fredag den 12. oktober 2012

Kulturnat

Så blev der igen fredag...og sikke en fredag jeg har i vente. Dagen er startet dejligt, hygge med familien mange krammer og kysser, frost på græsset og frem med vanterne.

Jeg er på vej til kontoret. Sidder i toget, det er lang tod siden jeg har taget toget på arbejde, da vi skal hjem til nogle venner i aften.

Men først arbejde hvor vi skal have løbende revision idag. Dvs alt almindeligt arbejde er indstillet for at svare på spørgsmål og vise og gennemgå de forskellige procedurer vi nu engang har i vores økonomiafdeling. Der er flere, ikke hos os dog, der syntes at det er forfærdeligt at få besøg af revisionen. De er i vejen stiller altid de samme spørgsmål osv osv. Jeg syntes det er okay, men det er nok fordi jeg har været på "den anden side" og dermed ved hvordan det er.

Mark og Lauritz kommer og henter mig kl 16:30 og så skal vi først en tur omkring Lyngby og se det hus vires venner er ved at gå bygget. Derefter skal vi hjem til dem og smovse mad fra cofoco og så smutter Line og jeg ud i kulturnatten, mens mænderne bliver hjemme og passer børn...god deal.

torsdag den 4. oktober 2012

Lagersalg, outlet, messer..

Jeg elsker lagersalg og outlet og messer og loppemarkeder og det der ligner. Hver gang jeg har været på/til en af delene tænker jeg, at man aldrig burde købe noget til fuld pris i butikkerne og KUN købe ting og tøj på outlet. Det er utroligt så meget man kan sparer.

Jeg tænker egentligt at jeg er rimelig rutineret outlet-gænger. Hurtig ind, skab hurtigt overblik, find det jeg kommer efter og hurtigt ud igen.

Men i weekenden gik det galt, som i helt galt.

Jeg havde planlagt at jeg skulle til Ej Sikke Lej outlet på Docken i København. De åbnede kl 10 lørdag og der ville jeg være der...lige når de åbnede dørene. Hurtig ind og ud. Endte med først at være der lidt i 11 og der var der selvfølgelig MEGA kø. Okay tænkte jeg, det skal nok gå rimelig hurtigt, og jeg skulle bare ind om de havde en flyverdragt og en vinterjakke til Lauritz, det var det.

Men jeg tog fejl... Jeg havde selvfølgelig ikke taget jakke på. Igen hurtigt ind og ud. Og endte med at stå og fryse i ca. 45 minutter før jeg kom ind i hallen.

Jeg fandt hurtigt bordet med Lauritz størrelse, men ingen flyverdragt, og ingen vinterjakke. Men en masse andet tøj så der røg lidt i posen. Tænkte at jeg lige ville gå en rundte og se om nogle af de andre outlet-gængere havde lagt Lauritz' nye flyverdragt et forkert sted, men nej.

Nå, så i kø for at betale. Jeg havde ikke taget kontanter med, selvom enhver rutineret outlet-gænger ved at det bør man have med...der er altid meget kortere eller slet ingen kø til betaling og det var der heller ille denne gang. Men total uforberedt så havde jeg ikke hævet penge. Skidt skidt, køen er ikke såååå lang. Endte med at stå i kø i over en time for at betale. Havde flere diskussioner med mig selv, om jeg skulle smide alt tilbage og bare gå tomhændet..men blev vildt stædig. Nu havde jeg allerede været der i så lang tid at det havde været spild af tid det hele.

...jeg gik derfra kl 14:30. Næste gang SÅ husker jeg altså kontanter.

Og lige et par stemningsbilleder fra dagen, bemærk den grå stemning og skyerne der truede med regn.

onsdag den 3. oktober 2012

Skulle man melde ham til et cirkus...

Det var så hyggeligt..Lauritz havde været i bad, hvilket er et stort hit, og blevet smurt ind i dejlig fed creme, så hans børneeksem ikke får taget fat i hans fine bløde hud. Nu hvor kulden har meldt sin ankomst kommer det nemlig ret hurtigt og han får røde tørre plamager på sin lille krop og i sit lille ansigt.

Men han skulle da også vise at han selv kunne tage creme på...dygtig dreng. Så blev han træt af creme og fik åbenbart en trang til at bide i sin fod :) min søn er slangemenneske, og klar til at blive hvervet af cirkus Arena...eller måske vi liiige venter og ser om der er en anden mulige karrierervej han hellere vil.