tirsdag den 24. februar 2015

Strikkebio på Frederiksberg

Endnu en gang har Rock & Roll HausFrau arrangeret strikkebio. Denne gang var det i Falkoner Bio, og der blev vist "Teorien om alting"(som ellers først har præmiere på torsdag). Eddie Redmayne, som spiller hovedrollen Steven Hawkings, vandt en Oscar for sin helt fantastiske fortolkning og fremstilling af Steven Hawkings. Det var en helt fantastisk film.

Lyset blev dæmpet og strikketøjet blev fundet frem. Der er altså en helt speciel stemning til strikkebio. Det er ikke fordi folk snakker og sludre løs under filmen, nej, på den måde er man i biografen, og man er tys tys. Dog kan man høre en klikken af strikkepinde der arbejder der ud af, og i ny og næ en sagte visken, fra en nabo-strikker til en anden, om lån af målebånd mv.

Jeg må sige det igen. Det var en helt fantastisk film, og jeg er fuldstændig sikker på, at det er jeg ikke den eneste der syntes. Uden at afsløre noget om filmen, kan jeg sige så meget, at på et bestemt tidspunkt i filmen, ophørte strikkepindendes klikken...et ret intenst øjeblik i filmen og vi var ramt. Og så startede klikken igen.

En ting der dog er at foretrække når man er til strikkebio, er et relativt nemt strikketøj. Så man, mere eller mindre, kan slå hjernen fra, og strikke mens man ser filmen. Jeg havde derfor, med vilje, valgt at strikke Lune striber af Lene Holme Samsøe, til Mathilda. Som om hun ikke har huer nok, tænker I nok, men ja, det er nemt og hurtigt strikket. Og jeg nåede da også at strikke de sidste masker sammen, ligesom rulleteksterne startede på lærredet. Snorene er fik jeg lavet hertil morgen.

Billed venligst lånt af Rock & Roll HausFrau - en næsten fyldt biografsal 


Woollenaffairs gik igang med hendes skønne Daisy vanter

Begyndelse af Lune Striber, og der tælles omgange

Et styk færdig lille hue - Lune striber til Mathilda





mandag den 23. februar 2015

Djævlehue med pelspompon

I efteråret lavede jeg denne djævlehue med pelspompon til Mathilda. Den har fået mange komplimenter på sin vej, og jeg har været rigtig glad for den. Jeg har også lavet en del af dem, til veninders nye små og solgt et par stykker også.

Jeg har nu videreudviklet lidt på den..eller prøvet noget nyt, så i stedet for at strikke frem og tilbage, i retstrik, så har jeg nu lavet en der strikkes rund i glatstrik og ud i et. Et hit for den der ikke er glad for montering og at sy i strik.

Jeg ville stadig gerne have en pelspompon på, men har ikke kunne finde nogen, i den rigtige farve. Jeg kom da i tanke om, at jeg for mange år side, (læs; over 10 år) købte en masse kaninskind, da jeg gerne ville have min mor skulle lave mig en kaninstola, eller kanintørklæde. Lige da, gik hun nemlig på et læder- og pelskursus, hvor hun lærte hvordan man behandler læder og pels, og ikke mindst, hvordan man syer i det. Dog havde jeg ikke fået købt nok kaninpels, så pelsstykkerne har bare ligget og ligget. Tænk sig. De var nøjagtigt den farve de skulle være, i forhold til garnet, så det var da bare om at prøve selv at lave en pompon. Så det gjorde jeg, og vupti, et styk kaninpompon.



Se, den passer bare perfekt til farven på garnet til huen. Hvor heldig har man lov at være.

Jeg skal lige finde ud af det med en opskrift på huen, og så kan det da være, at jeg lægger den her på bloggen, så andre også kan strikke djævlehuer til små djævleunger. Men lidt information kan i godt få. Den er strikket på pind 3,5 og jeg har brugt Sandness SMART garn. Jeg tror at jeg har brugt ca. 60 gram garn, til en hue i størrelse 9 mdr (den kan nok bruges til hun er 15-18 måneder, men nu må vi se).








