mandag den 27. maj 2013

Portræt 21/52

Endnu en uge er gået, eller fløjet forbi, og den har budt på oplevelser fra den ene ende af skalaen til den anden. Mere om det på et andet tidspunkt. 

En stor overraskelse og et lille skridt på vejen for Lauritz skete fredag. Jep jeg bygger det op til noget helt stort, men det syntes jeg også at det er. Jeg havde hentet Lauritz fra vuggestue og så skulle vi lige en tur ned i bymidten og købe lidt ind. Henne ved delikatessen står der nogle små poser med små spegepølser i. Jeg kan rigtig godt lide de der salte små pølser så dem skal vi da have. Jeg spørger om Lauritz vil vælge en pose og det vil han meget gerne. Vi kommer ud til bilen og jeg får lige spændt ham fast da han siger at han også vil have spegepølse!! Vil du have en nu? JAAA! Okay!! Lauritz spiser ikke spegepølse, han spiser nærmest ikke kød, ved mindre der er tale om lasagne eller lignende. Så det er jo helt vildt. Jeg giver ham en af de små pølser og tænker, at han nok tager en bid og spytter den ud. Men nej, han spiser den med stort velbehag. Det vil sige lige ind til sidste bid, hvor han SÅ beslutter sig for at han ikke kan lide den. Oh well. Men lidt en sejr og et skridt i de kød-spisendes retning. Stille og roligt. Mark og jeg elsker jo kød, så mon ikke det kommer...





Ingen kommentarer:

Send en kommentar