Lyset blev dæmpet og strikketøjet blev fundet frem. Der er altså en helt speciel stemning til strikkebio. Det er ikke fordi folk snakker og sludre løs under filmen, nej, på den måde er man i biografen, og man er tys tys. Dog kan man høre en klikken af strikkepinde der arbejder der ud af, og i ny og næ en sagte visken, fra en nabo-strikker til en anden, om lån af målebånd mv.
Jeg må sige det igen. Det var en helt fantastisk film, og jeg er fuldstændig sikker på, at det er jeg ikke den eneste der syntes. Uden at afsløre noget om filmen, kan jeg sige så meget, at på et bestemt tidspunkt i filmen, ophørte strikkepindendes klikken...et ret intenst øjeblik i filmen og vi var ramt. Og så startede klikken igen.
En ting der dog er at foretrække når man er til strikkebio, er et relativt nemt strikketøj. Så man, mere eller mindre, kan slå hjernen fra, og strikke mens man ser filmen. Jeg havde derfor, med vilje, valgt at strikke Lune striber af Lene Holme Samsøe, til Mathilda. Som om hun ikke har huer nok, tænker I nok, men ja, det er nemt og hurtigt strikket. Og jeg nåede da også at strikke de sidste masker sammen, ligesom rulleteksterne startede på lærredet. Snorene er fik jeg lavet hertil morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar