Man skal fejre de små glæder

Og det gør vi også i vores lille familie. Mark har fødseldagen i næste uge, men han ligger næsten vandret i arbejdets masser og i år har han derfor meddelt at han ikke har overskud til den helt store familie komsammen. Så det bliver bare os tre.

Men inden vi kommer til Marks fødselsdag, så skal vi fejre Lauritz. Jamen han har jo først fødseldag til oktober...ja ja, men derfor kan man da godt fejre ham alligevel. Vi har trænet lidt med toilettet og det at være uden ble. Det går lidt op og ned må jeg indrømme. I Thailand var han vild efter at komme på toilettet, efter at vi er kommet hjem...not so much...suk. 

Men det har nok også noget at gøre med at vi ikke haft købt et toiletbræt til ham derhjemme, og hans lille numse kan jo ikke holde fast i brættet, så det er vel forståeligt at han er en lille smule usikker på det at sidde på toilettet. På et eller andet tispunkt så svigter armkræfterne jo også. 

Nå men, i morges var først gang han lavede stort på toilettet. Jep, du læste rigtigt og jep det var det jeg skrev. Det er et skridt i den rigtige retning. Til et liv uden ble. Han påstod dog hårdnakket, at det havde han ikke. Sådan er det. Måske han vil indrømme det næste gang.

Jeg skal spare jer og Lauritz for billeder...jeg har ikke foreviget hans præstation. Dog så jeg lidt "kunst" på vej til arbejde som symboliserede morgenen meget godt, så det får I istedet.