søndag den 15. september 2013

Den ulidelige ventetid

Jeg er på Hvidovre hospital, og sidder i skadestuens ventesal. Jeg er ikke kommet til skade, det er ikke derfor at jeg er her. 

Min søster er i fødsel. Jeg er så spændt. Om ikke særlig lang tid, får jeg en ny titel. Moster. Jeg glæder mig helt utroligt meget. 

Jeg har været inde og sidde og hygge lidt. Men de skal have lov til at have selve fødselen for sig selv. Det er en oplevelse for deres lille familie. 

Hun er skide sej min søster. 

For under 3 år siden fik hun piskesmæld, og hun har været helt nede med nakke. Bogstavlig talt. Og nu kæmper hun for at føde sit barn. En stor kamp, der kræver det ypperste af hendes krop. 

Jeg er så stolt af hende. Hun er en fighter. Hun springer ikke over hvor gærdet er lavest. Hun tager livets modgangen i stiv arm og kæmper sig igennem. Hun er en kriger. Hun er sej. Hun er min søster, og jeg elsker hende.

Stemningsbilled...er hun ikke sej!!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar