Lægeundersøgelse og vaccinationer x 2 børn

Lægeundersøgelser og vaccinationer skal der til. Jeg er stor tilhænger af at børn får de almindelige børne vaccinationer og kan slet ikke forstå, at der er nogle der ikke vil have er deres børn vaccineres mod f.eks. mæslinger. Men det er ikke en debat jeg har tænkt at starte nu.

Jeg har været så heldig, at være til læge med begge unger idag. Til lægeundersøgelse og vaccination, 5 måneder for Mathilda og 4 år for Lauritz.

Jeg har været et stykke tid om at få bestilt tid til lægen. Jeg har ikke helt kunne finde ud af, om jeg skulle tage en dag et barn og så lige vente lidt og så et barn en ny dag. Faktisk plejer ingen af ungerne at reagere på at blive vaccineret. I hvert fald ikke på en måde så jeg kan huske det. Men man ved jo aldrig, om lige nøjagtigt denne vaccine skulle være den, der fik det hele til at skride, bare fordi, at de blev vaccineret samme dag. Nå, men den bekymring valgte min læge at tage fra mig da jeg ringede. Hun gav mig en tid. Idag. Imorges. Til begge børn. Intet problem sagde hun.

Så afsted med os tre. Lauritz først. Han har faktisk talt om det i lang tid. At han skulle til lægen og stikkes. Han glædede sig. Han var en stor og stolt dreng, lige indtil hun begyndte at trykke vaccinen ind i armen på ham. (stikket tog han fint og sad og kiggede på nålen, stille glide ind i armen på ham). Uuuuh en knugen om mit moder-hjerte, hvor kunne han græde. Min stakkel lille kanalje. Åh han blev så ked. Han havde fuldstændig glemt hvor ondt det gjorde. Han kunne slet ikke vælge en gave i legetøjskurven bagefter, så jeg valgte en lille dinosaur til ham.

Så var det lillepigens tur. Måles og vejes og kigges på hofterne. Sundhedsplejersken var lidt usikker på om der var en smule skævhed, men lægen mente at det var minimalt og ikke vil komme til at gøre en forskel. Så det er jo dejligt. Også til stik. To styk. Et i hvert lår. Til en lille trold, der i forvejen var godt træt. Åh igen...mit moderhjerte. Hvor kunne hun græde. 

Lauritz og jeg havde besluttet, at han skulle i børnehave efter at han havde været til lægen, så vi kørte derned bagefter. Mathilda faldt i søvn med det samme bilen startede. Og Lauritz han havde, næsten, glemt alt om at det gjorde ondt i armen, og skulle vise plaster og fortælle om hans oplevelse hos lægen. "det gjorde lidt ondt og så græd jeg, men nu er det okay". Skøn unge.