Første bluse til Lauritz

Så blev den færdig. Den første hjemmestrikkede trøje til Lauritz. Ret nem raglan fra Lene Holme Samsøe. Og den var nem. Eller...jeg skulle lige læse opskriften nogle gange for at være sikker på, hvad det egentligt var der stod jeg skulle gøre, og det var altså ikke hele tiden lige nemt. Nu er jeg jo stadig lidt en novice når det kommer til strik, så det kan jo sagtnes have noget med det at gøre. Men øvelse gør mester, ik'?

Der er en lille fejl i bunden af mønstret på brystet, men det er altså en skønhedsfejl som jeg har "pyttet" (læs:pyt med det). Jeg opdagede det først da jeg var ved at være færdig med kroppen på blusen, og da den strikkes oppefra og ned...jamen så var der lige en kende for meget der skulle trævles op igen, så jeg pyttede.

Den er lidt stor til ham, selvom at det er en størrelse 4 år, men han er jo heller ikke den største, men jeg er ret tilfreds med den. Klapper mig selv på skulderen. Det er faktisk også det første større projekt, som jeg har strikket. (Altså hvis vi ser bortfra Cille-blusen som stadig ikke er færdig). Men bestemt ikke sidste og jeg har allerede planer om de næste projekter. Så måske jeg snart skulle få opdateret min 12 months of knitting. Det er vidst på sin plads.

Og nu til billederne.

Når man pludselig bliver i tvivl og alt går i stå

Det er hvad der er sket med min Cille-bluse. Jeg er gået fuldstændigt i stå. Jeg har lavet hele rygstykket og over halvdelen af forstykket, så det er ikke fordi, at man kan sige, at jeg ikke har lavet noget. Men jeg er pludselig blevet helt vildt i tvivl om farverne på det garn jeg har valgt at bruge.

Jeg ved ikke hvorfor jeg pludselig er blevet i tvivl. Jeg elsker farverne. Begge to. Men er begyndt at tænke, at jeg måske bare skulle have lavet blusen i en af farverne, og så en anden bluse i den anden farve. Jeg er pludselig blevet bange for, at den ender inde i skabet, og aldrig bliver taget ud igen. Og det er da noget af det mest ærgerlige, når man nu har brugt så meget tid på at strikke en flot bluse, i noget lækkert garn.

Jeg går virkelig, at overvejer, om jeg skal pille det hele op igen, og så starte forfra...i en farve. Hvad syntes du, at jeg skal gøre?

En ting er helt sikkert, der går lang tid før jeg kommer videre med den, sådan som det er nu. Jeg kigger på garnet og det igangværende forstykke, tæt på hver dag. Det er ikke pakket væk. Men jeg tager fat i noget andet i stedet for. Om det er en hurtig lille hue til Mathilda eller en anden lille ny, eller et væld af suttesnore, bare ikke blusen. Så derfor må jeg nok også lige tage mine 12 months of knitting projekter op til revision, i og med at vi skriver midt marts, og januar-projektet endnu ikke er færdigt. Men det må jeg lige tænke lidt mere over.

Jeg har f.eks. lige gået igang med en trøje til Lauritz. Jeg har i lang tid, gerne ville lave en hjemmestrikket trøje til ham. Det skal ikke kun være lillesøster der får hjemmestrik, selvom han dog også har fået flere hæklede tøjdyr. Men det er bare ikke det samme.

Så nu er jeg startet på at strikke "Ret nem raglan" fra Lene Holme Samsøes "Børnestik på pind 3,5-4.

Der er to forskellige udgaver af den. En med striber og en med en trekant på brystet og en stribe nedad ryggen. Jeg havde lidt svært ved at vælge hvilken jeg skulle starte med, da de begge er ret lækre. Men det blev den med trekanten først.

Jeg har valgt at bruge garn fra Permin. Det er ikke et mærke jeg kender, eller har strikket i før, men det var en rigtig fin farve, og det føltes ret lækkert. Garnet består af 50% uld, 30% silke og 20% nylon. Det er måske ikke det klogeste med silke til et drengebarn i børnehave alderen, men det vælger jeg at lukke øjnene for. Han er som udgangspunkt, faktisk ret god til, at passe på sit tøj. Og hvis det går helt galt, jamen så har jeg da lært det, til når jeg strikker udgaven med striber.

Jeg er allerede i fuld gang, så den er klar til at komme med til Strikketræf på Cafe Retro, på onsdag. Skal du med? Strikketræffet er arrangeret af Katharina Müller, der har bloggen Woollenaffairs, og afholdes den 2. onsdag i hver måned. Det er super hyggeligt og der bliver udvekslet en masser erfaring, mærket på garn og så er det hyggeligt, at se fremgang i de projekter folk har med. Du kan tilmelde dig her

Portræt 10/52 - 2015

Så fik vi endelig samlet og afprøvet sansegyngen, som Mathilda fik til jul. Lauritz hjalp mig med, at samle den, og skulle da også være den første til at prøve. Liggende, på ryggen, på maven, på siden, siddende. Snurre rundt og gynge frem og tilbage. Den er godkendt.

Der er næsten ikke noget bedre end at gynge. Mathilda elsker det, og jeg elsker at høre hendes lille grin, når det kilder i maven på hende.

De skulle da også have en tur på den nye gynge sammen.

Portræt 9/52 - 2015

Altid i hopla, og selvom man er på vej til børnehave på cykel, så skal der da lige være tid til en hurtig gyngetur.

Så blev den lille trut 9 måneder. Som tiden dog flyver afsted. Hun kryber rundt og er hurtig som en ninja, og stiller sig op ad alt nu. Så nu skal jeg for alvor til, at passe på strikketøjet. Det er nemlig et hit at pille ved.

Strikkebio på Frederiksberg

Endnu en gang har Rock & Roll HausFrau arrangeret strikkebio. Denne gang var det i Falkoner Bio, og der blev vist "Teorien om alting"(som ellers først har præmiere på torsdag). Eddie Redmayne, som spiller hovedrollen Steven Hawkings, vandt en Oscar for sin helt fantastiske fortolkning og fremstilling af Steven Hawkings. Det var en helt fantastisk film.

Lyset blev dæmpet og strikketøjet blev fundet frem. Der er altså en helt speciel stemning til strikkebio. Det er ikke fordi folk snakker og sludre løs under filmen, nej, på den måde er man i biografen, og man er tys tys. Dog kan man høre en klikken af strikkepinde der arbejder der ud af, og i ny og næ en sagte visken, fra en nabo-strikker til en anden, om lån af målebånd mv.

Jeg må sige det igen. Det var en helt fantastisk film, og jeg er fuldstændig sikker på, at det er jeg ikke den eneste der syntes. Uden at afsløre noget om filmen, kan jeg sige så meget, at på et bestemt tidspunkt i filmen, ophørte strikkepindendes klikken...et ret intenst øjeblik i filmen og vi var ramt. Og så startede klikken igen.

En ting der dog er at foretrække når man er til strikkebio, er et relativt nemt strikketøj. Så man, mere eller mindre, kan slå hjernen fra, og strikke mens man ser filmen. Jeg havde derfor, med vilje, valgt at strikke Lune striber af Lene Holme Samsøe, til Mathilda. Som om hun ikke har huer nok, tænker I nok, men ja, det er nemt og hurtigt strikket. Og jeg nåede da også at strikke de sidste masker sammen, ligesom rulleteksterne startede på lærredet. Snorene er fik jeg lavet hertil morgen.

Billed venligst lånt af Rock & Roll HausFrau - en næsten fyldt biografsal 

Woollenaffairs gik igang med hendes skønne Daisy vanter

Begyndelse af Lune Striber, og der tælles omgange

Et styk færdig lille hue - Lune striber til Mathilda

Djævlehue med pelspompon

I efteråret lavede jeg denne djævlehue med pelspompon til Mathilda. Den har fået mange komplimenter på sin vej, og jeg har været rigtig glad for den. Jeg har også lavet en del af dem, til veninders nye små og solgt et par stykker også.

Jeg har nu videreudviklet lidt på den..eller prøvet noget nyt, så i stedet for at strikke frem og tilbage, i retstrik, så har jeg nu lavet en der strikkes rund i glatstrik og ud i et. Et hit for den der ikke er glad for montering og at sy i strik.

