søndag den 20. januar 2013

Portræt 3/52

Efter Lauritz er begyndt at sove uden siden på sin tremmeseng, finder vi alt muligt i sengen med ham når han sover. Ting han har syntes kunne være hyggeligt lige at tage med i seng.

Han har det ikke med i seng når vi lægger ham og siger godnat. Der er det bare de to sutter og en bamse, nøje udvalgt. Men efterfølgende står han så op og tager et eller andet stykke legetøj, og tager med i seng...og så sover han derefter.

I torsdags fandt jeg ham omgivet af brikker fra hans Barbapapa huskespil. Han har fået det i julegave og er også meget glad for det.



mandag den 14. januar 2013

Total afslapning og cykelauktion

Denne weekend har budt på lige nøjagtigt det vi havde lyst til ... ingen planer og ingen aftaler. Hvor er det bare skønt, at man, en gang imellem, kan planlægge at skulle have en weekend hvor man ikke skal noget, ud over det man lige her og nu føler en lyst for.

Det er så ikke helt rigtigt. Jeg havde aftalt med min mor, at vi skulle på politiets cykelauktion på Sjælsmark Kaserne. Min mor vil meget gerne have en racercykel. En let en, så hun kan cykle de 30 km på arbejde hun nu engang har. Jeg ville gerne se om jeg kunne finde en cykel til Mark. For, nu flere år siden, fik han stjålet sin cykel, og han har aldrig fået købt sig en ny. Han låner min når jeg har bilen, og han skal hente/aflevere Lauritz. Men han har så også enkelte gange, glemt at sætte min cykelnøgle tilbage i mit nøglebundt. Så nu må det være på tide at han får sin egen cykel. Vi har endda cykelstolen til Lauritz.

Jeg har aldrig været på cykelauktion før, men har hørt at man kan være heldig og gøre et godt kup til meget billige penge.

Selve auktionen startede kl 10, men der var syn fra kl 9:15, så der mødte vi op, sammen med alle de andre, så vi kunne se cyklerne, og løfte lidt på dem osv. De skulle jo helst ikke være for tunge og alt for ødelagte, for så kan det jo være lige meget.

De cykler vi havde kig på var heldigvis lidt nede på listen, over de cykler der først blev auktioneret væk. Så vi kunne lige se hvordan de andre garvede bød og i hvilket prisleje vi havde med at gøre. Lad mig sige det sådan...det kan virkelig godt betale sig at tage på politiets cykelauktion. Den dyreste cykel var en el-cykel, hvor vi blev oplyst om en ny pris på 28.000 kr. Den blev solgt for 1.800 kr. og flere flotte racercykler, til et sted mellem 1.000-1.800 kr. Ja, jeg ved at jeg ikke har forstand på cykler, men nogle af dem lignede at de har kostet en formue da de er blevet købt hos forhandleren. Mikrotynde dæk, vejede en fjer, mange gear og diverse monteret cykeludstyr.

Jeg fandt en cykel til Mark. En racer af mærket Nishiki, med 7 gear og alu-stel. Noget brugt, men til den nette sum af 400 kr. Og taget i betragtning, at det er meningen at han bare skal kunne aflevere og hente Lauritz og den ikke er til de lange cykeludflugter, jamen så er den lige i øjet. Så nu skal cykelstolen bare sættes på. Men det har simpelthen været for koldt til at mine fingre har kunne skrue selv den mindste skrue fast i noget. Så vi venter lige på et par plus grader.

Lørdag eftermiddag og aften hyggede vi med billedlotteri og huskespil i køkkenet. Lauritz er også helt vild med sit Barbapapa puslespil han fik i julegave, så det lavede vi også nogle gange.