Kanin-hue og kostume

Min veninde sendte mig, for et godt stykke tid siden, et billed af den sødeste lille kanin-hue, og spurgte om det ikke var noget for Mathilda. Jeg faldt pladask for den. Den var lige tilpas nuttet og enkel som den skulle være. Med en lille detalje af sløjfer omkring ørene.

Med ét var et fastelavnskostume allerede skabt inde i hovedet og jeg kunne knap vente med at komme igang.

Den var utrolig nem at hurtig at strikke. Det tog mig en fredag aften, mens fredagsfilmen kørte i fjernsynet, og afslutning tidlig lørdag morgen, hvor Mathilda valgte at vi (læs: hende og jeg) skulle stå op kl 5. Lige en times tid tidligere end hun plejer. Hvilket så også resulterede i, at hun allerede faldt i søvn kl 7:15 igen. Altså jeg er ikke typen, der bare kan gå i seng igen og sove. Især ikke når jeg allerede har været oppe i noget tid. Så hvad andet end at fatte strikkepindende, brugge en kop god kaffe, og nyde stilheden og ildens knitren i pejsen. Oh jo, hvis der skal nydes, så skal der nydes.

Så de sidste par omgange på ørene blev strikket, snorene hæklet og enderne hæftet.

Jeg er overordentlig tilfreds med resultatet. Jeg valgte en lidt tyndere garn, Baby merino uld, end i opskriften, så huen blev knap så tæt som i den oprindelige opskrift, men det syntes jeg bestemt ikke gør noget.

Huen forfra

Huen bagfra, hvor man kan se ind- og udtagninger


Og lidt modelbilleder selvfølgelig.





Opskriften er lavet af Grumperina, og du kan se huen og købe opskriften på den her, via Ravelry.

Kostumet blev til på nok den nemmeste måde, uden brug af symaskine, eller nål og tråd.

Hvid body og gamasher købt i H&M (de havde 2 for 3 af deres baby basis), lyserød filt, stoflim og en pompon i garn. Pomponen er lavet af hvid akrylgarn fra Panduro.



 Tegn en oval på filten, og mål størrelsen på ovalen i forhold til bodyen. Den skal helst fylde det meste af kroppen. Klip ovalen ud, og lim filten fast på bodyen. Det er en god ide, at lægge noget ind i bodyen, når filten limes fast, så limen ikke går igennem forsiden af bodyen, og limer sig fast på bagsiden. Så er det en smule svært at få den over hovedet på barnet ;)

Tilslut syes pomponen på numsen af bodyen. Når barnet så har kostumet på, skal bodyen så lukkes uden på gamasherne, så hele den lyserøde mave og pomponen kan ses. På den måde kan gamasherne også genbruges.



Og selvfølgelig lige et par modelbilleder, hvor Ninja Turtle vogter over den lille kanin




Portræt 8/52 - 2015


Sygdom kommer aldrig på et tidspunkt der lige passer i kalenderen. Hverken når man er barn eller voksen. Mandag morgen (klokken 3:30) vågnede Lauritz med ondt i maven, hvilket resulterede i dynebetræk der skulle vaskes og en ked dreng, der måtte blive hjemme fra børnehave, også selvom at der skulle fejres fastelavn i børnehaven. Stakkel. Heldigvis for ham, så var han faktisk rimelig frisk og havde ikke feber, men han kunne bare ikke holde mad i sig, før aftensmad. Tirsdag var han i børnehave, i turtles-kostume. Der er altid brug for en Ninja Turtle, så hvorfor ikke.



Ja, billedet er måske ikke det mest skarpe jeg har taget, men det illustrere meget godt alt om Mathilda. Hun er et rigtigt mad-øre. Hun har endnu ikke sagt fra, overfor noget af det mad jeg har serveret for hende. Hun elsker mad. Og hun kan køre det rundt i hele hovedet og i håret. Samtidig er der hele tiden gang i hende. Ikke noget med bare at sidde stille.



Søskende-tid. 



Portræt 7/52 - 2015

Mandag var Lauritz pjække-syg. Han ville gerne have, at weekende var en dag længere. Hvem kender ikke godt det. Vi havde heldigvis ikke de store planer, og babygymnastik var aflyst, pga. vinterferien, så han fik lov til at blive hjemme og hygge.




Når man begynder at kunne komme rundt, og selv kan sætte sig op, kan man nemt få sat sig i nogle større og mindre udfordrende situationer. For eksempel som hvis man får krøbet ind under sofabordet, og vil sætte sig op. Det kan jo være en smule svært, når hovedet pludseligt blive ved med at støde imod noget.



Ungerne elsker at være med i køkkenet og lave mad. Den for på alle tangenter og alle gryder og pander skal frem. Det larmer helt ekstremt, men hold nu op hvor de har en fest. 


Portræt 6/52 - 2015

Dagene og ugerne er fløjet afsted, og har været fyldt med fejringer, sygdom, strik og udvikling. Så jeg skylder et par ugers portrætfoto-indlæg. De kommer lige rap efter hinanden, og så skal I bestemt ikke snydes for et indlæg (eller to) om strik.

Morgen-hygge i mors store vamsede strik. Der er næsten ikke noget bedre, når hænderne forsvinder ind i ærmerne, og man næsten kan slæbe blusen hen ad gulvet, fordi den er så lang. Jeg husker det selv fra da jeg var barn. Der var bare noget ekstra hyggeligt over det, at låne morfars t-shirt og bruge som natkjole, eller at blive svøbt ind i mors bløde bluse eller tørklæde. Et tørklæde der kunne sende den dejlige, trygge og genkendelige duft af mor, helt ind under huden. Hvis tørklædet ikke varmede nok, så gjorde duften lige det ekstra.



Endelig går det fremad. I lang tid har Mathilda kunne komme omkring, men kun ved at skubbe sig baglæns. Til stor frustration for den lille dame. Nu kom dagen, hvor hun knækkede koden, til at kunne trække sig frem. Hun gør det liggende på maven, men også når hun sidder. Hun er så stolt, og griner og smile, om muligt, endnu mere end hun plejer.



tirsdag den 3. februar 2015

Januar 12 months of knitting

Ja, det blev så februar, og jeg har stadig Cille-blusen på pindene. Vi har været lidt uvenner. Eller det vil sige, jeg har været øv og ærgerlig over det jeg har lavet. Jeg har lavet en fejl. Et eller ander sted, i det jeg strikkede, da jeg var til strikkeaften hos min søster. Jeg har været ret god til at holde styr på mit maskeantal hele vejen igennem, indtil den aften. Da jeg skulle til at pakke sammen, ville jeg lige tælle masker for en god ordens skyld...der var to for meget. Midt i mønstret. Åh! Jeg tror at jeg talte 6 gange OG jeg fik en veninde til at tælle også. Ja...to masker for meget, lige midt i det hele. Så den har ligget og ventet på, at jeg skulle tage mig sammen til at få rettet fejlen og komme videre.



Derudover, er Mathilda midt i et tigerspring, forkølet og jeg tror også, at hun er ved at få en tand. (Tre-i-en...En kinder-overraskelse). Hun er enormt mor-syg, sover ikke særlig meget i løbet af dagen, og spiser intet i forhold til hvad hun plejer. Heldigvis har hun rigeligt på sidebenene, så det med maden er jeg ikke så urolig for. Men jeg gad godt at hun sov lidt længere, så hun var knap så pirlig og ikke var på mig størstedelen af sin vågne tid. Det er lidt hårdt ikke at kunne lave noget andet, uden at hun vil hænge på armen. Og hun er jo også blevet en tung lille trut på 9,6 kg, så det gør det jo ikke lettere.

Idag skal vi til svømning, så jeg satser på, at hun tager sig en god lur efterfølgende. Så kan jeg få gjort rent, vasket tøj osv. og bare måske, få strikket en pind eller to. Vi må se.

mandag den 2. februar 2015

AOH messe

Det er første gang, at jeg har været på håndarbejdsmesse, men det er bestemt ikke den sidste.

Jeg havde fået nogle rabatbilletter til Alt Om Håndarbejde-messen i Rødovre i denne weekend, og havde derfor aftalt med mine gode veninde og strikke-partner-in-crime, at det var da noget vi skulle. I sidste øjeblik, var hun så heldig, at vinde to billetter til messen, og en af vores fælles veninder ville også gerne med, så afsted til Rødovre med os. Messen varede 3 dage, fredag til søndag. Da der er noget det hedder arbejde når det er hverdag, og jeg helst ikke ville have en stor barnevogn med, havde vi valgt at tage afsted lørdag. Jeg tror vi var der i knap 5,5 timer. Der var så meget garn der skulle gramses på og ses på. Vi havde næsen og hænderne i kurve og hylder med garn.

Særligt var jeg, vi, helt vilde med standen hvor garnpusher.dk hørte til. Det var meget overskueligt. der var god plads at komme rundt (mellem alle de andre der også skulle gramse garn) og der var nogle ret gode priser. Der kan jeg sagtens anbefale at man køber fra, hvis man skal købe garn online.


De solgte også æsker med lækkerier. Normalt ville man straks tænke på chokolade eller slik, men det her, var små "smagsprøver" af deres garn, man kunnne købe. Det var meget fristende, og jeg skulle virkelig holde mig selv i nakken, for ikke at købe en omgang lækkerier. (Og ja, kaktussen er strikket).



Vi hørte også Charlotte Kaae, der har bloggen knittingbykaae, fortælle om hvordan man laver grafisk gobelinstrik, og Annette Danielsen fortælle om hendes kreative process, fra hun oplever noget, får lysten til at strikke om det (som andre fortælle en historie) og hvordan hun kommer til det endelige resultat. Hun viste blandt andet processen bag bogen "Grønland", "Østen for Solen" og den bog hun nu er igang med, at lave opskrifter til. Det var fascinerende, spændende og sjovt at høre dem begge fortælle.


Mens vi lyttede var der tid til at strikke og hækle.



Jeg holdt mig i skindet, og købte ikke noget garn. Det var ellers lige ved. Men jeg fandt nogle bøger, som jeg har kigget efter nogle gange, og sukket lidt efter. Så da jeg så dem og de endda var til en fabelagtig messepris, jamen så skulle de da med hjem. Jeg fik også købt et par wire, til kun 20 kr. stykket, til mine elskede knitpropinde som jeg fik i julegave af mine svigerforældre. Så fandt jeg også noget "lakrids" til at dutte under ungernes strømper, så de ikke glider. Det er nok mest Mathilda der har brug for det, hun vi så gerne kravle og op og stå, så hun mangler lidt "lakrids" under sokkerne.


Bøgerne er Babystrik på pind 3,5 -4, det er babystrik fra 0 til 2 år, og Børnestrik på pind 3,5-4, i alderen 2-8 år, begge er af Lene Holme Samsøe og Strik til Banditter, alder 2-10 år, af Signe Strømgaard. Så er der lidt til både Mathilda og Lauritz, til de næste år. Der er flere af modellerne jeg er helt vilde med, og jeg kan slet ikke vente med at kommer igang. Så nu er der sikret projekter til resten af året og mine 12 months of knitting. I kan se dem her nedenfor.




 






Portræt 5/52 - 2015

Sne sne sne, endelig bare en smule sne. Når det er der, så skal man også ud og lege med det og i det. Det er Lauritz helt med på. Dog er det først idag, at der er kommet så meget sne, at der kan kælkes. Så Mark og Lauritz er taget på kælkebakken inden aftensmad.



Den her lille trut, er ved at blive en stor trut. Hun blev 8 måneder her i Januar. Det er helt vildt.



Man kan også godt gynge selvom at der er sne. De elsker det. Begge to. Der blev hvinet og grinet og hujet. En ren fest.