Jeg ville stadig gerne have en pelspompon på, men har ikke kunne finde nogen, i den rigtige farve. Jeg kom da i tanke om, at jeg for mange år side, (læs; over 10 år) købte en masse kaninskind, da jeg gerne ville have min mor skulle lave mig en kaninstola, eller kanintørklæde. Lige da, gik hun nemlig på et læder- og pelskursus, hvor hun lærte hvordan man behandler læder og pels, og ikke mindst, hvordan man syer i det. Dog havde jeg ikke fået købt nok kaninpels, så pelsstykkerne har bare ligget og ligget. Tænk sig. De var nøjagtigt den farve de skulle være, i forhold til garnet, så det var da bare om at prøve selv at lave en pompon. Så det gjorde jeg, og vupti, et styk kaninpompon.

Se, den passer bare perfekt til farven på garnet til huen. Hvor heldig har man lov at være.

Jeg skal lige finde ud af det med en opskrift på huen, og så kan det da være, at jeg lægger den her på bloggen, så andre også kan strikke djævlehuer til små djævleunger. Men lidt information kan i godt få. Den er strikket på pind 3,5 og jeg har brugt Sandness SMART garn. Jeg tror at jeg har brugt ca. 60 gram garn, til en hue i størrelse 9 mdr (den kan nok bruges til hun er 15-18 måneder, men nu må vi se).

Kanin-hue og kostume

Min veninde sendte mig, for et godt stykke tid siden, et billed af den sødeste lille kanin-hue, og spurgte om det ikke var noget for Mathilda. Jeg faldt pladask for den. Den var lige tilpas nuttet og enkel som den skulle være. Med en lille detalje af sløjfer omkring ørene.

Med ét var et fastelavnskostume allerede skabt inde i hovedet og jeg kunne knap vente med at komme igang.

Den var utrolig nem at hurtig at strikke. Det tog mig en fredag aften, mens fredagsfilmen kørte i fjernsynet, og afslutning tidlig lørdag morgen, hvor Mathilda valgte at vi (læs: hende og jeg) skulle stå op kl 5. Lige en times tid tidligere end hun plejer. Hvilket så også resulterede i, at hun allerede faldt i søvn kl 7:15 igen. Altså jeg er ikke typen, der bare kan gå i seng igen og sove. Især ikke når jeg allerede har været oppe i noget tid. Så hvad andet end at fatte strikkepindende, brugge en kop god kaffe, og nyde stilheden og ildens knitren i pejsen. Oh jo, hvis der skal nydes, så skal der nydes.

Så de sidste par omgange på ørene blev strikket, snorene hæklet og enderne hæftet.

Jeg er overordentlig tilfreds med resultatet. Jeg valgte en lidt tyndere garn, Baby merino uld, end i opskriften, så huen blev knap så tæt som i den oprindelige opskrift, men det syntes jeg bestemt ikke gør noget.

Huen forfra

Huen bagfra, hvor man kan se ind- og udtagninger

Og lidt modelbilleder selvfølgelig.

Opskriften er lavet af Grumperina, og du kan se huen og købe opskriften på den her, via Ravelry.

Kostumet blev til på nok den nemmeste måde, uden brug af symaskine, eller nål og tråd.

Hvid body og gamasher købt i H&M (de havde 2 for 3 af deres baby basis), lyserød filt, stoflim og en pompon i garn. Pomponen er lavet af hvid akrylgarn fra Panduro.

 Tegn en oval på filten, og mål størrelsen på ovalen i forhold til bodyen. Den skal helst fylde det meste af kroppen. Klip ovalen ud, og lim filten fast på bodyen. Det er en god ide, at lægge noget ind i bodyen, når filten limes fast, så limen ikke går igennem forsiden af bodyen, og limer sig fast på bagsiden. Så er det en smule svært at få den over hovedet på barnet ;)

Tilslut syes pomponen på numsen af bodyen. Når barnet så har kostumet på, skal bodyen så lukkes uden på gamasherne, så hele den lyserøde mave og pomponen kan ses. På den måde kan gamasherne også genbruges.

Og selvfølgelig lige et par modelbilleder, hvor Ninja Turtle vogter over den lille kanin