onsdag den 31. juli 2013

Det er også svært...

Det er ikke underligt at folk der skal lærer at tale dansk har svært ved det...selv børn har. Og hvor tænker børn bare logisk...lige ud af landevejen.

Lauritz siger i morges at der er en fugl i haven. Mark: en ørn? Lauritz: neej far. Mig: Lauritz, det er en solsort. Lauritz: en sosort... Mig: en SOLsort. Lauritz: nej mor, en fugl-sort...ikke sol.

Ja, vi forældre er lidt fjollede...sådan at prøve og forvirret ham.


mandag den 29. juli 2013

Working 9 till 5...

Det tager tæt på op til en uge at vende kroppen og sindet til at det er ferie tid. Omkring en uge før man er helt nede i gear, og kroppen og hjernen går work-offline.

Tilgengæld, når man kommer tilbage fra ferie...så er det som om at man "bare" springer på en karrusel, der allerede er i fart.

Jeg har været 100% offline fra arbejdet i de sidste 3 uger. Virkelig tiltrængt efter den store omstrukturering der er igang i firmaet. Det er en krævende omgang. Både i form af mængden af arbejdsopgaver, men også psykisk. Jeg har sovet tungt og godt ugerne op til ferien og jeg har sovet mere en jeg normalt gør i løbet af min ferie. Jeg må virkelig have haft behov for det.


Ferie til salg...kun let brugt, men den var rigtig god

Så gik der lige tre uger, BUM.

Vi har ikke været ud og rejse, men har over-totalt-mega-ultra-super hygget os herhjemme. Vi har lavet lige nøjagtigt det vi har haft lyst til. Hovedsageligt bare at være sammen. Sammen med os selv, sammen med vores familier, sammen med vores venner. Både her, der og alle vejene. Vi har været på Bakken og i Sommerland Sjælland. Vi har været på stranden, i havnen og i skoven. Vi har vasket, pudset og malet. Vi har danset, gået og løbet. Vi har fejret fødselsdage, både som i den første fødselsdag og den 32. af slagsen.

Lauritz skulle lige finde ud at det der med ferie, og spurgte hver dag, i den første uge, om han skulle i vuggestue. Og begejstringen var stor når vi kunne fortælle ham, at nej, vi holder ferie så du skal ikke i vuggestue. Når vi kørte forbi hans vuggestue, vinkede han til den og råbte "hej hej, vuggestue".

Vi har spist en masse dejlig mad, pandekager, frugt og is og drukket en masse smoothies, vin ... og dansk vand (eller sodavand som Lauritz kalder det).

Det har været en skøn-herlig ferie. Den slags man gerne vil have flere af. Men jeg tror, at jeg vil lade den efterfølgende billedstorm, tale for sig selv.

De søde ænder fik lidt mad

Lauritz er klar til sol og vand i haven

Rasmus Klump pandekager

Der vaskes og spules

Creme Brulee - premiere

Morgen-hygge

Mikkelborg strand med hele familien

Ude og gå med morfar

Sommerland Sjælland med kusinerne

Sommerland Sjællands store vandrutchebane

Kusine Sofie i fuld firspring

Hvem hopper højest

Bio-tur for første gang 

Løb igennem springler

Lauritz og far på morgen-løbetur

Smoothies

Mors lille køkken-hjælper

Hygge med skønne venner 

Billedlotteri med en lille snydepels

Hvis man ikke kan nå, må man jo vokse/klatre 

Gåtur med farmor og farfar

lørdag den 27. juli 2013

Portræt 30/52

Lauritz hjælper med at bage til brunch med skønne venner. 



Det er bare skønt at holde ferie...nyder de sidste par dage, inden job atter kalder. 



søndag den 21. juli 2013

Portræt 29/52

Hvad laver far??? Far barberer sig.... Også Lauritz creme i hovedet...jamen okay så... 

Med fint ny friseret hår...


søndag den 14. juli 2013

Portræt 28/52

Vi har sommerferie og vi nyder det i fulde drag. 

Vi sover længe og ser god morgen tegnefilm mens vi spiser morgenmad. Det er ferie. 


fredag den 12. juli 2013

Pottetræning

Sidder og spiser morgenmad på en fredelig solfyldt fredagmorgen her i vores ferie, da Lauritz udbryder..."jeg har lavet lort!" Mark siger "har du lavet gaver?" Lauritz "Ja, jeg har lavet gaver far." Mark "Jamen Lauritz du skal jo sige til når du laver gaver." Lauritz " Ja, selvfølgelig...det gør jeg også" . Og drengen har jo ret...det var bare lidt forsent.

Og lige et sommerbilled af en pandekage-spisende Lauritz 


mandag den 8. juli 2013

Portræt 27/52

En dreng og hans traktor... Lauritz elsker bare traktorer og andre store maskiner der ligner. I lørdags var der børneloppemarked i bymidten. Super hyggeligt og kun for børn. Altså, deres forældre må gerne være med og hjælpe lidt til, men det er børnenes stande og det er børnene der sælger ud af deres legetøj mv. 

Vi fandt blandt andet denne store gravko til den nette sum af 30 kr. Lauritz var og er stadig helt vild med den. Så er det da okay at købe "nyt" legetøj til sin søn. 

fredag den 5. juli 2013

Barfodsløb


Om man er løber eller ej, så kan det godt være en smule grænseoverskridende at skulle smide skoene og ikke bare gå, men ligefrem løbe på bare fødder. Hvem kan ikke nærmest fornemme det stikkende jag i svangen, når man har trådt på selv den mindste sten…eller den brændende fornemmelse fra de solskoldede fliser ved poolen på en varm sommerdag eller det glohede strandsand for den skyld. Av av!!

 
En kollega på mit arbejde havde igår arrangeret en barfodsløb-workshop. Den var dog lige ved at blive aflyst pga. ferie, Roskilde-festival og arbejde, men vi var en håndfuld der insisterede, så heldigvis blev det gennemført – løbeklunset var jo allerede pakket og klart.

 
Vi havde fået besked på, at vi kunne tage vores almindelige løbesko med som sikkerhedsnet…så kunne vi løbe med dem i hånden, for de skulle ikke på fødderne.

 
Vi startede med en lille opvarmning af fødder og tær, med små vrik og hop og stritte med tærene, og fik en besked om at mærke jorden med hele foden. Efter opvarmningen fik vi en intro til hvad det er der gør det godt at være barfodsløber. Hvad er det de løbesko vi normalt kender, gør ved vores fødder, den måde vi løber på og løbeskader, i forhold til det at løbe på bare fødder eller i fivefingers.

 
Og så var det ellers ud og prøve at løbe en lille tur. Ud og løbe på forskellige underlag, så som fliser, grus, træ-hængebro, fortovet, cykelstien, asfalt og græs. Det var faktisk rigtig godt. Selv de der normalt får ømme fødder af at træde på den mindste sten syntes at det var godt. Vi var alle meget positivt overrasket – og jeg skal da helt sikkert gøre det igen…og igen.

En god måde at starte sommerferien - så skal vejret bare lige holde. Jeg tror bestemt ikke at det er særlig sjovt at løbe barfodsløb i regnvejr. Lige så lidt sjovt, som det er at løbe i løbesko i regnvejr.
 
Vi udsætter vores fødder for mange ting, selv fra vi er helt små, men vi skal huske at passe på dem, for de skal bærer os gennem hele livet.



mandag den 1. juli 2013

Portræt 26/52

Det er hårdt at kører i bil. Især når man er træt, så skal der ikke meget til, før øjnene lukker.