Jeg syntes godt at det kan være lidt nervepirrende at skulle møde en masse nye mennesker. Især når det er mig der har skal styrer slagets gang, og samtidig få det til at blive en succes så det ikke kun er mig der føler at jeg har fået noget ud af mødet. Det er bare så dræbende at være til et møde, hvor man føler at man bare har spildt sin tid. Det gode ved at være den der styrer er dog, at man kan forberede sig, ligeså meget som man selv føler at man har behov for.
Og det gik godt. Alle møderne. Hvis de andre følt at de ikke har fået noget ud af vores møder så var de i hvert fald gode til at skjule det. Det er fedt. Og så får man lidt kampgjest. Gejsten til at forsætte og kaste sig ud i nye ting, som ellers kan er lidt nervepirrende.
Til gengæld var jeg ved at skabe en smule drama på vej hjem, da jeg ankom til Arlanda lufthavn kun 25 minutter før mit fly skulle lette. Jeg havde checket ind. Men jeg havde ikke noget boardingkort, og det skal man jo ligesom have for at kunne komme nogle steder. Fik selvfølgelig stillet mig i en kø hvor der skulle to kørestole igennem. Amen altså, det tog jo lige lidt ekstra længe at få dem clearet. Køen ved soden af, der var længere end den jeg stod i, rykkede meget hurtigere, så jeg fik lige lidt stress. Men jeg nåede det, lige med 5 min til afgang. Det gør jeg så ikke igen. Har ikke lyst til at være tæt på at strande i et andet land igen, fordi en godt møde trækker ud. Så bookes der et senere fly.
Næste uge går turen til London. Og den efterfølgende mandag, et smut til Oslo. Lige i overkanten af rejseri i øjoblikket, men det er heldigvis ikke noget der er meningen skal vare ved. Det duer jeg ikke til.