torsdag den 4. oktober 2012

Lagersalg, outlet, messer..

Jeg elsker lagersalg og outlet og messer og loppemarkeder og det der ligner. Hver gang jeg har været på/til en af delene tænker jeg, at man aldrig burde købe noget til fuld pris i butikkerne og KUN købe ting og tøj på outlet. Det er utroligt så meget man kan sparer.

Jeg tænker egentligt at jeg er rimelig rutineret outlet-gænger. Hurtig ind, skab hurtigt overblik, find det jeg kommer efter og hurtigt ud igen.

Men i weekenden gik det galt, som i helt galt.

Jeg havde planlagt at jeg skulle til Ej Sikke Lej outlet på Docken i København. De åbnede kl 10 lørdag og der ville jeg være der...lige når de åbnede dørene. Hurtig ind og ud. Endte med først at være der lidt i 11 og der var der selvfølgelig MEGA kø. Okay tænkte jeg, det skal nok gå rimelig hurtigt, og jeg skulle bare ind om de havde en flyverdragt og en vinterjakke til Lauritz, det var det.

Men jeg tog fejl... Jeg havde selvfølgelig ikke taget jakke på. Igen hurtigt ind og ud. Og endte med at stå og fryse i ca. 45 minutter før jeg kom ind i hallen.

Jeg fandt hurtigt bordet med Lauritz størrelse, men ingen flyverdragt, og ingen vinterjakke. Men en masse andet tøj så der røg lidt i posen. Tænkte at jeg lige ville gå en rundte og se om nogle af de andre outlet-gængere havde lagt Lauritz' nye flyverdragt et forkert sted, men nej.

Nå, så i kø for at betale. Jeg havde ikke taget kontanter med, selvom enhver rutineret outlet-gænger ved at det bør man have med...der er altid meget kortere eller slet ingen kø til betaling og det var der heller ille denne gang. Men total uforberedt så havde jeg ikke hævet penge. Skidt skidt, køen er ikke såååå lang. Endte med at stå i kø i over en time for at betale. Havde flere diskussioner med mig selv, om jeg skulle smide alt tilbage og bare gå tomhændet..men blev vildt stædig. Nu havde jeg allerede været der i så lang tid at det havde været spild af tid det hele.

...jeg gik derfra kl 14:30. Næste gang SÅ husker jeg altså kontanter.

Og lige et par stemningsbilleder fra dagen, bemærk den grå stemning og skyerne der truede med regn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar