fredag den 28. marts 2014

Bagemester

Hvis der er noget Lauritz kan lide, så er det at bage. Bage boller, brød, kage, pandekager, småkager you name it. Og det er ikke kun derhjemme. Nede i børnehaven bliver der også bagt til den storr guldmedalje. Hver uge har de læringsrum på tværs af stuerne. Der er 4 læringsrum, og så kan børnene selv vælge hvad de har lyst til. Typisk er det, klippe/klistre eller male, ude og lege og røre kroppen og øve sig i at cykle, bage i køkkenet og lave perleplader eller smykker. Det er med garanti, at Lauritz har været i køkkenet og bage. Altid. Der er ingen undtagelser. Og på de dage hvor der ikke er læringsrum, foreslår han også at der skal bages boller.

Det jan godt være, at vi ikke bliver det forældrepar med flest tegninger, perleplader og andre gaver fra vores søn, men han ved lige nøjagtigt hvordan man laver boller. Fra ingredienser og til de har sovet (læs:hævet) og skal males med æg eller mælk. Han er en rigtig bagemester.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar