisk aldrig været i Stockholm, så ny by, nye kollegaer og ny erfaring...en spændende dag at gå i møde. 

Jeg syntes godt at det kan være lidt nervepirrende at skulle møde en masse nye mennesker. Især når det er mig der har skal styrer slagets gang, og samtidig få det til at blive en succes så det ikke kun er mig der føler at jeg har fået noget ud af mødet. Det er bare så dræbende at være til et møde, hvor man føler at man bare har spildt sin tid. Det gode ved at være den der styrer er dog, at man kan forberede sig, ligeså meget som man selv føler at man har behov for. 

Og det gik godt. Alle møderne. Hvis de andre følt at de ikke har fået noget ud af vores møder så var de i hvert fald gode til at skjule det. Det er fedt. Og så får man lidt kampgjest. Gejsten til at forsætte og kaste sig ud i nye ting, som ellers kan er lidt nervepirrende. 

Til gengæld var jeg ved at skabe en smule drama på vej hjem, da jeg ankom til Arlanda lufthavn kun 25 minutter før mit fly skulle lette. Jeg havde checket ind. Men jeg havde ikke noget boardingkort, og det skal man jo ligesom have for at kunne komme nogle steder. Fik selvfølgelig stillet mig i en kø hvor der skulle to kørestole igennem. Amen altså, det tog jo lige lidt ekstra længe at få dem clearet. Køen ved soden af, der var længere end den jeg stod i, rykkede meget hurtigere, så jeg fik lige lidt stress. Men jeg nåede det, lige med 5 min til afgang. Det gør jeg så ikke igen. Har ikke lyst til at være tæt på at strande i et andet land igen, fordi en godt møde trækker ud. Så bookes der et senere fly.

Næste uge går turen til London. Og den efterfølgende mandag, et smut til Oslo. Lige i overkanten af rejseri i øjoblikket, men det er heldigvis ikke noget der er meningen skal vare ved. Det duer jeg ikke til. 

Solopgang fra flyet. 

Meget tomt ved Arlanda Expressen.

Det transportable kontor....og kaffe.

Gik i seng omkring kl 20, og sov ganske kort derefter. Batterierne var helt brugt. Jeg er A-menneske til fingerspidserne.



mandag den 30. september 2013

onsdag den 25. september 2013

Barnedåb

Vi har været til barnedåb hos nogle fantastiske gode venner og Marks skønne kusine og hende søde forlovede. 

Den først dåb sov Lauritz igennem. Det kan være hårdt at gå i kirke.


Men han var meget vågen til sin lille kusines dåb. Han ville godt op til døbefonden og se hende få vand i håret. Han gik selv derop og stod sammen med faddere og gudmor og hans to store kusiner. Han stod så fint. Jeg frygtede ellers lige et kort øjeblik, at han kunne finde på at stikke af og gå helt op til alteret eller lignende. Men han er bare så god, så hvorfor skulle han dog det. 

Ikke det bedste billed, men se hvor fint han står sammen med de andre. 



Portræt 38/52

Midt i snot, host, fødseldagen og barnedåb, er der heldigvis tid til Lauritz kan fjolle og hygge. 



Portræt 37/52

Tiden flyver afsted, så jeg er noget bagud med alle de indlæg jeg har i hovedet. 

Lauritz har været til disco-fest i børnehaven. Uden forældre. Med høj musik, dans og popcorn. Og så lige
En gyngetur til at slutte dagen af med.



søndag den 15. september 2013

Den ulidelige ventetid

Jeg er på Hvidovre hospital, og sidder i skadestuens ventesal. Jeg er ikke kommet til skade, det er ikke derfor at jeg er her. 

Min søster er i fødsel. Jeg er så spændt. Om ikke særlig lang tid, får jeg en ny titel. Moster. Jeg glæder mig helt utroligt meget. 

Jeg har været inde og sidde og hygge lidt. Men de skal have lov til at have selve fødselen for sig selv. Det er en oplevelse for deres lille familie. 

Hun er skide sej min søster. 

For under 3 år siden fik hun piskesmæld, og hun har været helt nede med nakke. Bogstavlig talt. Og nu kæmper hun for at føde sit barn. En stor kamp, der kræver det ypperste af hendes krop. 

Jeg er så stolt af hende. Hun er en fighter. Hun springer ikke over hvor gærdet er lavest. Hun tager livets modgangen i stiv arm og kæmper sig igennem. Hun er en kriger. Hun er sej. Hun er min søster, og jeg elsker hende.

Stemningsbilled...er hun ikke sej!!


fredag den 13. september 2013

Portræt 36/52

Vi har været til barnedåb, og det sammenholdt med børnehave og knap så mange middagslure i løbet af ugen, det bliver man træt af. Så Lauritz faldt i søvn på vej til kirken og sov under hele dåben. Egentligt ret heldigt, for han er bare ikke glad for det orgel. Han begynder altid at græde, når han er i kirken med børnehaven (og før med vuggestuen). De bruger nemlig tit kirken der ligger lige ved siden af, til at synge og hører historier. Men når orglet spiller, så græder Lauritz og så må en af pædagogerne gå ud med ham. 

Tja, ham bliver nok ikke den store kirkegænger.

mandag den 2. september 2013

Portræt 35/52

Lauritz elsker at bevæge sig. Han sidder sjældent stille alt for lang tid af gangen. Og han elsker at løbe, så vi tager nogle familie-løbeture en gang imellem. Først sidder han i joggeren, mens vi løber, men den sidste del af ruten er på stierne, hvor der ikke kører biler, så der løber han også. Det er bare så skønt. Han griner af lykke hver gang. 


mandag den 26. august 2013

Mad-modig

Altså...stille og roligt mad-modig, men lidt er bedre end ingenting.

Vi spiste lækker thai-mad igår og skulle have resterne idag, så vi kogte lidt eksta ris. Lauritz var meget interesseret i hvad det var. Han har set ris før. Flere gange, men har takket pænt nej til at smage. Men idag spurgte han så om han måtte smage de bitte små ris. 

Han spiste og spiste. De klistrede på læberne og på hagen, så han kluk-grinede. Fedt fedt fedt.

Elsker når han udvider sine smagsløg og bliver mad-modig, og glæder mig til at vi forhåbentlig, på et tidpunkt, er tilbage til at bare spiser alt han bliver tilbudt.


Portræt 34/52

Han er så kærlig. Man bliver vækket med kys og bløde små hænder der aer ens kind.


søndag den 25. august 2013

Ønsker til Lauritz

Lauritz fødselsdag nærmer sig...eller det vil sige, der er over en måned til. Men sådan som tiden flyver afsted hvor jeg dårlig nok kan følge med, jamen så vil det ikke undre mig, at det pludselig viser sig, at han har fødselsdag imorgen.

Nå, men det betyder jo også bare, at jeg hellere må være i god tid, så jeg er så småt ved at sammensætte en ønskeseddel til ham.

Jeg er helt vild med tøj til drenge fra Norlie og Wheat, og jeg har da også fundet lidt i dette års efterårs/vinter kollektion.


 

Billederne er lånt fra Norlies lookbook, via deres hjemmeside her.

...og fra Wheat
Sailor knit stribes
T-shirt Boat LS
T-shirt Robert
Trousers Front Pockets

Billederne er lånt fra Wheats hjemmeside, via deres web-shop her.

Kan nu stadig også godt, lide drengetøj fra Ej Sikke Lej, som f.eks. disse bløde bukser. 


Lauritz skal jo have nogle bukser, som han selv kan tage af og på, nu hvor han er ved at blive en stor dreng og lærer at gå uden ble. (billederne har jeg lånt fra Babysam's hjemmeside her.)

Og ellers elsker Lauritz at læse bøger, og i og med at han bliver større og ældre, så skal han også have nogle nye bøger.

Disse er bare et par stykker jeg har kig på. De skulle være super gode til drenge i lige nøjagtigt Lauritz alder.







 ...og ellers nogle Hama-perler og stiftplader, så han kan øve sine fin-motorik, så som disse.


Fodboldmål til haven, så kan vinde over farmand i fodbold.


...og en gravko, som han kan sidde på, til sandkassen. 



Men hvis man finder noget som man tænker at Lauritz vil være helt vild med...jamen så er jeg sikker på at det også er et hit.





mandag den 19. august 2013

Portræt 32/52

Hovsa. Jeg har da fuldstændig glemt at vise jer det sødeste billed af Lauritz i uge 32. 

Han var i Tivoli med mormor og morfar og selvfølgelig også en tur forbi Rasmus Klumps hus. Han elsker Rasmus Klump og han elsker pandekager....Rasmus Klump pandekager...et bjerg af dem, helst.

Og Rasmus Klump var heldigvis sød og blød og delte kram ud. 


Første dag i børnehave


Puha. Det går lidt for stærkt. Slut med vuggestue. Slut med at være baby. Slut med at være tumling. Lige om hjørnet, slut med sut (frygter) og ble (dejligt). 

Men heldigvis kan han stadig være lille nær han bliver genert, og gemme sig i mors skørter, og have lyst til og brug for krammer og kysser og holde i hånden. Der er næsten ikke noget bedre end når man mærker han sniger sin lille lune (stadig buttede) hånd ind i sin. Eller midt i en leg, stopper for at komme hen og give en krammer eller et kys. Amen altså...mit hjerte smelter af lykke.

Jeg har nogle dejlige, betænksomme og kærlige mænd. Jeg føler mig meget heldig. 

Selvfølgelig lige et par billeder fra idag - første dag i børnehave. Puh!!








Portræt 33/52

Sidste uge som vuggestue-barn. Tiden flyver afsted. Men nysgerrig er han stadig og vil forhåbentlig altid være. 


mandag den 5. august 2013

Han har fart på..

I dag, som så mange andre dage, har Lauritz været i vuggestue. Han elsker sin vuggestue, og det er yderst sjældent, at han ikke har lyst til at komme i vuggestue. Sådan har det været fra dag 1. Det er bare så fantastisk. Han er glad for at blive afleveret og glad når han bliver hentet. Hvad mere kunne man ønske sig.

Om ikke så lang tid, så skal han til at gå i børnehave, og vi glæder os alle sammen. Lauritz syntes at det er så spændende inde i børnehaven, med alle de store børn og alt er bare lidt større og lidt vildere og lidt sjovere. Og han kan virkelig godt bruge det. Han har så meget krudt der skal brændes af, så vi kan næsten ikke følge med.

I hans institution er de ret gode til at lade de store vuggestue børn komme på besøg på børnehave stuerne og komme med børnehaven på tur. De gør det blandt andet for at lette overgangen fra vuggestue til børnehave. Jeg syntes at det er en rigtig god ide. Så har børnene en chance for at vende sig til de nye forhold stille og roligt i deres eget tempo, så de føler sig trykke.

Lauritz skal flytte "op" i børnehave her en gang i september har vi fået at vide...når de får plads. Men Lauritz har ikke tid til at vente. Han er allerede begyndte selv at gå i børnehave. Siden han er kommet tillbage fra sommerferie, har han været i børnehaven om formiddagen og til frokost, og så til middagsluren er han kommet tilbage til hans egen stue.

Men idag har han været i børnehave hele dagen, og sovet på sofaen i børnehaven. Det ville han nemlig gerne, så det fik han lov til. Der er stadig sommerferie i institutionen, så der er ikke så mange børn, så de kan tillade sig lidt mere og hygge om dem der er.

Tja...han har ikke tid til at vente den lille kanalje. Jeg håber at han selv kan følge med.




søndag den 4. august 2013

Portræt 31/52


Vi leger ferie her i weekenden, og har været på stranden og grave i sand og bade i vand. 




torsdag den 1. august 2013

Så kom modet...

Puhaa, altså. For nogle er det måske en lille ting. For mig en rigtig stor ting. 

Jeg har klippet Lauritz hår. Og ja...det har jeg jo gjort mange gange før. Men der har det jo bare været en lille smule. Nu er det VIRKELIG blevet klippet. 

Jeg skal vidst lige bruge et par dag til at vende mig til det....måske jeg fortryder imorgen...men så er det jo for sent. 

Sidste gang jeg klippede ham korthåret var i maj sidst år. Det var forfærdeligt, og jeg tror at vi begge har fået traumer af oplevelsen.

Jeg brugte trimmeren, det er jo lidt nemmere når det skal være kort. Men Lauritz gik fuldstændig amok. Hylede og skreg og græd...men jeg kunne jo ikke rigtig stoppe, for jeg havde jo trimmet en hel stribe op i nakken på ham. 'Amen det var jo totalt mareridt. Han sad hos Mark og græd og græd og snotten løb så Mark var smurt ind i snot. Det var lige så han sad og hiksede af gråd.

Og nu, bare da jeg tog trimmeren frem. Nej nej nej...jeg kan ikke lide den. Og gråden lå allerede lige under overfladen. Puhh fik total angst-sved-anfald på 2 sekunder. Ned i skuffen med den og frem med saksen. 

Det blev okay...men jeg tror seriøst at der går et år, før han bliver klippet kort igen...i hvert fald hvis der er mig der skal gøre det. 

Derudover...det er utroligt hvad hår gør. Han ligner jo en rigtig stor dreng nu. Helt forkert. Han er jo kun 2 (hrmm snart 3) år.




onsdag den 31. juli 2013

Det er også svært...

Det er ikke underligt at folk der skal lærer at tale dansk har svært ved det...selv børn har. Og hvor tænker børn bare logisk...lige ud af landevejen.

Lauritz siger i morges at der er en fugl i haven. Mark: en ørn? Lauritz: neej far. Mig: Lauritz, det er en solsort. Lauritz: en sosort... Mig: en SOLsort. Lauritz: nej mor, en fugl-sort...ikke sol.

Ja, vi forældre er lidt fjollede...sådan at prøve og forvirret ham.


mandag den 29. juli 2013

Working 9 till 5...

Det tager tæt på op til en uge at vende kroppen og sindet til at det er ferie tid. Omkring en uge før man er helt nede i gear, og kroppen og hjernen går work-offline.

Tilgengæld, når man kommer tilbage fra ferie...så er det som om at man "bare" springer på en karrusel, der allerede er i fart.

Jeg har været 100% offline fra arbejdet i de sidste 3 uger. Virkelig tiltrængt efter den store omstrukturering der er igang i firmaet. Det er en krævende omgang. Både i form af mængden af arbejdsopgaver, men også psykisk. Jeg har sovet tungt og godt ugerne op til ferien og jeg har sovet mere en jeg normalt gør i løbet af min ferie. Jeg må virkelig have haft behov for det.


Ferie til salg...kun let brugt, men den var rigtig god

Så gik der lige tre uger, BUM.

Vi har ikke været ud og rejse, men har over-totalt-mega-ultra-super hygget os herhjemme. Vi har lavet lige nøjagtigt det vi har haft lyst til. Hovedsageligt bare at være sammen. Sammen med os selv, sammen med vores familier, sammen med vores venner. Både her, der og alle vejene. Vi har været på Bakken og i Sommerland Sjælland. Vi har været på stranden, i havnen og i skoven. Vi har vasket, pudset og malet. Vi har danset, gået og løbet. Vi har fejret fødselsdage, både som i den første fødselsdag og den 32. af slagsen.

Lauritz skulle lige finde ud at det der med ferie, og spurgte hver dag, i den første uge, om han skulle i vuggestue. Og begejstringen var stor når vi kunne fortælle ham, at nej, vi holder ferie så du skal ikke i vuggestue. Når vi kørte forbi hans vuggestue, vinkede han til den og råbte "hej hej, vuggestue".

Vi har spist en masse dejlig mad, pandekager, frugt og is og drukket en masse smoothies, vin ... og dansk vand (eller sodavand som Lauritz kalder det).

Det har været en skøn-herlig ferie. Den slags man gerne vil have flere af. Men jeg tror, at jeg vil lade den efterfølgende billedstorm, tale for sig selv.

De søde ænder fik lidt mad

Lauritz er klar til sol og vand i haven

Rasmus Klump pandekager

Der vaskes og spules

Creme Brulee - premiere

Morgen-hygge

Mikkelborg strand med hele familien

Ude og gå med morfar

Sommerland Sjælland med kusinerne

Sommerland Sjællands store vandrutchebane

Kusine Sofie i fuld firspring

Hvem hopper højest

Bio-tur for første gang 

Løb igennem springler

Lauritz og far på morgen-løbetur

Smoothies

Mors lille køkken-hjælper

Hygge med skønne venner 

Billedlotteri med en lille snydepels

Hvis man ikke kan nå, må man jo vokse/klatre 

Gåtur med farmor og farfar