Viser opslag med etiketten Drops. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Drops. Vis alle opslag

tirsdag den 28. oktober 2014

Djævlehue med pelskvast

De små hjelme "flyver" af pindene i øjeblikket.

Jeg har altid elsket djævlehuer til babyer og tumlinge. De gør altså et eller andet, der gør ungerne ekstra kære at se på. 

Jeg har faktisk aldrig strikket en djævlehue før. Hæklet flere, men aldrig strikket. Så det skulle da prøves. Og jeg må indrømme...det går en del hurtigere at strikke en djævlehue, fremfor at hækle.

Og jeg er vild med at strikke de små huer eller hjelme.

Opskriften jeg har brugt...og nu kan i hovedet efter at have lavet nogle stykker, er fra Drops. (Jeg indsætter link til de interesserede). Den er ret nem og let at gå til. Dog har jeg faktisk kun strikket en hue, direkte efter opskriften, da jeg ved de efterfølgende huer har brugt en tykkere uld-garn og derfor også en større pind, nemlig 3,5. Så har det været lidt med at måle og prøve sig lidt frem, så den stadig passer i størrelsen, man regner med.

I opskriften, er der heller ikke nogen kvast på, men den syntes jeg ligesom er prikken over i'et. Jeg ved faktisk ikke præcis hvilken type pels, kvasten er lavet i. Jeg fandt den hos Englestof, som er min lokale garn(-stof)butik her i Hørsholm. Men jeg skal finde et sted, hvor jeg kan købe nogle flere til mine hjelme. Det gør lidt ekstra fremfor den gode gamle kvast i garn.











mandag den 27. oktober 2014

Kyse og halstørklæde - lige til efteråret

Endelig fik jeg strikket de sidste pinde på halstørklædet til den matchende kyse til Mathilda.

Jeg har brugt en opskrift på kysen fra Sys Fredens' bog "Under Et - babystrømper 0-1 år". Jeg har brugt babymerino uld fra Drops i en lækker violet. Efter har have brugt huen nogle gange, har jeg dog lavet en ny snor, da den der skulle bruges i følge opskriften, var lidt for tynd, og dermed meget svær at få fat i, under alle dobbelthagerne. Jeg valgte at lave snoren i tubestrik, på 4 masker, da den er tyk, uden at være for tyk. Og så skulle snoren jo også passe i de huller jeg havde strikket i kysen.

 En anden lille ting, som jeg har tilføjet, efter at have haft kysen i brug, er små knuder i folden. Den blev simpelthen ved med at folde sig ud. Det ser også rigtig sødt ud, men det er bare ikke helt det der er meningen. Så knuder er nu tilføjet, og folden bliver hvor den skal.

De 3 første billeder er med den snoede snor som i opskriften.




Og med den nye snor.



Halstørklædet er lavet efter en opskrift fra Drops. Jeg kan rigtig godt lide dette tørklæde, da der er "hul" i den ene af enderne, i stedet for at skulle binde halstørklædet. Samtidig dækker enderne  på brystet, og varmer (opsamler savl) når det er snøret/lukket.








Og da også lige et lille modelfoto.