Søndag fik Mark lov til at sove længe, da han havde siddet oppe hele natten og set Amerikansk football. Lauritz og jeg spiste dejlig morgenmad og så syntes Lauritz at han skulle cykle over til mormor og morfar, så det gjorde vi. Eller det vil sige. Jeg tog barnevognen med og Lauritz på sin løbecykel ved siden af. Der er alligevel godt 2 km, så det er lidt vej for de små korte ben at skulle løbe så langt. Og ganske rigtigt. Vi nåede ned til vuggestuen, hvilket er over halvvejen, og så ville de små ben ikke mere. Så op i barnevognen og hvile futterne, og cyklen blev lagt i kurven.

Hjemme hos mormor og morfar var der dømt søndags-hygge og den var vi med på. Hygge, lej og Cars. En lur til Lauritz og benene op for os.

Siden 1. januar har Lauritz jo sovet uden siden på sengen og vi har hver aften undret os over, at han ikke at stået ud af sengen og kommet ind til os. Som i overhovedet. Men vi har vidst undret os lidt for meget, for det er i hvert fald slut nu.

Jeg har været fuldstændig færdig af grin flere gange her til aften, og det er jo ikke særlig godt, når man prøvet at få overbevist sin søn, om at han skal blive i sin seng, og at han altså skal sjove, som i nu.

Han "legede" fange-leg med Mark rundt om sofabordet. Og han kom ud af sit værelse 20 gange med lille bedrøvet ansigt for så to sekunder efter at se op på en med et kæmpe grin og drillende øjne. En rigtig luskebuks. Fandt ham to gange inde i vores seng, med en håndfuld sutter og Peter Plys. En gang ved siden af vores seng hvor Peter Plys hjalp ham med at trykke på kapperne til at elevere hovedgærdet. Og flere gange på vej ud i køkkenet, hvor han vendte om og løb ind i sin seng igen...alle gange igen med Peter Plys under armen. Jeg er sikker på at det er Peter Plys der får ham til det. Han er nemlig liiige kommet med i seng, og da det var den hvide plysbjørn han sov med, der blev han i sin seng.

Imorgen skal og må vi ikke grine...det er simpelhent ikke godt. Hvordan skal man kunne overbevise sin søn om at det ikke er en leg, men ramme alvor, når man står og ligner en flækket træsko, med tårerne trillende ned af kinderne. Ikke særlig troværdig man så fremstår.

We live and we learn...

Nå...Har lige været inde og se til ham. Hans seng var fyldt med bøger, så blev nød til at spørge om Mark havde givet ham alle de børger med i seng. Men det havde han selvfølgelig ikke...en ja, vi læser jo også når vi går i seng...den lille odder. Kan man andet end elske ham.












Portræt 2/52

En træt Lauritz, efter at have løbe-cyklet hele vejen ned til vuggestuen på vej over til mormor og morfar. Det var mere end hvad de små ben kunne holde til, så han måtte kapitulere og op og sidde lidt i barnevognen.


onsdag den 9. januar 2013

Alt for stor

Tiden går bare alt for hurtigt.

Lauritz indviede som sagt 2013, med at kravle ud af sin tremmeseng.

Han er faktisk ufattelig god til at blive i sin seng og ikke stå op når vi har sagt godnat. Dog har vi måtte lægge ham op i sengen flere gange, da han bliver ved med at trille ud på gulvet.

Nu er han seng ikke særlig højt over gulvet, men han skal da ikke ligge der midt på gulvet og sove, det er da hverken særlig blødt eller hyggeligt. Så op i seng med ham.

Men så skulle vi jo lige have ham til at blive oppe i sengen. Og når man nu ikke kan sætte en sengehest på den smarte seng han nu en gang har, jamen så må man finde på noget andet. Jeg havde egentligt tænkte mig, at købe et langt stykke af en skummadras og ligge i kanten af sengen. Så havde han noget at støde imod, når han rullede mod åbningen af sengen/tremmerne. Men så, lidt for sjov, prøvede jeg at fortælle ham at han ikke skulle rulle ud på gulvet når han sov, men at han skulle rulle den anden vej. Okay mor sagde han og jeg tænkte..hmm han forstår nok ikke hvad jeg mener, men det var da forsøget værd. Det er nu tre dage siden og han er ikke rullet ned på gulvet siden. Vi siger det til ham når vi siger godnat. Han siger okay og vupti...ikke noget soven-på-gulvet siden da. Det er da vildt mærkeligt. Kan det virkelig være hans underbevidsthed der gør at han nu bliver inde i sengen og ikke ruller på gulvet, eller er det bare et tilfælde at han nu ikke har gjort det i 3 nætter?

De nætter hvor han var rullet ud på gulvet og han vågnede, lå han og kaldte på os. Hjælp far, Hjælp mor. Jeg tror ikke at han kunne finde ud af hvor han var...den lille stakkel. Der er så mørkt i hans værelse så man ikke kan se en hånd for sig, og så at vågne op og konstatere at man ikke ligger i sin seng og der er så sort...uh så ville jeg nok også kalde på hjælp.

Nu må vi se hvorlænge det holder, eller om jeg skal ud og købe en skumstang.




Portræt 1/52

Jeg tyvstjæler denne ide fra Ulla-lullaby.blogspot.dk. Det er en god udfordring og lige nøjagtigt en af grundende til at jeg i det hele taget startede denne blog. Så I, der ikke er lige om hjørnet, kan følge med i vores dagligdag.

I 2013, vil jeg tage et portrætbilled af min dejlige skønne dreng, hver uge. Ét portrætbilled om ugen. På den måde kan jeg, og I derude, følge med i hans udvikling, uge for uge. Fra vinter og hue-vejr til sommer og bare tær og igen til når vi når de koldere grader, når 2013 går på hæld.

Jeg glæder mig til at se hvordan dette projekt udvikler sig, og hvordan han udvikler sig og se hvordan hans dagligdag bliver afbilledet i ham og i disse billeder.

Jeg er allerede lidt bagud, så dette indlæg kommer med billed for uge 1 i 2013. Mini-kokken Lauritz der er igang i køkkenet og laver kernebrød sammen med mor. En favorit spise hos mor og en favorit beskæftigelse hos Lauritz, what is not to like...

Kulturelt nytår

Så startede vi igen det nye år med noget kulturelt og familiehygge.

Et par år har vi nu været til nytårskoncert i Falconer centret og høre Schönbruun Slotsfilharmonikere spille deres kendte traditionelle nytårskoncert fra Wien nytårsdag.

Repertoiret er specielt Mozart og der er flere genkendelige klassikere i blandt.

Vi høre ikke klassisk musik til dagligt, men vi kan rigtig godt lide at gå til denne nytårskoncert. Det er helt specielt og man bliver i et behageligt humør af at høre musikken.

Som sidste gang vi var inde og høre dem til nytårskoncert var både Marks og mine forældre med. Vi startede aftenen med middag på restaurant La vie et Bella på Falconer Alle. En fantastisk italiensk restaurant, hvor de går op i den gode oplevelse for deres gæster. Maden var så lækker at jeg helt glemte at tage billeder, og derfor kun fik billed af desserten.

Forretten bestod af bressola med ricotta og ruccola. Bressolaen smeltede på tungen som smør. der var en mellemret med sort ravioli fyldt med svampe (kan ikke huske hvilke), til hovedret kalvemørbrad med trøfflesauce og friske revede trøffler og til dessert chokolade panna cotta eller tiramissu.

Vi fik at vide hvordan man kan vide om trøflerne er friske. De lugter...hvis de ikke lugter, så betaler man for meget, som tjeneren fortalte.

Billederne er taget med min telefon, og vi sad lidt fra scene, så beklager på forhånd den lidt ringe kvalitet.





onsdag den 2. januar 2013

Farvel til 2012 og goddag til 2013

Endnu et år er gået og der er så småt taget hul på endnu et år.

Året blev for mit vedkommende afsluttet med en gevaldig forkølelse, men i hyggeligt selskab med min skønne lille familie, og nogle fantastiske venner.

Når et år går på hæld og der tages hul på et nyt år, kommer man ofte til at reflektere over de ting man har oplevet i det forgangne år.

Og det har været et godt år 2012. Fyldt til bristepunktet med oplevelser og dejlige minder.

En af de største ting der er sket i 2012, er uden tvivl, at vi er flyttet ind i vores hus. Det har selvfølgelig også haft sine følger at flytte ind i et ældre hus, og vi har da også kæmpet en brav kamp, og efter at have opdaget et hul på et vandrør i starten af året, i badeværelse, blev den sidste flise lagt og fuget, lige tids nok til at vi kunne holde housewarming i starten af november.

Lige før sommeren blev jeg tilbudt at overtage min tidligere chefs stilling som CFM, hvilket jeg gladeligt tog imod. Det er ikke hverdag sådan et tilbud kommer forbi, og det er dejligt med udfordringer og udvikling. Jeg er rigtig glad for mit arbejde, den nye stilling og de nye arbejdsopgaver dette har medført.

Lauritz har også haft et år med fuld fart på. Han udvikler sig hele tiden, og det er næsten ikke til at følge med. Han hopper, løber, cykler, klatre og snakker som et vandfald. Det er bare gået stærkt. Jeg syntes at han siger nogle nye ord og sætter flere ord sammen dag for dag. Han er en rigtig lille hjælper, og elsker at hjælpe når vi støvsuger, vasker op og rydder op...gad vide hvor længe det mon varer ved...

Mark er blevet "havemand". Han har ellers altid før i tiden svoret til at det med haver, DET gad han ikke. Men man har et standpunkt til at man et nyt. Han slår græs, klipper hæk, fjerner blade og udkrudt, og går i det hele taget op i at vores have er pæn. Det er afslappende siger han. Dejligt syntes jeg. Både fordi haven så bliver pæn, men også fordi han hygger sig med det.

Og hvad skal der så ske i 2013...nytårsforsæt...det skal der jo til.

Jeg har to store... jeg vil være mere sammen med min familie og jeg skal på flere dates med min dejlige mand. Og et mindre...jeg skal løbe mere end jeg har gjort i 2012.

Marks nytårsfortsæt er at stoppe med at ryge, drikke mindre cola og begynde at løbe. Meget sunde fortsæt. Det kommer jo også resten af familien til gode.

Lauritz har helt sikkert mange nytårsfortsæt, og han har allerede opfyldt det ene. Han sover nu i stor-dreng seng, efter at han i går agerede udbryderkonge og kravlede ud af sin tremmeseng.

Vi sov hos vores venner nytårsaften (3-4 timer) og da vi kom hjem, var vi alle trætte og havde stærkt behov for at sove til middag ALLE tre. Lauritz blev lagt i sin seng, og vi smuttede i vores. Mark faldt hurtigt i søvn, og jeg kunne høre Lauritz hoppede lidt i sengen og snakkede. Det gør han tit inden han falder i søvn, så det tænkte jeg ikke videre over, indtil jeg hørte de små klask af små fede barnefødder mod trægulvet. Trippende kom han ind i vores soveværelse. Mark blev helt forvirret, og jeg begyndte at grine. Så kom han op i vores seng og BOM så sov vi alle tre i 2 timer.

Efter at han så også kravlede ud af sengen da vi havde lagt ham i seng om aftenen, så besluttede vi, at vi nok hellere måtte tage siden af sengen, så han ikke kunne komme galt afsted, i en af sine udbryder-forsøg. Og det virker. For anden dag nu, sover han i sin stor-dreng seng og han er ikke stået op én gang. Det er jo vildt. Men ja, jeg ved det godt. Det kommer lige pludselig, så er det ikke til at få ham til at blive i sengen. Vi nyder det så længe det varer.