Og hvorfor fortæller jeg så om hendes oplevelse med søskendebilleder? Jamen, ved den første omgang søskendebilleder jeg nu har taget, kan jeg allerede fornemme, hvad hun har måtte gå igennem. Og jeg har endda kun et barn der kan snakke og brokke. Faktisk brokkede han sig overhovedet ikke. Han var en stjerne. Men han kunne tilgengæld snakke et øre af, og komme med ideer til hvordan billederne skulle være. Hvorhenne skulle jeg tage billederne, i haven, i stuen eller på hans værelse. Hvor skulle han sidde og hvad så med Mathilda. Og ved hvert forslag startede han sætningen med..."hvis vi nu sagde...". Og til sidst..."Hvis vi nu sagde, at jeg tog billeder"...øh nej tak. ikke med det her kamera. Det er kun for voksne og meget tungt og ... niks pille prins pil-finger.
Jeg gruer allerede for søskendebilleder, julebilleder osv. men er lykkelig for, at der nu er noget der hedder digital og jeg bare kan knipse løs og så redigere bagefter. Det gør det da bare en smule nemmere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar