søndag den 4. november 2012

Hubertusjagt

Det kunne ikke have været bedre. En hel perfekt efterårs-søndag i familien tegn.

Solens stråler varmede den kølige efterårs luft og fik de efterårets farvespil til at gløde i varme gyldne farver.

Marks søster Rikke, overnattede fra lørdag til søndag, og da hun aldring har prøvet at være til hubertusjagt, jamen så det da det vi skulle.

Jeg har faktisk været til hubertusjagt siden Lauritz blev født. I dag var vejret meget bedre i forhold til de to tidligere år, der var ikke engang behov for vanter.

Vi fik en god plads, tæt på Magasindammen, helt tæt på, så vi rigtig kunne se hestene når de kom forbi i fuld galop. Det er super flot at se alle de store heste og deres ryttere i røde jakker. Da sidste pony havde redet forbi, gik vi over på den anden side af slottet, for at se opløbet. Der fik vi også en rigtig god plads, tæt på mål og helt ud til banen. Det var måske lidt for tæt på, for mudder og græstotter stod om ørene på os, når hestene kom forbi.

Lauritz var helt vild med hestene og blev ved med at sige "os Lauritz hest"... så han må nok prøve at ride en dag i den nærmeste fremtid...måske i Børne-ZOO i København.

Mark havde smurt madpakke til os, som vi kunne spise mens vi var derude. Dejlig mand jeg har fået mig.






Lauritz fik også fødselsdagsgave af faster Rikke. En værktøjskasse fuldt med værktøj. Et stort hit. Han var med det samme igang med at save i sofaen og skrue på sin cykel. Han er fuldstændig klar til at hjælpe sin far, med diverse gøremål i vores lille hjem.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar